Genoptræningsplan ved udskrivelsen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Formål

Genoptræningsplan er (GGOP) skal medvirke til at sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra hospitalet. GGOP´en skal sikre relevant information til den sundhedsperson, der skal yde genoptræningsydelsen til patienten samt sikre information til patienten, patientens praktiserende læge og kommunen.

 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt klinisk personale på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der udskriver patienter der har behov for videre genoptræning/rehabilitering.

 

Tilbage til top

Definitioner

GGOP'en er et dokument, der fungerer som lægelig henvisning af den enkelte patient til ambulant genoptræning. Der kan henvises til almen genoptræning (i kommunen), til specialiseret genoptræning (på hospitalet) eller til specialiseret rehabilitering (i kommunen). Genoptræningsplan for patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau udarbejdes på en relevant specialafdeling minimum på regionsfunktionsniveau jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledninger. Udarbejdelsen af genoptræningsplanen bør suppleres med en dialog mellem sundhedspersoner på det udskrivende sygehus og sundhedspersoner, der yder genoptræningen i kommunalt eller regionalt regi.

 

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Omfang / afgrænsning

  • GGOP’en beskriver patientens funktionsniveau patientens funktionsniveau ved udskrivning og patientens genoptræningsbehov.

  • Patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning ved udskrivning*, skal have udarbejdet en GGOP. (*Udskrivning kan ske fra både stationære afsnit, ambulatorium og skadestue samt fra dagafsnit.)

  • Det skal af GGOP´en fremgå, om der er tale om almindelig / almen eller specialiseret genoptræning eller om patienten er henvist til specialiseret rehabilitering. Genoptræningsplan for patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau udarbejdes på en relevant specialafdeling minimum på regionsfunktionsniveau jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledninger. Udarbejdelsen af genoptræningsplanen bør suppleres med en dialog mellem sundhedspersoner på det udskrivende sygehus og sundhedspersoner, der yder genoptræningen i kommunalt eller regionalt regi.

Lovgivningen om genoptræningsplaner gælder ifølge sundhedsloven både for somatiske og psykiatriske patienter med et somatisk genoptræningsbehov.

  • Hvis en patient efter udskrivelse funktionsmæssigt er i sin habituelle tilstand eller ikke forventes at kunne genvinde yderligere bedring af funktionsniveauet, men har behov for opfølgende vedligeholdesestræning i kommunen jf. Servicelovens § 86 skal der ikke udarbejdes en GGOP, men patientens behov videreformidles til egen læge via epikrisen eller til hjemmeplejen via udskrivningsrapporten.

  • Hvis en patient efter udskrivelse efter lægefaglig vurdering har behov for vederlagsfri fysioterapi jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier for ”Fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi” hos privatpraktiserende fysioterapeuter, skal der ikke udarbejdes GGOP, men patienten henvises på normal vis via hospitalets læge eller egen læge.

 

Fremgangsmåde

  • GGOPén er udarbejdet i samarbejde med patienten og evt. pårørende

  • Patienten og evt. pårørende skal informeres om fritvalgsordningen, som gælder både specialiseret og almen genoptræning, samt specialiseret rehabilitering.

  • GGOP`en udarbejdes af fysioterapeuten og/eller ergoterapeuten, når de har patienten i behandling.

  • Udarbejdelse af GGOP, på patienter der ikke er i behandling hos en ergoterapeut eller fysioterapeut, varetages af lægen.

  • GOP`en oprettes, udfyldes og afsendes i Sundhedsplatformen.
  • Original GGOP medgives patienten ved udskrivelsen eller sendes elektronisk via Sundhedsplatformen til patientens e-boks. Når GGOP afsendes i Sundhedsplatformen generes automatisk en elektronisk kopi til bopælskommunen og til egen læge. I tilfælde af patienten ønsker at benytte frit valg på den specialiserede genoptræning skal den specialiserede GGOP efter aftale med patienten også sendes elektronisk i Sundhedsplatformen til det valgte hospital.

Ydelsesregistrering

Udarbejdelse af GGOP skal registreres obligatorisk med følgende SKS- koder:

  • ZZ0175X udarbejdelse af Genoptræningsplan til almindelig genoptræning i kommunen.
  • ZZ0175Y udarbejdelse af Genoptræningsplan til specialiseret genoptræning på hospitalet,
  • ZZ0175V udarbejdelse af Genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering i kommunen

Koderne registreres som procedurekode på dagen for færdiggørelse af GGOP´en. Kravet gælder alle faggrupper og registreres af den sundhedsperson som udfærdiger GGOP´en.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelserne er ansvarlig for implementering. Fysio- og Ergoterapien er ansvarlig for dokumentet.

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Sundhedsloven § 84, omhandlende patienters ret til en genoptræningsplan

Bekendtgørelse nr. 1088 af 06/10/2014 om genoptræningsplaner og patienters frit valg

Regional vejledning Informeret samtykke til behandling

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2018-1 Vejledningsdel afsn.10.5, Sundhedsstyrelsen

Vejledning om træning i kommuner og regioner. Social-, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, VEJ nr 9759 af 08/10/2014

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top