At sikre at patienter med dyb venetrombose (DVT) i læg, lår og/eller bækkenet får udleveret en korrekt tilpasset klasse III kompressionsstrømpe med et ankeltryk på 30-40mm Hg, som et led i behandlingen, samt forebyggelse af yderligere komplikationer.
Plejepersonale i Hjerteafdelingen, som varetager behandling og pleje af patienter med dyb venetrombose.
Graduerede elastiske kompressionsstrømper (ankeltryk på 30-40 Hg) er sammen med den blodfortyndende medicin, en del af behandlingen for DVT. Det anbefales, at knælange kompressionsstrømper (30-40 mm Hg) bruges i dagtimerne i mindst 6 måneder. Derefter løbende individuel vurdering i op til mindst 24 måneder (Kallestrup,L. m.fl).
Ved korrekt brug af Kompressionsstrømper:
Posttrombotisk syndrom
PTS forekommer indenfor 1-2 år hos 15-52 % af patienter med symptomatisk DVT, hvoraf 5-10 % af patienterne har alvorlige tilfælde.
Risiko for at udvikle posttrombotisk syndrom efter DVT er forøget hos patienter med:
Nedenstående faktorer ses forbundet med øget udvikling af posttrombotisk syndrom i nogle studier, men ikke i andre:
(Kallestrup m.fl.)
Hvert afsnit har et lager af de hyppigst anvendte strømpe størrelser.
I hvert afsnit findes måleskema til hvordan der skal udmåles som grundlag for at finde korrekt strømpestørrelse (Måleskema er udarbejdet af BSN medical) (Se Bilag 1).
Der tages som udgangspunkt mål til strømpe på det raske ben (engangsmålebånd el. flergangsmålebånd) tørres af med en WET-WIPE desinficerende klud mellem hver patient)). Strømpestørrelse vælges primært ud fra ankelmål, fordi trykket skal være størst her. Herefter de øvrige mål.
I sjældne tilfælde kan der være så stor forskel på de to bens omfang (> 2 cm), at det er nødvendigt at tage mål af det syge ben til valg af strømpe.
Fra sengeafsnittet udleveres der et par kompressionsstrømper samt pjecen ”tips og råd om strømper” udgivet af BSN-medical.
Ved første besøg i hjerteambulatoriet kontrolleres strømpestørrelsen igen ved måltagning, for at sikre korrekt størrelse (dette skal ske indenfor tre uger). I ambulatoriet vurderes patientens ben med DVT ud fra Villalta’s PTS scale ved samtale med sygeplejerske samt ved afsluttende lægesamtale (se bilag 2) (Kallestrup L. m.fl. s. 23).
Ønsker patienten ekstra strømper må patienten selv henvende sig til en bandagist og selv betale. Det er en fordel at have to strømper i gang samtidig, da de tørrer langsomt. En kompressionsstrømpe skal udskiftes efter ½ års brug. Der er ca. 182 dage i en kompressionsstrømpe.
Strømpen udvider sig i løbet af dagen, og for at sikre sammentrækning af strømpen, anbefales daglig vask i rent vand evt. tilsat mild sæbe. Kompressionsstrømpen kan vaskes i hånden eller på skåneprogram i vaskemaskinen. Den må ikke tørretumbles eller hænges til tørre på radiatorer, da det ødelægger naturgummigarnet.
Kompressionsstrømpen skal sidde på fra morgen til sengetid om aftenen.
Bodylotion, olier og salver ødelægger naturgummiet og patienterne skal derfor tilrådes at smøre benene om aftenen.
Såfremt patienten udvikler varige gener som følge af DVT, kan kommunen ansøges om betaling af støttestrømper i henhold til lov om social service. Der skal da være tale om en svær og varig kredsløbslidelse, hvor kompressionsstrømpen er at betragte som et hjælpemiddel, der i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse for patienten. Såfremt patienten er afsluttet fra Hjerteafdelingen, skal ansøgning til kommunen udfærdiges af den praktiserende læge.
Latex allergi
Kompressionsstrømper fra BSN (30-40 mmHg) indeholder ikke latex. Ved problemer med anden strømpeallergi kan brug af comprilanbind af bomuld være et alternativ. Der kan tages kontakt til afd. S. for særlige Comprilanbind.
Når standardstørrelserne ikke passer
Patientens ben kan have mål, der ikke passer til standard størrelserne. Disse patienter skal have anlagt kompressionsforbinding under indlæggelsen. Hvis patientens ben, stadig ikke passer standard størrelserne ved udskrivelse rekvireres hjemmesygeplejerske af udskrivende sengeafsnit.
Kompressionsstrømperecept samt ansøgningsbrev om tilskud udleveres ved første besøg i Hjerteambulatoriet og patienten henvises til bandagist. Har patienten ikke mulighed for at møde i Hjerteambulatoriet udleveres førnævnte af udskrivende sengeafsnit.
Kommunen betaler alene strømperne, såfremt der er tale om en svær og varig kredsløbslidelse, hvor støttestrømperne er at betragte som et hjælpemiddel, der i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse og arbejdsfunktion for patienten. Dette er derfor pointeret i ansøgningen til kommunen. Patienten skal gøres opmærksom på, at det er en kommunal beslutning at yde tilskud til betaling af strømperne. Såfremt patienten ikke har økonomisk grundlag for at betale strømperne, skal patienten henvende sig til socialforvaltning i kommunen.
Litteratur
Dokumenter
Varer
BSN kontaktes for bestilling af Varer