At sikre at anlæggelse af perifer, vaskulær adgang til fotoferes foretages så skånsomt som muligt for patienten og samtidig sikre en for fotoferes formålstjenlig, vaskulær adgang.
Ved brug af ultralydsanlagte, perifere kanyler kan man i vidt omfang undgå anlæggelse af centrale venekatetre til fotoferese.
Økonomisk er det en del billigere at anlægge perifere kanyler end anlæggelse og pleje af et centralt venekateter. Ligeledes undgår man infektionsrisikoen ved at have et centralt kateter liggende over længere tid.
UL
Ultralyd
DNTP (Dynamic Needle Tip Positioning)
DNTP er en teknik, der anvendes til anlæggelse af kanyler via UL:
Man holder scanneren på tværs af venen, foretager sit indstik, så nålespidsen netop kommer til syne, flytter proben minimalt så nålespidsen forsvinder, fører kanylen en anelse frem til den igen kommer til syne, og sådan fortsætter man, indtil kanylen er anlagt som ønsket.
Fordelen ved at anvende ovennævnte teknik er, at man ved, hvordan venen ser ud, hvor kanylespidsen ligger til slut.
Collect
dvs. hvor blodet skal trækkes fra patienten over til fotoferemaskine
Fingertesten
Fingertesten anvendes til at tjekke at transduceren vender rigtigt. Testen vises i e-learning
Materialer
SonoSite II (Secma)
Steril ultralydsgel
Staseslange
Absorberende underlag (blåt stykke)
Varmepude
Desinficerende vådservietter
Venflon af varierende diameter, alle 45 mm lange
Gazeswabs
Tegaderm forbinding eller selvklæbende fixerbind
Isotonisk NaCl i optrukne 10 ml sprøjter
Vattamponer
Gel kølepude
Absorberende underlag (blåt stykke)
Elastikbind
Englehud
Spongostan
Anlæggelse af kanyle via UL
1. Tænd ultralydsscanneren.
2. Læg patientens arm godt til rette og brug evt. varmepude. Sæt staseslange omkring overarm og stram let.
3. Læg blåt stykke under armen, og aftør denne med en desinficerende vådserviet.
4. Gør proben klar og kontroller ved "fingertesten" eller ved mærke på probehovedet (transduceren), at dette vender korrekt.
5. Kom gel på probehovedet.
6. Scan arm for at lokalisere passende vene til vaskulær adgang i forhold til målet.
Tjek at det er en vene og ikke en arterie! Dette gøres ved at man ved let tryk med probehovedet mod patientens hud, klemmer venen helt sammen, så billedet af karret forsvinder på ultralydsskærmen. OBS En tromboseret vene kan ikke klemmes sammen - og fungerer ikke.
En vene er velegnet, hvis den befinder sig maksimalt 2 cm under hudoverfladen og har en diameter på mindst 3-4 mm.
Hvis venen skal bruges til at blodet trækkes fra patienten over til fotoferesemaskine (Collect), vil det dog være at foretrække, hvis diameteren er større.
7. Man starter scanningen i albuebøjningen, finder mulige vener af god størrelse og følger disse nedad mod håndleddet. Hvis ikke der kan findes en velegnet vene i underarmen, følges vener fra albuebøjningen og op ad overarmen. Hvis ikke andre vener findes, vil vena basilica, medialt i overarm ofte være en af de største vener. Den ligger dog ofte lidt dybere end andre vener. Alternativt findes vena cephalica lateralt på overarmen. Man skal finde det rette indstikssted ved først at bestemme sig for, hvor kanylespidsen skal ende og derefter tage hensyn til kanylens længde og stikdybde.
8. Når passende vene er lokaliseret, sikrer man sig endnu engang, at det er en vene, og at den ikke er tromboseret. Ved tvivlstilfælde skal man via kollega og/eller color doppler på ultralydsapparatet sikre sig dette.
Hvis man observerer en nerve på skærmbilledet, skal man undgå at stikke i/gennem denne.
