Hvem skal podes?

Alle i husstanden gennempodes for staph. aureus med ESwab-podepind fra følgende lokalisationer:
- Cavum nasi (én podepind til hvert næsebor)
- Svælg (én podepind til begge tonsiller)
- Perineum (én podepind)

Desuden fra evt.:
- Sår
- Hudaffektioner som eksem eller psoriasis
- Andre lokalisationer med tegn på infektion
- Lokalisationer, hvor der tidligere er fundet tegn på MSSA

Behandling af bærertilstanden

- Alle i samme husstand bør behandles samtidig for at forhindre krydssmitte.
- Alle i husstanden bør være uden infektion, og et evt. eksem skal være velbehandlet.
- Behandlingen varer mindst 5 dage og omfatter flg.:
   - Applikation af mupirocin (Bactroban) næsesalve i begge næsebor 3 x dagligt
   - Daglig helkropsvask inkl. hårvask med Klorhexidinsæbe 4%.

- Der må i behandlingsperioden ikke anvendes anden form for sæbe. Sæber indeholder anioniske stoffer, der nedsætter effekten af Klorhexidin.
- Hvert familiemedlem anvender rent håndklæde efter hver vask.
- Det tilrådes, at der anvendes fugtighedscreme efter badning for at forhindre udtørring af huden. Nogle hudcremer nedsætter effekten af Klorhexidin (se liste på Statens Serum Instituts hjemmeside)
- Der må gerne anvendes hårbalsam, deodorant, aftershave o.l.
- Undertøj, håndklæder og vaskeklude skal skiftes dagligt efter brusebad. Alle i husstanden skal have hvert sir håndklæde.
- Sengelinned skiftes på behandlingens 2. dag samt når behandlingen er slut.
- Sengelinned skal kogevaskes efter brug.
- Hjemmet støvsuges på 2.dagen og når behandlingen er slut (inkl. madrasser og stofbetrukne møbler).
- Alle vandrette flader rengøres med vand og sæbe.
- Steder, der røres hyppigt, som f.eks. håndtag, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap gøres rent dagligt.

Kontrolpodning?

Kun ved recidiv af symptomer.

Patientinformation

Der udleveres patientinformation til patienten og dennes familie:
Behandling af gule stafylokokker ved infektioner i huden - som kan behandles med almindelig antibiotka som fx pencillin