Transesophagal ekkokardiografi (TEE) og transthorakal ekkokardiografi (TTE) hos patienter mistænkt for eller med påvist COVID-19 infektion

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Denne retningslinje udstikker forholdsregler for udførelse af TEE og TTE hos indlagte patienter med mistænkt eller påvist COVID-19.

Den er er supplement til afdelingens instrukser for TEE (Transøsofagal ekkokardiografi (TEE)) og TTE (Transtorakal ekkokardiografi (TTE)), og baserer sig ud over dette på Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet af 12-03-2020.

TEE og lokalbedøvelse af svælg er potentielt en aerosolproducerende procedure og sidestilles med luftvejshåndtering og værnemidler sidestilles hermed.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Indikation for TEE

  • Indikation for udførelse skal være på skærpet og uopsættelig indikation.
  • Indikationen skal være konfereret mellem 1 eller flere speciallæger før proceduren gennemføres.

 

Indikation for TTE

  • Indikation for udførelse skal være på skærpet indikation. 
  • Indikationen skal være konfereret med speciallæge før proceduren gennemføres.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Lokalitet for udførelse af både TTE og TEE.

Skal udføres på stuen hvor patienten er isoleret. Patienten skal ikke flyttes til ekkorum for udførelse.

 

Værnemidler TEE

Både læge og assisterende læge/sygeplejerske skal iføres

  1. Handsker
  2. Væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel
  3. FFP3 maske
  4. Vesir/beskyttelsesbriller

Aftagning af værnemidler gælder generelle regler for dette.

 

TEE probe og ekkoapparat

TEE probe anvendes som vanligt uden probe overtræk. TEE proben steriliseres som vanligt med Tristel tre-trins sterilisering (som vanligt).

Ekkoapparat skal klores grundigt med klorklude (Hvid/rød pakning) og efterfølgende med Triamin desinfectionsklude (gul indpakning) på alle flader, tastatur, skærm og EKG ledninger.

 

Udførende personale til TEE

TEE skal udføres af rutineret speciallæge og assistent (sygeplejerske) Der kan ikke ske oplæring og skal ikke være ekstra personale på stuen

 

Værnemidler TTE

Læge skal iføres

  1. Handsker
  2. Væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel
  3. Kirurgisk maske
  4. Vesir/beskyttelsesbriller

Aftagning af værnemidler gælder generelle regler for dette.

 

TTE probe og ekkoapparat

TTE probe anvendes uden probe overtræk. TTE proben og ledning klores grundigt med klorklude (Hvid/rød pakning) og efterfølgende med Triamin desinfectionsklude (gul indpakning).

Ekkoapparat skal klores med klorklude (Hvid/rød pakning) og efterfølgende med Triamin desinfectionsklude (gul indpakning) grundigt på alle flader, tastatur, skærm og EKG ledninger.

 

Udførende læge TTE

Undersøgelsen skal udføres af rutineret TTE læge.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag