Facialisparese, perifer, klinisk ergoterapifaglig instruks, Neurologisk afdeling, BBH

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne kliniske instruktion anvendes af ergoterapeuter på Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Fredeiksberg Hospital. Formålet er at ensrette arbejdsgange og behandling ved tilsyn af patienter med perifer facialisparese.

Tilbage til top

Definitioner

Facialisparese

Facialisparese er en ansigtslammelse, der skyldes en skade af ansigtets bevægelsesnerve (nervus facialis). En perifer facialisparese opstår som regel uden noget forvarsel. Der forekommer ca. 15-30 nye tilfælde med perifer facialisparese per 100.000 personer hvert år. Tilstanden forekommer lige hyppigt blandt kvinder og mænd, men forekomsten er noget højere blandt gravide og mennesker med diabetes. Hyppigst forekommer den perifere facialisparese i aldersgruppen mellem 15 og 45 år.

Årsag til facialisparese

Perifer facialisparese skyldes i de fleste tilfælde virussygdom eller en betændelseslignende reaktion, og kaldes så Bells parese. Sjældnere kan facialisparesen optræde ved sygdomme i mellemøret, efter flåtbid, grundet skader efter operation eller andre sjældne sygdomme.

Klinisk præsentation

  • Ensidig nedsat kraft i facialismuskulaturen med nedsat evne til at smile, rynke pande og lukke øje.
  • Ved forsøg på øjenlukning ses ofte opaddrejning af bulbus (Bell´s fænomen/palpebral-oculogyrisk refleks).
  • Tørhed af mund og samsidige øje, samt conjunktival injektion.
  • Nedsat smagssans for salt og sukker kan påvises på samsidige forreste 2/3 af tungen.
  • Lette føleforstyrrelser på kind og øre i ca. halvdelen af tilfældene.
  • Evt. let ømhed bag øret.
  • Evt. lydoverfølsomhed grundet påvirket stapedius refleks.
  • Upåvirket klinisk tilstand uden øvrige neurologiske symptomer.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Patienter med perifer facialisparese, der ankommer til Neurologisk Afdeling, N10A, bliver henvist til ergoterapeutisk tilsyn. Formålet med den ergoterapeutiske behandling er at fremme normal motorisk og sensorisk funktion i ansigtet.

Tilsynet foretages hurtigst muligt og omfatter:

  • Vurdering af perifer facialisparese, herunder grad af parese, overfladesensibilitet af trigeminusnervens 3 grene, smerter, øjelukkedefekt, overkompensation i ikke-afficeret side, påvirkning af smagssans og tale samt vurdering af synkefunktion.  
     
  • Instruktion i selvtræning (se instruktion nedenfor)
     
  • Vejledende opfølgning ift. anvendelse af urglasforbinding og øjenklap
     
  • Vurdering af behov for udarbejdelse af genoptræningsplan.

Instruktion i selvtræning

Ergoterapeuten udarbejder et individuelt tilpasset træningsprogram og instruerer patienten i udførelsen. Dette gøres med henblik på at facilitere muskulaturen i afficeret side og samtidig inhibere eventuel overaktivitet i ikke afficeret side.

Ergoterapeuten instruerer patienten i at initiere bevægelsen af ansigtsmuskulaturen i afficeret side, hvis muligt. Ergoterapeuten anviser, hvordan patienten kan placere sine fingre, så de stimulerer og understøtter ansigtets normale bevægelser.

Ergoterapeuten instruerer patienten i at anvende spejl i forbindelse med øvelserne med henblik på visuel feedback, for at sikre en større grad af kvalitet i øvelserne og fremme patientens evne til at bevæge ansigtets muskler selektivt.

På sigt er formålet at mindske risikoen for komplikationer som overaktivitet, trækninger og kontraktur i afficeret ansigtshalvdel.

Øvelser

Overvej generelt, hvor mange øvelser patienten kan medvirke til. Patienten skal kunne udføre øvelserne med muskelaktivitet. Øvelserne skal kunne understøtte ansigtets normale bevægelser.

Patienten skal selv kunne facilitere til udførelse af øvelsen, som vises af ergoterapeuten. Vis f.eks. på patienten, hvordan man faciliterer til øjenluk og lad patienten prøve det efterfølgende.

Vejled evt. patienten i taktile stimuleringsteknikker for ansigt herunder hvordan patienten kan anvende el-tandbørste, barbering, vask, tørring og pleje af ansigt som en del af den daglige stimulering af ansigtet.

  • Ved fuld paralyse bør man evt. kun instruere patienten i neurodynamik (massage af n. facialis 5 grene). Instruerer desuden i beskyttelse af øjet.
     
  • Ved svær parese bør antallet af øvelser begrænses (maks. 3 øvelser, som gentages 2-3 gange).
     
  • Ved moderat/let parese skal patienten instrueres i de øvelser, hvor pt. kan deltage aktivt. Til øvelser for læbeluk kan desuden anvendes træspatel eller slikkepind.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Patientes tilknyttede læge er ansvarlig for, at henvise patienten til et ergoterapeutisk tilsyn.

Ergoterapeuten udfører tilsynet og journalfører tilsynet med anvendelse af smartphrase .periferfacialisparese

Hvis det vurderes relevant for patienten og der gives samtykke, udarbejder og sender ergoterapeuten en genoptræningsplan.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag