Beskrivelse af Palliativ medicinsk afdeling P

Beskrivelse af Palliativ Medicinsk afdeling P

 

Betegnelse, type og navn

Geriatrisk og Palliativ Afdeling GP

 

Ledelse – navn og betegnelse

Eckart Pressel, ledende overlæge, ph.d., Klinisk lektor

Mette Børgesen, ledende oversygeplejerske, MPG

 

Målsætning og / eller opgavebeskrivelse

Afdelingen har til formål at udvikle den bedst mulige lindrende behandling, omsorg og psykosocial støtte til gavn for patienter med livstruende kræftsygdom samt til gavn for deres pårørende. En indsats, der samlet sikrer den enkelte patient en så høj grad af kvalitet i livet som muligt og bidrager til en værdig død.

Den palliative enhed skal i henhold til sit formål fungere som en kompetenceenhed med den hovedopgave at udvikle kvalificerede modeller for palliation.

Afdelingen arbejder ud fra et tværfagligt værdigrundlag.

 

Afdelingens hovedopgaver er:

Direkte palliation overfor en mindre gruppe uhelbredeligt syge patienter tilknyttet den palliative enhed, idet der tilbydes:

 Disse tilbud ydes enten ambulant, i patientens hjem (udefunktion) eller under indlæggelse.

 

Omsorg og støtte til de pårørende under patientens sygdom:

 Omsorg og støtte til de efterladte tilknyttet den palliative enhed tilbydes ved:

 Aktiv forskning og udvikling forankret i enheden. Det drejer sig primært om:

 Uddannelse og undervisning i såvel teoretiske som praktiske færdigheder af:

 Uddannelse og undervisning formidles ved:

 Konsulent- / tilsynsvirksomhed rettet mod:

Typer af behandling

Lindrende behandling af fysiske, psykosociale og eksistentielle problemer. 

 

Udefunktion

Palliativ Medicinsk afdeling har en udefunktion, som dækker afdelingens ambulante forløb og forløbene i patienternes egne hjem. Udefunktionen varetages af et tværfaglige teams. Ude funktionens organisation og funktion er beskrevet i en speciel retningslinje

 

Visitation til indlæggelse og ambulant behandling

Det palliative tilbud gives til patienter med livstruende sygdom, der er indlagt i kliniske afdelinger. Endvidere kan praktiserende læger foretage direkte henvisning til den palliative afdeling.

Patienterne skal have kompleks symptomatologi, som kræver en specialiseret og/eller tværfaglig indsats. Afdelingen kan tilbyde palliation af plagsomme fysiske symptomer (så som smerter, træthed, kvalme med flere), ligesom psykosociale og eksistentielle problemer søges lindret.

Sygdommen skal være diagnostisk færdigudredt og patienterne være velinformerede om deres sygdom. Patienterne skal selv have accepteret henvisning til afdelingen.

Henvisning sendes med et lægeligt oplæg, der kort resumerer patientens sygehistorie samt beskriver aktuelle problemstilling inklusiv symptomatologi. På henvisningen bedes anført om patienten skønnes velegnet til indlæggelse, ambulant palliativ behandling eller behandling i hjemmet i vores udefunktion.

Alle henvisninger gennemgås af en af afdelingens overlæger, der tager stilling til om patienten er velegnet til behandling i palliativt medicinsk regi.

Herefter gennemføres ved en af afdelingens læger et visitationsbesøg inden for ca. 1 uge i henvisende afdeling eller, for hjemmeværende patienter, i patientens hjem. Ved visitationsbesøget informeres patient og pårørende om PMA og afdelingens palliative tilbud. På baggrund af henvisningen og visitationssamtalen foretages en helhedsvurdering af patienten mhp. indlæggelse under hensyntagen til afdelingens kapacitet. Visitationsbesøg foretages på hverdage i dagarbejdstiden.

Patienterne vil kunne indlægges i kortere eller længere tid mhp. at lindre og kontrollere plagsomme symptomer og problemer. Hvis muligt, vil patienterne herefter blive udskrevet til eget hjem og derefter blive fulgt enten ambulant eller i vores udefunktion.

Døgnet rundt vil afdelingen have åbent for telefonisk kontakt med patient, pårørende, primær- og sekundærsektor (###TELEFON###). Lægeligt personale er til stede på hverdage i dagtiden og rutineret plejepersonale hele døgnet.

 

Visitation til udefunktion (konsulentfunktion i patientens hjem)

Efter modtagelse af henvisningen gennemfører tværfagligt personale (sygeplejerske og læge) inden for 1 uge et visitationsbesøg i patientens hjem eller i henvisende afdeling. Ved visitationsbesøget informeres patient og pårørende om PMA og afdelingens palliative tilbud. Visitationsbesøg foretages på hverdage i dagarbejdstiden.

Ved behov arrangeres en hjemmekonference, hvor der stiles mod deltagelse af patienten, nærmeste pårørende, praktiserende læge, hjemmesygeplejerske samt læge og sygeplejerske fra PMA. Ved hjemmekonferencen aftales de forskellige sundhedsfaglige personers rolle i det palliative forløb. Det er ikke tanken, at PMA skal overtage behandling og pleje af patienten, men tilbyde en specialiseret, palliativ konsulentfunktion, der kan opkvalificere hjemmesygeplejerske og praktiserende læge og supplere disse med en specialiseret palliativ indsats.

PMA vil kunne stille en læge og/eller en sygeplejerske til rådighed alle ugens hverdage i dagarbejdstiden. Patienter og pårørende kan på et hvilket som helst tidspunkt henvende sig telefonisk til afdelingen.

 

Konsulentbistand

Kliniske afdelinger og praktiserende læger kan endvidere få konsulentbistand fra afdelingens læger og sygeplejersker.

Der kan ydes lægelig telefonisk rådgivning i dagtiden (8-15.30) på ugens hverdage på tlf. ###TELEFON###, hvor en sekretær vil stille om til afdelings overlæger.

Sygeplejemæssig rådgivning kan gives på alle ugens dage døgnet rundt på tlf. nr. ###TELEFON###.

Lægeligt tilsyn mhp. råd om palliativ behandling til indlagte patienter, der ikke ønskes overflyttet til palliativt medicinsk regi, kan rekvireres via Sundhedsplatformen eller på fax nr. ###TELEFON### med lægeligt oplæg, der beskriver problemstillingen inklusiv symptomatologi. Pga. den meget begrænsede lægelige kapacitet kan vi dog desværre ikke altid effektuere lægelige tilsyn på hospitaler uden for BFH. I disse tilfælde vil afdelingen blive ringet op med henblik på telefonisk rådgivning.

Sengeafsnit, antal og betegnelse, hel/deldøgnsafsnit

Et sengeafsnit (Palliativ Medicinsk Afsnit P20) og 2 senge tilknyttet ambulatoriet

Antal senge

12 stationære senge og 2 dagssenge tilknyttet ambulatoriet.

Antal udskrivninger

Ca. 400 pr. år

Antal konsultationer (inklusiv telefonkonsultationer) per år

Ca. 5000 årligt

Åbningstider

Plejepersonalet i afdeling P20 kan kontaktes hele døgnet. Den øvrige tværfaglige stab (inklusiv læger) er kun tilstede hverdage i dagarbejdstiden.

Personaleforbrug

Ca. 36 personer

Organisationsdiagram

 

Afdelingsledelsen

Ledende overlæge ###NAVN###

Ledende oversygeplejerske ###NAVN###

Afsnitsledelse

Afsnitsoverlæge ###NAVN###

Oversygeplejerske ###NAVN###

Kvalitetsorganisation

Overlæge ###NAVN###

Klinisk sygeplejespecialist ###NAVN###

Forskningsenheden

Professor Overlæge ###NAVN###