Knæartroskopi - akut

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Læger og personale ved Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital.


Definitioner

Ved det akutte knæ forstås en tilstand, hvor der kræves hurtig udredning og/eller behandling.

Man skelner mellem akutte tilstande som kræver umiddelbar behandling f.eks knæluksation, infektion, og subakutte tilstande som kræver hurtig udredning og/eller behandling indenfor 1-2 uger f.eks interponeret menisklæsion.

Akut knæartroskopi foretages ved akut behandlingkrævende tilstand i knæet.

Subakut knæartroskopi foretages ved subakut behandlingskrævende tilstand i knæet.


Fremgangsmåde

 

Operationskoder: KNGA11, KNGF11, KNGD11, KNGD21

Generelt
Akut eller subakut knæartroskopi foretages for at kortlægge og evt. behandle intraartikulære læsioner ved mistanke om alvorlig knæskade. Oftest vil man dog afvente akut/subakut MR-scanning eller anden billeddiagnostik. Ved mistanke om septisk artrit foretages er der dog fortsat indikation for akut artroskopi mhp skylning og fjernelse af infektiøse membraner.
 

Indikation

Der er indikation for akut eller subakut knæartroskopi ved:

  1. Akut aflåst knæ = strækkedefekt, og med mistanke om indeklemt ledpatologi, ofte forudgået af relevant billeddianostik.
  2. Traumatisk patellaluksation med brusk-eller knogleafsprængning fra patella.
  3. Traumatisk knæskade med osteokondral fraktur, avulsion af ligamenter eller menisker (meniskrods avulsion) eller displaceret eminentiafraktur.
  4. Akut septisk artritis.
  5. Akut multiligamentskade eller knæluksation.

 

Klinisk undersøgelse


Anamnese
Pt. skal udspørges om tidligere knæpatologi og traumets karakter: Umidddelbar ophør af aktivitet, umidddelbar ledhævelse, umiddelbar strækkedefekt og/eller hørbar bristning i knæet.

Ved infektionsmistanke udspørges mhp focusudredning, konkurrende lidelser (RA, DM etc), feber og hvor hurtigt symptomerne er opstået.

Objektivt undersøgelse
Man undersøger knæets kontur og om der er hæmatomer, sugillationer, sår, præpatellar ansamling, intraartikulær ansamling, anslag af patella, rødme, varme. Bevægeligheden undersøges passivt og aktivt, og sammenlignes med modsat side. Der palperes for ømhed af ledlinjer og sideligamenter. Knæet stabilitetstestes: Sideinstabilitet, skuffetest og evt Lachmann test er oftest det man kan undersøge på det akutte knæ.
Ved hæmartron kan artrocentese udføres som smertelindring under sterile kautelier. Hæmartron tyder på alvorlig læsion i leddet.
Strækkedefekt og ømhed på ledlinie kan tyde interponeret ledpatologi som f.eks indeklemt menisklæsion.
Ved mindste mistanke om knæluksation, skal de perifere neurovaskulære forhold noteres. Der forefindes lyddopler til måling af ABI på M50.

 

Røntgenundersøgelser
Røntgen af knæet i AP- og sideplan, eventuelt suppleret patella skyline (Merchant view). 
Ved multiligamentskade eller knæluksation er der indikation for akut MR-scanning - MR-afdelingen eller vathavende røntgenlæge kontaktes.

Laboratorieprøver
Rutineprøver (link)

Tromboseprofylakse
Som hovedregel ingen, se i øvrigt Tromboseprofylakse (link)
 

Præoperativt antibiotika

Anvendes ikke.
 

Operationsmetode

Se under Knæartroskopi - Elektiv. Hovedprincippet er, at skader som kan re-fikseres eller sutureres, skal have dette foretaget akut eller subakut. Indeklemte menisklæsioner eller rodavulsioner skal forsøges refikseret subakut. Ligamentavulsioner herunder displacerede eminentiafracturer skal refikseres subakut. På Bispebjerg Hospital tilstræbes altid. Ved kombinerede instabiliteter i knæet, vil man ofte foretage den akutte førlighedstruende kirurgi først, og foretage senere rekonstruktioner samlet.

Efterbehandling
Afhænger af fund og foretagne operationer.
Alle patienter instrueres af fysioterapeut inden udskrivelsen.

Suturfjernelse
10. - 12. dagen hos egen læge.

Bandagering
Ved læsion af medial collaterale ligament skal der behandles med ROM-bandage med fri bevægelse i 6 uger.
Meniskrefiksationer behandles med ROM-bandage, låst i -10 - 40 grader i 6 uger, medmindre andet planlægges peroperativt.

Se Menisklæsioner (link). Se Eminentiafractur (link).
 

Ambulant kontrol Hvis lidelsen og behandlingen kræver ambulant fysioterapi, skal patienten henvises til enten specialiseret fysioterapi, eller kommunal fysioterapi med genoptræningsplan. Som hovedregel skal patienter, der har modtaget ambulant fysioterapi, ses til kontrol i M51 amb.        En del af de artroskoperede patienter har ikke behov for fysioterapi og skal ikke have kontroltid i amb.


 

Ændringslog
Udarbejdet af ###NAVN### den 01-11-01

01-07-05 : Gennemgåt uden ændringer (MK)

16-08-06: Præciseringer af indholdet (MK)

04-05-20: Ændringer ved ###NAVN###

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top