Endoskopisk tusch-markering i kolon
Formål:
At sikre at adenomer og tumorer kan genfindes ved efterfølgende operation.
Indikation:
Der skal markeres i følgende situationer
-
Alle adenomer i kolon, der ikke lader sig fjerne med simpel teknik f.eks. hot-biopsy eller varm slynge, skal markeres mhp. laparoskopisk eller åben resektion
-
Flade cancere eller cancere der indtager mindre end halvdelen af cirkumferencen. Ligesom adenomer kan disse være svære at se/føle ved efterfølgende operation, særligt ved laparoskopiske indgreb.
-
Markering af anale resektionssted og/eller orale resektionssted f.eks. ved samtidig cancer og multiple adenomer
-
Under en efterfølgende EMR mhp. senere endoskopiske kontrol af resektionstedet
Fremgangsmåde:
-
Markeringen udføres ved den primære endoskopi (undtagen for EMR)
-
Til markering anvendes SPOT: en steril, biokompatibel kulpartikelopløsning, der som det eneste produkt er godkendt af den amerikanske FDA til endoskopisk tatovering. Varigheden af tatoveringen er formentlig et år.
-
Via et almindeligt injektions kateter anlægges en submukøs papel med 0,5 – 1,0 ml isoton NACl. Herefter skylles kateteret igennem med SPOT og der injiceres 0,5-1,0 ml SPOT direkte i den anlagte NaCl papel.
-
Er man ikke tilfreds med markeringen anlægges en ekstra markering på modsatte tarmvæg. på samme måde.