Pacemaker og ICD enhed: Håndtering af; BBH

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Formål

At ensrette perioperativt håndtering af patienter der har behov for pacemaker og/eller ICD enhed.

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale i anæstesi og operation.

Tilbage til top

 

Definitioner

PM (pacemaker)

ICD (Implanterbar Cardiokonverter Defibrilator)

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Nedenstående link til Dansk Cardiologisk Selskab omhandler indikation, international pacemakerkode, akut behandling af bradykardi, pacemaker dysfunktion og komplikationertil både pacemaker og ICD (Implanterbar Cardiokonverter Defibrilator) enheder.

Håndtering af specifikke problemstillinger herunder forhold under kirurgi, MR-scanning mm. er under afsnit 19.7.

 http://nbv.cardio.dk/pacemakerbehandling

 

Håndtering af specifikke problemstillinger omkring ICD enhed er under afsnit 20.3.

http://nbv.cardio.dk/icd

 

1. Generelle anbefalinger BBH (pacemaker +/- ICD-enhed):

Præoperativt tages EKG. En optælling af pacede komplekser siger reelt ikke noget om, hvordan pacemakeren fungerer, eller hvor paceafhængig patienten er. Det afgørende er, om patienten har symptomer (synkoper, nærsynkoper, svimmelhed). Det er hensigtsmæssigt at type af pacemaker noteres på præskema. Spørgsmål vedr. pacemakerfunktion rettes i dagtid til pacemakerambulatoriet, ###TELEFON###, i vagtperioden til kardiologisk bagvagt.

 

Det anbefales at patienterne får anlagt a-kanyle ved større operationer, og på vid indikation hos kardielt svækkede personer. Pacemakerens eventuelle respons på EMI (elektro-magnetisk interferrens) - aktuelt elektrokoagulation – kan herved detekteres. Bipolar diatermi forårsager ikke EMI.

 

Alle el-kirurgi-apparater på Centraloperationsafdelingen (Erbotom ICC 300 og Olympus ESG-400) er indrettet til at kunne foretage såvel uni (autocoag. + autocut) – som bipolar el-kirurgi.

Der anvendes sædvanligvis unipolar diatermi ved åben kirurgi, men har patienten pacemaker, bør man om muligt anvende bipolar diatermi. Ved al endoskopisk kirurgi anvendes bipolar diatermi.

Har patienten pacemaker, er det derfor vigtigt at sikre sig, at alle i behandlingsteamet er opmærksomme på dette, således at operatøren udfra denne oplysning kan afgøre, om der skal anvendes unipolar eller bipolar elektrokoagulation.

Hos elektive patienter med pacemaker påføres dette anæstesiskemaet. For akutte patienter med pacemaker orienteres anæstesi- og operationspersonale på stuen.

Den på stuen assisterende operationssygeplejerske kontakter herefter kirurgen og forespørger, om der skal anvendes bipolar (som oftest) eller unipolar elektrokoagulation.

Anvendes ekstern pacing skal der altid anvendes bipolar elektrokoagulation (oplysning fra producenten af ARTEMA, firma Simonsen & Weel).

 

 

2. Patienter med pacemaker uden ICD-enhed:

Operatøren anbefales at anvende elektrokoagulation i korte sekvenser for at undgå inhibering af PM funktionen.

Der bruges som udgangspunkt IKKE magnet til pacemaker uden ICD enhed:

Kirurgi caudalt for umbilicus giver sjældent problemer; magnet på stuen. Kirurgi cranielt for umbilicus; magnet på stuen, evt på PM.

Hvis elektrokoagulationen påvirker pacemakeren således at pt. får uønsket kardiel arytmi (kan kun ses på arterie-kurven), anses det for sikkert at brænde maximum 1 sekund, for herefter at holde pause i minimum 10 sekunder, hvorefter proceduren kan gentages. Hvis patienten får asystoli, pålægges magnet som bringer pacemakeren i fixed rate.

Pacemakere skal kun gennemmåles postoperativt ved mistanke om malfunktion.

Det er kun nødvendigt at foretage omprogrammering af pacemakeren, såfremt der foretages operation i umiddelbar nærhed af denne (dvs almindeligvis kun ved operation på thorax).

 

3. Patienter med ICD-enhed +/- pacemaker (alle ICD enheder har indbygget bradykardi pace funktion)

(ICD=Implanterbar cardioverter og defibrillator)

Altid magnet på ICD:

I forbindelse med operationen placeres en rund magnet (fikseret med fx plaster) over ICD-enheden (pulsgeneratoren), hvorved antitakykardifunktionen og shockterapien inaktiveres, mens en evt. pacemaker fortsat er aktiv (fortsætter i VVI-modus).

Patienten skal selvfølgelig være kontinuerlig ekg-monitoreret mens magneten er placeret over ICD-enheden. Det tilrådes at patienten har påmonteret 2 defibrillerings-patches, den ene på lateralsiden af venstre, nedre thoraxhalvdel, og den anden på lateralsiden af højre nedre thoraxhalvdel.

Såfremt der opstår VT/VF behandles denne ved at fjerne magneten. Såfremt denne ikke får stødt til bærende rytme, da forsøges med extern DC-konvertering. Evt. kan magneten fjernes efter indledningen (muskelstøj) og derefter fungerer i henhold til indikationen. Magneten  fjernes når operationen er overstået og ICD-enheden er igen indstillet som før magnetpålægning.

Pacemakere med ICD-enhed skal ikke kontrolmåles rutinemæssigt efter endt pålæggelse af magnet, men skal altid kontrolmåles efter DC-konvertering.

 

Magneterne findes:

ZAN 1 : Skab 4, øverste hylde

ZAN 2: Skab 31, øverste hylde.

ZAN 3: Medicinskab, skab 8, midtfor.

ZIT: Øverste hylde i medicinrummet, i den side hvor der opbevares væsker!

 

Den ringformede magnet bruges til pacemakere med ICD-enhed. Sammen med magneterne findes på ZAN 1 og 3 skitser, som illustrerer, hvordan magneterne skal anbringes.

 

4. DC-konvertering af patienter med implanteret pacemaker/ICD-enhed (f.eks. ved atrieflimren):

 

Det er vigtigt at den elektriske akse i videst muligt omfang placeres vinkelret på pacesystemets elektriske akse, og samtidig undgå, at strømmen går igennem pulsgeneratoren.

Dette kan gøres ved, at de to defibrillerings-patchs placeres henholdsvis over sternum og på ryggen over columnae (dvs. anterior/posterior placering) og at stødet afgives med patienten lejret i venstre sideleje. Alternativt kan de 2 stødelektroder placeres på henholdsvis lateralsiden af såvel højre som venstre nedre thoraxhalvdel.

 

- Der skal være umiddelbar adgang til zoll-pacemaker.

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag