Obstipation, forebyggelse og behandling

Instruksen henvender sig til plejepersonale og læger på ortopædkirurgisk afdeling M, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Formålet med denne instruks er at forebygge og behandle obstipation hos den ortopædkirurgiske patient.

Ortopædkirurgiske patienter er i risiko for obstipation, og derfor skal forebyggende behandling etableres ved indlæggelsen. Obstipation kan forlænge indlæggelsestiden, påvirke patientens livskvalitet og øge risikoen for organisk delirium (1) 

Tilbage til top

Obstipation defineres ved Rome lll diagnostiske kriterier som en tilstand, hvor et eller flere af følgende karakteristika er til stede (1):

1. Mindre end 3 afføringer om ugen
2. Knoldet, hård eller sparsom afføring
3. Fornemmelse af ufuldstændig tømning af tarmen
4. Fornemmelse af hindring i analkanalen
5. Unormal brug af bugpressen ved defækation
6. Behov for manuel hjælp til at udskille fæces

Disponerende faktorer

• Immobilitet
• Opioidbehandling
• Uhensigtsmæssige toiletforhold
• Nedsat kost- og væskeindtag
• Operation
• Smerter
• Alder over 65 år
• Obstiperende medicin:
  • Jern, Verapamil, NSAID, antidepressiva (citalopram)

 

Observationer

Symptomer på obstipation kan være kvalme, opkast og nedsat appetit.

Ydermere kan patienten opleve mavesmerter, oppustethed samt spændt eller opspilet abdomen.

Flatulens, nedsatte tarmlyde og obstipationsdiarre* kan forekomme.

 

* Tilstand hvor tynd afføring siver udenom hård og knoldet fæces, der udspiler rektum.

Tilbage til top

 

Forebyggende non-farmakologiske interventioner

I den indledende sygeplejevurdering klarlægges patientens habituelle afføringsmønster (hyppighed, form og mængde). Inddrag patientens ønsker og erfaringer i behandlingen. Patienten vejledes om risikoen for obstipation, herunder behandling med laksantia, og der spørges dagligt ind til tarmfunktion.

Plejepersonalet igangsætter forebyggende tiltag med udgangspunkt i de disponerende faktorer eks. sikrer et sufficient væskeindtag. Patientens væskebehov afhænger af deres vægt. Væskebehovet svarer til 30 ml/kg/døgnet (2). Der kan dog være undtagelser, hvor underliggende medicinske problemstillinger kan påvirke det anbefalede væskeindtag.

###TABEL_1###

Den daglige mobilisering er væsentlig i forebyggelse af obstipation. Toiletbesøg skal derfor så vidt muligt foregå på et toilet eller en bækkenstol med korrekt defækationsstilling og opretholdelse af privatliv.

(1)

 

Farmakologisk forebyggelse og behandling med laksantia

Ved forebyggelse og behandling af opioidinduceret obstipation anbefales en kombination af peristaltikfremmende og osmotisk virkende laksantia.                                                                                    Foruden peroral laksantia findes der laksantia med lokal virkning i rektum.

 

Nedenstående skema er en oversigt over laksantia, der bruges på afdeling M:

###TABEL_2###

* Kontraindiceret ved GFR 0-30 ml/min & forsigtighed ved GFR 30-60 ml/min. Frarådes af geriatere på afdelingen.

** Kan anvendes, når andre laksantia ikke har haft tilstrækkelig effekt i behandling af opioidinduceret obstipation* Kontraindiceret ved GFR 0-30 ml/min & forsigtighed ved GFR 30-60 ml/min. Frarådes af geriatere på afdelingen.

 

Forebyggelse og behandling af obstipation fra indlæggelse

1. dag - indlæggelsesdagen

Som en del af smertepakken gives der 10 mg. Toilax forebyggende til natten. Plejepersonalet bør vurdere, om der er behov for at supplere med osmotisk virkende laksantia (Movicol el. Lactulose).

 

2. dag

Plejepersonalet undersøger, om patienten har haft afføring indenfor 48 timer efter indlæggelse. I samarbejde med lægen tages der stilling til fast behandling med osmotisk virkende laksantia. 

 

Ved manglende afføring anbefales det at supplere med:

• 1 brev Movicol x 3/døgn + Movicol PN (max. 8 breve i alt pr. døgn) eller
• 15 ml. Lactulose x 2/døgn + Lactulose PN (max. 150 ml i alt pr. døgn)

 

3. dag

Plejepersonalet undersøger, om patienten har haft afføring under indlæggelsen. Ved fortsat mistanke om obstipation gives:

 

• 1-2 Dulcolax suppositorie 5-20 min. inden toiletbesøg eller
• Glyoktyl ved udtamponering af afføring i rektum

 

Ved sparsom effekt af Dulcolax/Glyoktyl 1 time efter administration, skal lægen tilse patienten. Lægen skal undersøge abdomen, samt vurdere behov for yderligere undersøgelser og behandling med laksantia (ofte klysma på rektalsonde).

 

Behandling med klysma

Det anbefales at behandle med et af følgende klysma på rektalsonde:

• Klyx (120 ml.)
  • Administreres langsomt under hensyntagen til, at indholdet bliver i tarmen
  • Virkningen indtræder efter 5-20 minutter

eller

 

• Olie klysma (250 ml)
  • Bør opvarmes i vandbad inden administration
  • Administreres langsomt under hensyntagen til, at indholdet bliver i tarmen
  • Bør administreres til natten for at opnå maksimal effekt

Hvis patienten ikke har effekt af klysma, skal lægen foretage en klinisk revurdering af patienten mhp. at udelukke ileus (3,4).

 

###TABEL_3###

 

Dokumentation af afføring i Sundhedsplatformen

I vurderingsskemaet ’Daglig vurdering’ (Reg SJ) dokumenteres der under ’Afføring’ og ’Gastrointestinal, afføring/kvalme/opkast’. Der er krav til, at vi dokumenterer det nødvendige for en god og sikker pleje og behandling. Det betyder, at patientens tilstand er bestemmende for, hvad der skal dokumenteres.

Alle indlagte patienter på M er i risiko for obstipation, og derfor bør på alle patienter som minimum dokumenteres:

• Afføringsudseendet
• Afføringsmængde
• Sidste afføringsdato

Ved mistanke om obstipation eller andre afvigelser, bør der dokumenteres yderligere observationer og handlinger som vist på nedenstående illustration.

 

Dette kan også dokumenteres på Zebraen under Udskillelse.

 

Orientering i den sygeplejefaglige dokumentation

I Sundhedsplatformen under Resumerapporter kan man få overblik over de sygeplejefaglige observationer hos den enkelte patient. I resumerapporten ’Ortopædkirurgisk overblik’ kan man bl.a. orientere sig om patientens udskillelser, som vist på nedenstående illustration.

 

 

Ved udskrivelse af patienten

For at optimere behandlingen efter udskrivelse, kan man videregive informationer vedrørende obstipation i Udskrivningsrapporten, hvis patienten har behov for kommunal støtte til dette. Det kan her beskrives, om patienten har haft problemer med obstipation under indlæggelse, samt eventuelle anbefalinger til håndtering efter udskrivelse.

Hos patienter, der selvstændigt varetager dette område, kan der medgives skriftlig vejledning til behandling og forebyggelse af obstipation i Besøgssammendraget.

 

 

Tilbage til top

Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med geriatrisk overlæge, Luana Sandoval Castillo

og godkendt af ortopædkirurgisk overlæge ###NAVN###.

Tilbage til top

1. Sharp-Johansen, Marie Louise (2019). Sygepleje og udskillelse af fæces. I: Sygepleje & klinisk beslutningstagen: Bind 1. Red: Steen Hundborg. Kapitel 12. FADL’s forlag, København.
2. Region Hovedstaden (2021). Væskeplan, væskeregnskab og væskedøgn - dokumentation i Sundhedsplatformen for indlagte. Tværregional vejledning. Vejledning lokaliseret på VIP på: Væskeplan, væskeregnskab og væskedøgn - dokumentation i Sundhedsplatformen for indlagte
3. Lamminpaa, C. (2019). Sygepleje og behandling af obstipation i K-modtagelse. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Abdominalcenter. Vejledning lokaliseret på VIP på: Sygepleje og behandling af obstipation i K-modtagelse.
4. Lægehåndbogen 2019. Tarmtømning. Lokaliseret d. 11/11-2021 på:https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kliniske-procedurer/mave-tarm/tarmtoemning/
5. CFKR, Center for Kliniske Retningslinjer (2012). Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter. Klinisk retningslinje. Revideret i december 2014.

Tilbage til top

Bilag 1 – Quickguide til obstipationsbehandling

 

###TABEL_4###

 

 

Tilbage til top