Fysioterapi - ergoterapi - genoptræning

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Generelt

Patienter indlagt i afdeling M genoptrænes under indlæggelsen af fysioterapeuter tilknyttet afdelingen og ansat i Fysioterapien på BBH. Det er enhver stuegangsgående læges ansvar og pligt, at have fysio­terapi/genoptræning/ergoterapi med i sine overvejelser.   

Sundhedsloven fastslår, at genoptræning som udgangspunkt skal foregå i primærsektoren og at det er kommunernes ansvar at tilrettelægge denne genoptræning. Langt den overvejende del af de indlagte patienter, overgår derfor efter udskrivelsen til genoptræning i primærsektoren, benævnt generaliseret genoptræning. I få tilfælde er der indgået aftale med kommunen om at hele eller dele af genoptræningen efter udskrivelse fra hospitalet alligevel foretages på BBH, denne genoptræning benævnes specialiseret genoptræning, fordi den forudsætter et tæt samarbejde mellem læger og fysioterapeuter på hospitalet.

 

Ambulant træningsinstruktion i afdeling M’s ambulatorium

Patienter, der går i et ambulant forløb og ikke har behov for indlæggelse eller operation, f. x. patienter med konservativt behandlede frakturer kan tilbydes vurde­ring og instruk­tion af fysioterapeut i afdeling Ms ambulatorium og i afdeling M's idrætskirurgiske ambulatorium M 51.

Fysioterapien tilbyder ambulant instruktion/fysioterapeutisk funktionsvur­dering i afdeling M’s ambulatorium. Dette foregår dagligt mellem kl. 8 og 15 ved tilkald på personsøger 1367 i ambulatoriet og ###TELEFON### i M 51.
Ergoterapien tilbyder ambulant instruk­tion til patienter, der ses i skadeambulatoriet i skadestuen samt i M’s ambulato­rium (colles fraktur, collum chirurgicum fraktur m.fl.). Herudover ydes in­struk­tion til patienter, der er set i afdeling M’s ambulatorium efter henvis­ning.

Træning inden indlæggelse

Patienter, der henvises til ortopædkirurgisk vurdering har ofte behov for træning, inden en evt. operation, eller som led i behandling af en tilstand, hvor der ikke findes indikation for operation, men alene træning.

Denne træning skal som hovedregel foregå i primærsektoren, ved at pa­tienten henvises til træning via sin praktiserende læge. Dvs. at lægen i afd. M’s ambulatorium må tilbagehenvise patienten til dennes egen læge, der så henviser til træning, enten på et træningscenter eller ved praktiserende fysi­oterapeut. Der kan kun i få tilfælde. f.eks. ved massiv bevægeindskrænkning tilbydes præoperativ træning ved hen­visning til fysio- og ergoterapiafdelingen, se nedenfor.

Træning under indlæggelse

Der er til hvert sengeafsnit tilknyttet én eller flere fysioterapeuter, som ar­bejder efter lægelig instruks. Heraf følger, at fysioterapi/ergoterapi skal ordineres i journalen, og der skal løbende konfereres med fysioterapeu­terne om den givne træning og resultatet heraf. Hvert sengeafsnit har en ugentlig tvær­faglig konference, hvori deltager de til sengeafsnittet knyttede læger, sen­geafsnittets sygeplejepersonalet og fysioterapeuter. Formålet med konferencen er løbende at evaluere patienternes tilstand med henblik på hvilke videre for­anstaltninger, der skal iværksættes.

Når der er opstartet genoptræning under indlæggelse på afdeling M, vil denne fortsætte efter udskrivelsen, hvis behovet fortsat eksi­sterer. Beslutning herom tages af fysioterapeuterne/ergoterapeuterne. Der skal i så fald udarbejdes en Genoptræningsplan ved udskrivelsen.

Fysioterapi i weekend og hel­ligdage

Der tilbydes akut øvelses-terapi i weekends og på søgnehelligdage fra kl. 9.00 til kl. 15.00. Rekvirering kan ske ved at sende en rekvisition til fysm i OPUS. Rekvisitionerne tjekkes mellem 9.00 - 9.15 og 12.30-13.00. Ved meget presserende behov kan der tilkaldes fysioterapeut på personsøger 1367.

Følgende patientkategorier bliver prioriteret:

Hjemmebesøg

Hjemmebesøg er pr. 1. januar 2011 en kommunal opgave. Hjemmebesøg rekvireerrs via udskrivningsrapporten, hvor der er et felt til rekvisition a hjemmebesøg via kommunens terapeuter.

Henvisning til ambulant vurdering i Fysio- og ergoterapiafdelingen

Fysio- og ergoterapiafdelingen har alene kapacitet til genoptræning af patienter med behov for specialiseret genoptræning. Øvrige patienter skal henvises til fysio­terapi i primærsektoren og der skal udarbejdes en genoptræningsplan.

Ortopædkirurgisk færdigbehandlede patienter til genoptræning

Patienter, der har gennemgået enten konservativ eller operativ ortopædki­rurgisk behandling kan henvises til Fysio- og ergoterapiafdelingen til vurdering mhp. genoptræ­ning. Denne patientkategori vil blive vurderet af fysioterapeut/ergoterapeut og tilbudt en af nedenstående behandlinger

Vurdering og stillingtagen til behandlingstilbud foretages af fysioterapeu­ten/ergoterapeuten, hvorfor lægen i afdeling M ikke kan love patienten en bestemt behandling.

Der skal i alle tilfælde medfølge kopi af relevant journalmateriale eller hele journalen i original

 

Henvisning til geriatrisk klinik G, BBH

Såfremt patientens situation ikke blot er præget af et genoptræningsbehov, men også af en egentlig geriatrisk problemstilling, herunder en række syg­domme i forskellige organsystemer, samt evt. sociale problemer vil det være relevant at overflytte pa­tienten til geriatrisk klinik G med henblik på genoptræning og videre ud­redning/behandling af disse særlige syg­doms­komplekser, se Hospitalsvisitation til Medicinsk Center, Geriatrisk Klinik, BBH. I disse tilfælde be­stilles tilsyn fra klinik G. Til­syn ordine­res i journalen og bestilles af se­kretæren over Det Grønne Sy­stem se Tilsyn.

Henvisning til Geriatrisk Cen­ter Diakonissestiftelsen

Det samme forhold som anført under klinik G gælder her. Der sendes hen­visning til Diakonissestiftelsen, hvorefter en læge fra Diakonis­sestiftelsen kommer på tilsyn på afdeling M med henblik på videre for­løb.

Historik
Udarbejdet af Benn Duus den 01-02-00
Revideret: 01-11-01 / 01-04-06 / 01-06-06/22-04-10/24-08-11

 

Ændringslog

22-05-2006 : Præcisering af regler for hjemmebesøg.

14-06-2005 : Afsnittet "Henvisning til ambulant vurdering i klinik H" er udvidet med "En række patienter træner...." og "Ved afslutning af den ambulante..."

22-04-10: Grundlæggende revision efter strukturreforrm og udflytning af afd. H /Benn Duus og Birgitte Randeris
24-08-11: Ændring af oplysninger om kontaktnumre m.v. eft. aftale m. Birgitte Randeris

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top