ERCP indikation, forberedelse og efterforløb

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre ensartet procedure for ERCP undersøgelse for patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til sundhedspersonale i kirurgisk gastroentereologiske afdelinger, der udfører ERCP på voksne patienter.

Tilbage til top

Definitioner

ERCP: Er en forkortelse for Endoskopisk Retrograd Cholangio Pancreaticografi og er en kikkertundersøgelse af galdeveje og/eller bugspytkirtel.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ved okklusionsikterus har

  • kirurgiske sygeplejersker delegeret ordinationsret til tablet Ciprofloxacin 500 mg som engangsdosis
  • sygeplejersker i KEND delegeret ordinationsret til inj. Ciprofloxacin 400 mg iv som engangsdosis

 

Indikation i forbindelse med de ambulante ERCP'ere

Elektive indikationer

  • Anlæggelse af stent ved okklusiv ikterus
  • Fjernelse/skiftning af stent
  • Fjernelse af choledocussten uden cholangitis

 

Akutte indikationer

  • Cholangitis
  • Akut galdestenspankreatit med cholangitis
  • Svær pankreatit og vedvarende okklusiv biokemi eller cholastase
  • Galdelækage efter Cholecystektomi

 

Ved tvivl om indikation, kontakt overlæge Sabah Hadi  eller overlæge Lydur Olaffson

 

Kriterier for ambulant ERCP:

  1. Elektive indikationer
  2. Kan laves i KEND (Patienten kan møde ambulant til blodprøver, kan ligge på maven og samarbejde i rus)
  3. ASA I, II og stabil ASA III

Kriterier for ERCP under indlæggelse

  1. Akutte indikationer
  2. Ustabile ASA III og ASA IV patienter
  3. Universel anæstesi
  4. Specielle forhold, som kræver indlæggelse

 

Efter ambulant ERCP

Patienter må kun udskrives efter lægens vurdering.

 

Risiko ved ERCP

ERCP er en sikker undersøgelse, hvor komplikationshyppigheden er mindre end 8 %. Det drejer sig hyppigst om pancreatitits, cholangitis og sjæld­nere om blødning/perforation. I meget sjældne tilfælde kan operation blive nødvendig pga. blødning eller perforation (under 1 %). Observation efter ”sedation udenfor anæstesiafdelingen”.

###TABEL_1###

ERCP undersøgelsen

Patienten ligger i bugleje eller på venstre side efter endoskopikerens ordination.

Efter at eventuelle tandproteser er fjernet sprayes med lokal­bedøvelse i svælget. Der sederes med Midazolam og evt. Rapifen , der gives nasal ilt og overvåges med pulsoximetri.

Endoskopet føres til duodenum om nødvendigt gives Buscopan. Et kateter føres ind i papillen, og ved indsprøjtning af kontrast fremstilles galdeveje og/eller ductus pancreaticus. Ved forekomst af sten i choledochus foretages papillotomi, og stenene fjer­nes.

Ved striktur i galdevejene eller galdelækage indlægges en endopro­tese. Der tages evt. børstebiopsi fra strikturer. Proceduren varer 30-45 minutter.

Efter ERCP undersøgelsen

Der tages fuld EWS/vanligt scoresystem anvendt på observationsafsnit ved afslutningen af undersøgelsen, og denne gentages ved ankomsten til obesrvationsafsnit.

Herefter vitale værdier i form af blodtryk, puls og saturation hvert kvarter den første time og hver halve time i den næste time ( optil 6 timer efter ERCP procedur )

Patienten må spise og drikke 2 timer efter undersøgelsen og mobiliseres med toilettilladelse i op til 4 timer

I.v. adgang kan tidligst fjernes efter 2 timer (ambulante patienter )ellers efter 4 timer (indlagte patienter)

( vores praksis lokalt samt I region viser at de fleste pter er klar og vil udskrives efter 2 timers observation, hvis de har det godt)

Hvis patienten er upåvirket efter 6 timers observation, kan patienten udskrives ( ambulante patienter efter 2 timer og altid after aftale med lægen ).(EWS = 1 eller under - dog må temperatur ikke være over 38) og i den forbindelse oplyses om resultatet, evt. forholdsregler og om yderligere kontrol er nødvendig.

Observation og udskrivelse efter "sedation udenfor anæstesiafdelingen".

Ved temperaturstigning eller stærke smerter skal patienten tilses af læge.

Efter udskrivelsen skal patienten være informeret om at henvende sig ved tegn på komplikationer i form af opkastninger med blod eller blod i afføringen, stærke mavesmerter, temperaturforhøjelse.

Se bilag 1 - Vurderingsskema for patienter der indlægges til ERCP.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitals- og sygehusdirektioner samt centerledelser er ansvarlig for distribuering og formidling af vejledningen.
  • Afdelings- og klinikledelser på gastrokirurgiske afdelinger er ansvarlig for implementering af vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag