”Frossen Skulder” er en betegnelse for en infamationstilstand (kapsulitis) i skulderleddets kapsel. Skulderens ledkapsel skrumper og bliver stram, og der er svære smerter i hele skulderen. Der kommer efterhånden udtalt bevægeindskrænkning i alle retninger.
Frossen skulder optræder oftest i 40-60 års alderen og hos kvinder.
Tilstanden kan optræde efter en skade mod skulderen eller som en komplikation skulderoperation. Diabetikere har en øget risiko. Oftest er årsagen til lidelsen imidlertid ukendt.
I begyndelsen (fase 1) er tilstanden præget af de stærke smerter. Der kommer tiltagende indskrænkning af bevægeligheden i skulderen (fase 2). I nogle tilfælde er bevægeligheden i skulderen helt ophævet. Senere vil smerterne aftage, og til sidst vil der komme bedre bevægelighed (fase 3). Tilstanden varer i måneder til flere år. De fleste patienter vil efterhånden blive smertefrie og få bevægelighed nær det normale.
Behandlingen kræver stor tålmodighed af alle parter. I begyndelsen kan armen holdes i ro og der gives smertestillende og NSAID. Der suppleres med fysioterapi. Blokadebehandling med steroid for at hæmme inflamationen kan være en del af behandlingen. Ved svære tilfælde kan steroid som tablet-behandling i relativt store doser være en mulighed. Denne behandling kan med fordel foretages af egen læge eller fx praktiserende reumatolog..
Operation med kapsulotomi kan komme på tale især ved længere varende nedsat bevægelighed, og hvis fysioterapi og blokadebehandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.
Formålet med operationen er at bedre bevægeligheden og reducere smerterne.
Diagnose = DM750 (Periartrosis humeroscapularis)
Klinisk undersøgelse
Der vil være nedsat bevægelig i alle planer, oftest ret svær, og specielt med nedsat udadrotation i modsætning til impingement-problematikker, hvor udadrotationen er normal eller kun let nedsat. Diagnosen er primært klinisk, men MR vil i sværere tilfælde kunne afsløre forandringer i kapslen.
Røntgen
Standard røntgen af skulder i 2 planer samt acromion outlet view.
Differentialdianostisk kan UL og MR bruges.
Laboratorieprøver
Rutineprøver
Fysiurgisk behandling.
Lettere tilfælde kan behandles konservativt med bl.a. scapulastabiliserende og mobiliserende øvelser
Thromboseprofylaktisk
Anvendes ikke
Præoperativ antibiotika
Anvendes ikke
Operationsmetode
Udføres artroskopisk. Indgrebet udføres i fase 2-3 af forløbet. Der foretages løsning af rotatorcuffinterval, anteroinferiore kapsel inkl glenohumerale ligamenter, superior løsning bag om biceps og en posterior løsning. Fra kl 5 til kl 7 undgås capsulotomi med reference til den tætliggende nervus axillaris. Subacromielt debridement ved behov. Suppleres med MUA (manipulation under anæstesi) og brissement.
Der kan gives intraarticulær steroid mod operationens slutning.
Aht postoperativt smertebehandling og hurtig opstart på genoptræning er scalerblok en fordel.
Operationskode: KNBH31 (Skopisk adhærenceløsning), KNBE01 (Kapsulotomi) og KNBT19 (Brissement)
Efterbehandling:
Patienten ses af fysioterapeut efter operationen. Genoptræningen skal opstartes hurtigst muligt og sigter mod at bevare den opnåede bevægelighed. Patienter i optageområdet tilbydes primært specialiseret træning og kan overgår til kommunal træning når bevægeligheden er i gang. Der gives fra dag 1 tilladelse til fri ROM og belastning. Mitella anvendes kun de første dage.
Sufficient analgetikadække vigtig ad hensyn til genoptræningen
Suturfjernelse
10. - 12. dag i ambulatoriet eller hos egen læge
Ambulant kontrol:
Ses 3-4 måneder postoperativt.