Baggrund

De patienter, som er i behandling med biologisk medicin og selv skal injicere den, skal én gang om måneden, i de første 3 måneder, hente medicinen hos sygeplejerskerne i afdeling D40. Efterfølgende må der udleveres medicin til 3 – 4 måneder. Ved nogle præparater, kan der udleveres til 6 mdr, hvis patienten er i et stabilt behandlingsforløb og kun ses af læge én gang om året.

I forbindelse med udleveringen følger sygeplejersken op på hvordan det går med behandlingen og den undervisning, som patienten har fået i forbindelse med opstart af biologisk behandling.

Tidspunkter og sted for udlevering

Biologisk medicin udleveres ved henvendelse til Rum-7  på flg. tidspunkter:

Mandag – torsdag mellem kl. 8.30 og 14.30
Fredag mellem kl. 8.30 og 14.00

For at sikre patienterne fuld diskretions, skal udlevering af medicinen foregå på en konsultationstue.

Patienten informeres om mulig ventetid.

Kompetence

Biologisk medicin må kun udleveres af sygeplejersker, der har den fornødne kompetence. Sygeplejersken skal således være bekendt med virknings- og bivirkningsprofilen for ovennævnte præparater, kende indholdet af patientinformationsmaterialet for de pågældende præparater, samt have kendskab til de retningslinjer, der findes for præparaterne i VIP-rummet, herunder vejledningerne i selvadministreret injektion. Sygeplejersken skal desuden være fortrolig med oplæring af patienter i selvadministreret injektion af biologisk medicin, samt have tilstrækkelig viden om de relevante sygdomme.

Før udlevering af biologisk medicin

Sygeplejersken sikrer:
- at patienten har overholdt den aftalte lægetid og blodprøve kontrol.. Er dette ikke tilfældet, kontaktes den ordinerende læge for at afklare det videre forløb.

Sygeplejersken spørger patienten:
- om der har været bivirkninger, infektioner eller andre gener siden sidste udlevering
- om der har været forværring af patientens sygdom
- om patienten har haft behov for at supplere den biologiske behandling med anden behandling, som fx smøring med lokal steroid.

Sygeplejersken vurderer efterfølgende om der, ved forværring af patientens sygdom, er behov for fremrykket lægekontrol.

Udlevering af biologisk medicin

Der udleveres kun medicin til én måned, i starten af en behandling, da medicinen er kostbar, ikke tages retur ved seponering, af hygiejnemæssige årsager, og på grund af usikkerheden om korrekt opbevaring i patientens hjem.

Det er lægen som vurderer, om patienten tåler medicinen og har effekt af behandlingen. 

Efter udlevering af biologisk medicin – dokumentation.

Sygeplejersken dokumenterer i Sundhedsplatformen:
Udleveret medicin registreres i MDA/FMK.
Notat skrives. Brug smartphrase:.dermmedicin
Kodning: Ambulant besøg: AAF22; Præparat kode + tillægskode, udlevering af medicin.