Intubation på intensiv afdeling, BFH

 

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

 

Formål

Formålet er at sikre ensartet og optimal luftvejshåndtering ved intubation på intensiv afdeling, BFH.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen er rettet mod sygeplejersker og læger involveret i intubation på intensiv afdeling, BFH.

Tilbage til top

 

 

Defintioner 

 

 

Fremgangsmåde

Forud for intubation afklarer den ansvarlige læge, hvem der deltager i proceduren. Der tilstræbes minimum tre personer, den ene bør være speciallæge (2 til at varetage medicingivning og luftvejshåndtering (sædvanligvis læge og sygeplejerske) og 1 til at assistere med, at hente ekstra udstyr, kalde efter hjælp mv (sædvanligvis sygeplejerske)).  

Der tilstræbes, at der ved intubation er 2 deltagere med kendskab til avanceret luftvejshåndtering tilstede på stuen eller i afdelingen (2 anæstesilæger eller 1 læge og 1 anæstesisygeplejerske).  Uanset mistanke om Vanskelig intubation lægges der plan for luftvejshåndtering og understøttelse af hæmodynamik, samt sikre velfungerende iv. adgange.

Inden intubation foretages luftvejsvurdering og planlægning (PLAN A,B,og C).

 

  1. Respiratoren er forudindstillet til: VC-MMV,TV 450 ml, PEEP 5, RF 18, Fio2 80%, lægen kan ordinere anden startindstilling.
  2. Intubationsbakke/vogn hentes og åbnes: Tube #8,0(til mænd) eller tube #7,0(til kvinder) – eller anden ordineret størrelse, med stilet, cuff-sprøjte(10ml), samt laryngoskop og/eller Mc Grath med X-blad, lægges frem.
  3. EtCO2 måling med sidestream kapnograf foretrækkes, alternativt Easy-Cap.
  4. Intubationsmedicin trækkes op:

    Induktionsmiddel:

     - Propofol 10mg/ml: 10ml (svt. 100mg)

     - Alternativt ved svær kredsløbsinstabilitet kan anvendes S-Ketamin i dosering 0,5-1 mg/kg i.v.  med eller uden Rocoronium.

    - Midazolam (0,05 – 0,15 mg/kg) evt i kombination med Fentanyl.

Smertestillende(opioid):

 -Alfentanil 0,5mg/ml: 2-4 ml (svt. 1-2mg) eller Fentanyl 50 µg/ml: 10 ml (svt 500µg)

Relaxans:

- Rocuronium (Esmeron) 10 mg/ml, 2 x 5ml (svt. 2 x 50mg) svt. 1 mg/kg ved intubation.

 

Ved behov for akut revertering:

Sugammadex (Bridion) 100mg/ml, 16mg/kg af TBW ca. 1500mg, dvs 7-8 ampuller!! forefindes køleskabet i medicinrummet.

 

 Vær opmærksom på evt. awareness i perioden umiddelbart efter intubationen. 

 

 5. Passende vasopressor i form af Noradrenalin (som vægtbaseret infusion) blandes og klargøres i pumpe (Kan gives perifert i velfungerende IV adgang)

Alternativt adrenalin 1 mg i 99 ml isoton nacl svarende til koncentration 0,01mg/ml, gives som bolus i refrakte doser

Phenylephrin (Metaoxedrin) 0,1 mg/ml, 10 ml eller Efedrin 50 mg/ml, 1ml

 

 Al anden medicin trækkes op på lægelig ordination.

 

6. 1000ml Ringer-Acetat opsættes i velfungerende iv-adgang.

7. Ventilationspose og maske pakkes ud og tilsluttes 100% O2.

8. Sug gøres klar.

9. Der aspireres på evt. duodenalsonde.

10. Pt. lejres optimalt.

11. Præoxygenering/støtteventilation (til optimal saturation)

12. Medicin dispenseres på lægelig ordination og registreres i SP.

13. Intubér som planlagt. Assistenten er ansvarlig, for at holde øje med skop og give intubatøren besked om evt. desaturation, hypotension eller arrytmier.

14. Kontrol af tubeplacering:

Sidestream capnograf, Easy-cap, samt Stetoskopi af ventrikel og lunger.

15. Tubefixation efterfulgt af fornyet stetoskopi af lunger.

16. Tilslut respirator.

17. Tubeplacering kontrolleres med Rtg. Thorax eller fiberoptisk.

18. Respiratorbehandling, procedure-notat (incl LDA), samt medicin dokumenteres i SP

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

Lægen stiller indikation for intubation og er ansvarlig for at informere teamet om plan for intubation. Denne er ligeledes ansvarlig for at informere om evt. behov for fravigelse fra vejledningen.

Sygeplejeske 1 er ansvarlig for at respirator/kapnografi/sug/medicin og udstyr bliver klargjort, som angivet i vejledningen pkt. 1-7

Teamet er fælles ansvarlig for klar og tydelig kommunikation (closed loops) i forbindelse med medicingivning, intubation mv.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1 Higgs et al. ”Guidelines for the management of tracheral intubation in critically ill adults” Brithsh jopurnal of Anaesthesia 1-30 2017

2) De Jong et al “Early identification of patients at risk for difficult intubation in the intensive care unit: Development and validation of tha MACOCHA score in a multicenter cohort study” Am J Respr Crit Care med 2013; 187: 832-39

Der henvises i øvrigt til DAS-Guidelines for vanskelig intubation på:

www.das.uk.com\

og British Journal of Anaesthesia Feb 2018 120(2): 323-352

Tilbage til top

 

 

Bilag