Delirium - Non-farmakologiske interventioner til forebyggelse af Derlirium på Intensiv Afsnit, BBH

Overordnet mål: 

Forebyggelse og nonfarmakologisk behandling af delirium sigter mod at minimere eller fjerne de potentielt korrigerbare faktorer, der disponerer til udvikling og vedligeholdelse af delirium (DASAIM, 2014). Det er ikke nødvendigvis at gøre patienterne deliriumfrie, hvilket meget ofte ikke er muligt, så længe de er på intensiv.  

Mål: 

• Forebygge, at delirium opstår 

• Lindre symptomer på delirium 

Tilbage til top

Læger og sygeplejersker på intensiv afsnit BBH med ansvar for observation, diagnostik og behandling af patienter med delirium.

Tilbage til top

Der er sparsom evidens for effekter af non-farmakologiske interventioner til forebyggelse af delirium, fraset et enkelt studie, som med tidlig vækning samt aktiv træning med fysio- og ergoterapeut viste færre dage med delirium (Schweikert 03). 

Derudover tyder tidlig screening og behandling på, at delirøse episoder kan mildnes og afkortes (DASAIM 2014) 

Tilbage til top

Non-farmakologiske interventioner mod delirium: interventioner der så vidt muligt mindsker eller eliminerer udløsende/vedligeholdende faktorer 

Tilbage til top

1. Screening med RASS og CAM-ICU morgen, eftermiddag og før natten samt ved behov 

2. Smertevurdering, gerne CPOT 

3. Urinretention, obstipation, seponering af unødvendig monitorering og katetre. 

4. Tidlig rehabilitering: 

1. a.  Sikre at patienten kan se og høre. Hvis patienten bruger biller eller høreapparat, skal disse anvendes.
2. b. Træning i samarbejde med fysio- og ergoterapeut, herunder aftale om fordeling af sessioner i dag- og aftenvagt, f.eks. op at sidde på sengekanten, eller træning med elastikker i sengen i aftenvagt. 

1. c. Inddragelse af pt. og evt. pårørende i udarbejdelse af døgnrytmeplan, personlig pleje, påklædning, ture ud af afdelingen 

1. d. Synlighed af planer for dagen; stuegang, div. undersøgelser, besøg, samtaler, træning mm i form af tydelige og synlige laminerede plancher. 

1. e. Personlige effekter, f.eks. billeder, egne toiletsager, mobil tlf., tablets, tøj mm. 

1. f. Pleje- og behandlingsteam med henblik på kontinuitet 

1. g. Fjern unødvendig støj og alarmer fra teknisk udstyr samt begræns snak personalet imellem i pt. s nærhed 

1. h. Daglig vurdering til stuegang af behovet for intensiv monitorering. 

5. Kommunikation: 

1. a. Hos intuberede, vågne pt. med anvendelse af relevante hjælpemidler (staveplade, mundaflæsning, papir, skriveredskab, tablet) afpasset pt.s tilstand (RASS -3-+3, motorik, evne til at skrive mm) 

1. b. Hyppig orientering om tid og sted, synlig kalender og ur 

1. c. Afpas kommunikation efter pt. s kognitive og motoriske formåen 

6. Søvn  

1. a. Sikre søvn, da den restituerende søvncyklus kan være forstyrret som følge af kritisk sygdom; herunder overholdelse af hvileperioder, nattevagter betragtes som vågevagter med mindst mulig aktivitet, og pt. bør kun vækkes af uopsættelige årsager 

1. b. Ved behov for medicin, anvend da afdelingens søvnpakke 

1. c. Natbelysning, evt. ørepropper 

1. d. Fjern unødvendig støj og alarmer fra teknisk udstyr samt begræns snak personalet imellem i pt. s nærhed 

7. Øvrige 

1. a. Information til pårørende om pt. s tilstand og om delirium; udlever gerne pårørendepjece ved indlæggelsen 

1. b. Inddrag så vidt muligt pårørende, hvis tilstedeværelse kan skabe mening og virke beroligende; pårørende kan også bidrage med vigtige informationer om pt.s præferencer, og vaner. 

1. c. Anvend skilte med ”skærmning” og ”ro på stuen”. Luk gerne døren ved behov for fuldstændig ro. 

1. d. Hvis muligt, lad patienten være på en stue med naturligt dagslys og vindue. 

Tilbage til top

Ved delirium skal der ved stuegang dagligt tages stilling til behandlingen samt disponerende faktorer for delirium: 

Delirium hos patienter på Intensiv Afsnit, BBH  

Tilbage til top

Delirium - Diagnostiske redskaber, CAM-ICU og RASS på Intensiv Afsnit, BBH

Delirium - Farmakologisk behandling af delirøs agitation på Intensiv Afsnit, BBH

Tilbage til top