Før indstik skal man notere sig retningen af venen, indstikssted og ønsket slutplacering for spidsen af venflonen. Det er ideelt hvis spidsen af venflonen bliver placeret, hvor flere vener løber sammen (gælder specielt når adgangen skal bruges til collect).
9. Venflonstørrelse til collect vælges ud fra ønsket flowhastighed (hvis muligt). Ofte anvendes min. en grøn venflon (18G = 1,3 mm).
10. Venflonstørrelse til retur anbefales også en grøn (18G = 1,3 mm).
11. Når indstiksstedet er bestemt, holdes proben stabil på tværs af armen således at midten af venen passer med midtermarkeringen af probehovedet.
12. Huden desinficeres med afspritning 2 gange (med mellemliggende tørring) foran proben.
13. Indstik foretages lige foran midtermarkering af proben med en stikvinkel, der tager hensyn til stikdybden. Venflonen skal være mindst dobbelt så lang som stikdybden, for at man kan regne med at den efter anlæggelse vil blive liggende i venen (når armen bevæges, kan muskler og væv displacere kanylen, hvis den er for kort).
14. Kanylen indføres nu via DNTP teknik (se definition). For at få bedst muligt billede af kanylen, holdes probens håndtag i en vinkel på 90 gr i forhold til kanylen. På denne måde får man det bedste billede af kanylespidsen.
15. Når venflonen ligger som ønsket, løsnes staseslangen og stiletten trækkes en anelse tilbage.
Herefter aftørres gelen fra patientens hud, stiletten fjernes helt, proppen påsættes og venflonen fixeres med f.eks. Tegaderm eller elastisk fixerbind.
16. Venflonen skylles igennem med iso NaCl 10 ml.
17. Affald og blåt stykke fjernes.
18. Ultralydsapparatet rengøres: Med grøn wetwipe (sæbe) aftørres skærm, ledning, evt. bakke og probe i nævnte rækkefølge. Efterfølgende aftørres probe med blå wetwipe (sprit).
19. Apparatet sættes til strøm, så batteriet er opladet til brug.
Brug af samme arm til begge kanyler
Hvis sygeplejersken vurderer (af fysiske eller psykiske årsager), at det af hensyn til patienten og muligheden for succesfuld behandling vil være bedst, kan man vælge at bruge den samme arm til begge venøse tilgange. Der skal vælges 2 forskellige vener i armen og returkanylen skal være over collectkanylen (=collectkanylen skal være længere nede mod håndleddet end returkanylen).
Fjernelse af venflon lagt via UL
1. Forbinding fjernes og venflon seponeres samtidig med at spongostan og gaze lægges på indstiksstedet.
2. Kølepude pakket i blåt stykke pålægges, og der komprimeres i 2-5 min hvis det er underarm; 5-10 min hvis det er overarm.
Det er vigtigt at komprimere godt, da indstiksstedet kan være en del forskudt i fht perforeringsstedet i venen, specielt ved dybt stik. I overarmen kan venen også være større end vener, der almindeligvis bruges til venflonanlæggelse uden UL.
3. Når der er opnået hæmostase pålægges 1-2 nye vattamponer og elastikbind lægges omkring.
4. OBS: Hvis patienten er i AK-behandling, skal fotoferesesygeplejersken opmærksom på dette ved start af behandlingen, så man kan komprimere nogle minutter ekstra efter seponering af kanylerne.
Oplæring af sygeplejersker i proceduren
Ultravejledt vaskulær adgang er klinisk færdighed som kan læres gennem en kombintion af teori og praksis.
Sygeplejersken skal have:
- gennemført E-learning Ultralydsvejledt perifer vaskulær adgang. Kurset angives at tage 2-3 timer.
- læst/kvitteret for denne VIP
- betjene og rengøre Ultralydsapperat
- gennemført teknikken på fantom-gel-pude
Afsnitsledelsen er ansvarlige for at implementere at fotoferesesygeplejersker oplært til proceduren
E-learning Ultralydsvejledt perifer vaskulær adgang. Gratis kursus, skal oprette logon.
https://usabcd.org/courses/ultralydsvejledt-perifer-vaskulaer-adgang/