Kontrast, GENERELT og generelle kontraindikationer

Fremgangsmåde
Før indgift af kontrast på Røntgenafdelingen ved radiograf
Efter indgift af kontrast på Røntgenafdelingen
Ansvar og organisering
Andre referencer

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Fremgangsmåde

Aktivitet:

Radiografen skal have følgende kvalifikationer:

  • Gennemgået afdelingens generelle oplæringsprogram.
  • Modtaget teoretisk kursus i kontraststoffets farmakokinetik, indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner samt behandling af kontraststof reaktioner.
  • Modtaget teoretisk undervisning og praktisk oplæring i anlæggelse af intravenøs adgang.
  • Gennemført sygehusets hjertestopkursus.

Såfremt radiografen i undersøgelsesrummet ikke har de fornødne kvalifikationer til i.v. kontrastinjektion, er det lægen der giver kontrasten.

Alle som er oplært har ret, og pligt, til at sige fra, hvis omstændigheder i forbindelse med den enkelte patient gør, at man ikke kan påtage sig opgaven.

Radiografstuderende skal have følgende kvalifikationer:

  • Gennemgået afdelingens generelle oplæringsprogram.
  • Modtaget teoretisk kursus i kontraststoffets farmakokinetik, indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner samt behandling af kontraststof reaktioner.
  • Dokumenterer at man har bestået farmakologiprøve på 3. semester på Radiografuddannelsen på KP
  • Modtaget teoretisk undervisning og praktisk oplæring i anlæggelse af intravenøs adgang (PVK-stikkedag på KP).
  • Gennemført førstehjælpskursus på KP.

Radiografstuderende administrerer kun kontrast, ved tilstedeværelse af en radiograf.

Forudsætninger for proceduren: 

  • Patienten skal være over 16 år
  • Radiografen i rummet kan få fat i en anden person.
  • Radiografen skal ved symptomer/reaktioner i forbindelse med i.v.-injektionen tilkalde en læge.

Aktivitet inden kontraststofindgift:

Henvisende afdeling skal:

  • sørge for at relevante patienter får taget en blodprøve.
  • undersøge om patienten har kontraindikationer mod kontrast og eller lider af tilstande nævnt under "forsigtighedsregler".
  • følge anvisning om kontraststoffer og anvendelse ved tabletbehandlet diabetes.

Henvisningen skal være visiteret af en radiolog og den visiterende radiologs navn skal fremgå tydeligt af henvisningen.

Radiografen er ansvarlig for at medikamenter samt apparatur til behandling af kontraststof reaktioner er på plads.

Før indgift af kontrast på Røntgenafdelingen ved radiograf

Radiografen skal have spurgt og fået svar på følgende fra patienten:

  • Har patienten kendt sukkersyge? (se vejledning: Kontrast, Metformin og GFR)

  • Har patienten astma og/eller allergi?

  • Har patienten prøvet røntgenkontrast før?

Derudover

Hvis man fortsat er i tvivl om patienten kan tåle kontrast skal CT-læge (eller vagthavende læge) kontaktes.

Følgende punkter skal henviser, radiolog og radiograf være opmærksomme på inden indgift med kontrast:

###TABEL_1###

Ved en række lidelser, f.eks. astma, andre allergiske lidelser, tidligere reaktion overfor kontraststoffer, høj feberfrisk hjerteinfakt og svær obstruktiv lungelidelse ses øget frekvens af bivirkninger. Indikationen for undersøgelsen må derfor overvejes nøje.

Der bør gå mindst 4 timer mellem to kontrastinjektioner.

Kontrastinduceret nyreskade ses hyppigere hos diabetes patienter med nedsat nyrefunktion. Indikationen skal derfor være sikker, og nyrefunktionen kontrolleres følgende døgn. Hos patienter i dialyse skal kontraststoffet anvendes kort før næste dialyse.

Ved kontraindikationer, tvivlstilfælde og/eller usikkerhed hos den administrerende radiograf kontaktes den i rummet tilknyttede radiolog eller vagthavende radiolog.

Det er primært radiografen der administrere kontrastindgiften og har ansvar for at kontrollere kontraindikationer hos patienten.

Efter indgift af kontrast på Røntgenafdelingen

Efter indgift med kontrast skal den ambulante patient opholde sig på røntgenafdelingen 30 min. efter injektionen med kontrast, hvis der er specielle hensyn at tage skal kan CT-lægen kontaktes. Ambulante patienter skal informeres om at de skal sidde i venteværelset indtil de 30 min er gået.

De indlagte patienter vil have mulighed for kontakt til sundhedspersonale, i kraft af deres indlæggelse og skal derfor ikke vente ekstra efter undersøgelsen.

Ansvar og organisering

Den ledende overlæge, er ansvarlig for overholdelse og godkendelse af denne procedure

Kvalitetskoordinatoren på røntgenafdelingen har ansvaret for vedligeholdelsen af denne procedure.

Ansvaret i forbindelse med intravenøs kontraststofinjektion er lægeligt.

Afdelingsledelsen er ansvarlig for:

  • at den nødvendige uddannelse er til rådighed.
  • at radiografen til stadighed opdaterer sin viden.
  • at den enkeltes forudsætninger for at injicere kontraststof er dokumenteret.
  • at retningslinierne er formidlet.

Anlæggelse af venflon eller butterfly og selve injektionen kan delegeres til en radiograf, som udelukkende er ansvarlig for at administrere injektionen af kontrasten jvf. bemyndigelsesskemaet.

Andre referencer