Respiratorisk insufficiens ved ALS er patientens manglende evne til at optage tilstrækkeligt ilt (O2) og især at udskille tilstrækkeligt kuldioxid (CO2) (1) ALS-patienter er ikke lungesyge, men har en neuromuskulær sygdom. Patientens nedsatte kraft af respirationsmuskulaturen medfører nedsat luftskifte med fald i vitalkapaciteten (VC). Når vitalkapaciteten er mindre end ca. 20% stiger PCO2 med kuldioxid retention til følge (2) og ved PCO2 over 10-11 kPa bliver patienten bevidsthedspåvirket (CO2-narkose). Luftvejsobstruktion, nedsat pulmonal compliance, udtrætning af respirationsmuskulaturen på grund af underernæring eller hypoxi, kan yderligere forværre respirationen (1). Øvre luftvejsinfektion, pneumoni, atelektase og sekretstagnation kan ligeledes forværre tilstanden og medføre akut truende respiratorisk kollaps og respirationsstop(2).
Problemstilling
Den respiratoriske funktion målt med vitalkapacitet aftager lineært ved ALS (gennemsnitligt 3½% per måned)(1) og VC er bedst relateret til overlevelseslængden (3) . Patientens evne til at rense luftvejene for sekret aftager på grund af nedsat hostekraft og ved peak-flow < 150 - (300) l/min kan der opstå sekretstagnation (4) .
Anlæggelse af PEG-sonde hos patienter med nedsat lungefunktion (VC < 50%), har vist større risiko for livstruende komplikationer (5), hvorfor monitorering af lungefunktionen er vigtig.
Ved flere undersøgelser er det påvist, at Non-Invasiv Positiv Pressure Ventilation (NIV), bedrer ALS-patientens symptomer på respiratorisk insufficiens og dermed giver større livskvalitet (6) og op til et års længere overlevelse (7).
Tidlige symptomer på begyndende respiratorisk insufficiens
Under søvn kan der forekomme anfald med hypoventilation på grund af den overfladiske REM-søvn, manglende koordination af respirationsmusklerne og den liggende stilling (nedsat funktion af diafragma). Symptomerne , som let overses, hvis der ikke udspørges direkte, er (8):
Sene symptomer
Meget sene symptomer
God klinisk praksis
Akut truende respiratorisk kollaps
Udredning
Akut behandling
Følg ovenstående link til forløbsbeskrivelse for ALS. For personale på BFH henvises til akut palliationsmappe hos sygeplejerskerne i vagtrummet på N31.
Monitorering af lungefunktionen fra ALS-diagnosetidspunktet (1)
Monitorering af patientens lungefunktion udføres for at kunne tilbyde respiratoriske hjælpemidler og evt. PEG-sonde på rette tidspunkt, således at patientens livskvalitet vedligeholdes bedst mulig.
· FVC (forceret vitalkapacitet) Abnorm <75%,
· Peak-flow, som udtryk for hostekraften (normalværdi > 300 l/ min.)
· Måling af PCO2 (A-punktur) foretages ved subjektive symptomer på respiratorisk hypoventilation, så tidligt på morgenen/formiddagen som muligt. PCO2 er normal (< 5.6 kPa) til sent i den respiratoriske insufficiens tilstand (1).
Ved mistanke om infektion:
Løbende monitorering
Løbende forebyggende foranstaltninger(1)
At forebygge at respiratorisk insufficiens indtræder tidligt i forløbet ved instituering af information, lungefysioterapi, infektionsforebyggende foranstaltninger og respiratoriske hjælpemidler i form af CPAP og NIV og evt. hostemaskine (cough-assist) afhængig af patientens motivation.
Ved stridor: Dette kan ses på grund af parese af pharynx-muskulaturen, medførende hypopharyngeal kollaps og stridor (parese af stemmebånd)(1).
Henvisning til respirationscenter Øst på Glostrup ved:
Henvisningen skal indeholde:
Referencer
Careprogram 2017. Dansk Selskab for ALS. http://danskselskabforals.dk/wp-content/uploads/2017/09/ALS_CARE_vs1_2017.pdf
Udarbejdet af:
Lægerne Merete Karlsborg, Kirsten Svenstrup, Theodora Cleemann og Lisette Salvesen.