At sikre en restituerende natlig søvn med henblik på at patienten er vågen om dagen, kan kooperere til behandling og deltage aktivt i mobilisering og træning.
Søvn er en kompliceret, kun delvist forstået fysiologisk tilstand, som er nødvendig for livets opretholdelse.
Baggrund
Intensivpatienters søvn er fragmenteret og fordelt over hele døgnet med en større del i non-REM fasen og en mindre del i REM- og SWS-fasen. Intensivpatienters dårlige søvnkvalitet kan skyldes den akutte sygdom, co-morbiditet, anvendte farmaka, det intensive behandlingsmiljø og nødvendige plejetiltag.
Virkningen af de almindeligt brugte søvnfremmende farmaka som zopiclon, er ikke tilstrækkeligt undersøgt hos intensivpatienter. Andre brugte stoffer er melatonin, dexmedetomidin og olanzapin. Viden om disses effekt på intensivpatienters søvn er begrænset. Alligevel indgår disse stoffer i afdelingens søvnvejledning.
Fremgangsmåde
Det er en tværfaglig opgave at sikre, at intensivpatienter får ro til at sove om natten. Før farmakologiske tiltag overvejes, skal non-farmakologiske tiltag iværksættes. Formålet med farmakologiske tiltag er at tilstræbe døgnrytme med natlig søvn.
Se nedstående behandlingsoversigt for non-farmakologisk og farmakologisk behandling af søvn samt skema med præparater, virkning og dosis: