Stikuheld eller anden eksposition for blod eller vævsvæsker. Initial vurdering og behandling

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale  og patienter.

For Glostrup Medicinsk afdeling henvises til GLO-Stikuheld-Uheld med eksposition for blod og vævsvæsker (RHInstruks)

GLO Stikuheld - Uheld med eksposition for blod og vævsvæsker

Tilbage til top

 

Definitioner

Smitterisiko, risikoen for at blive påført sygdom.

HIV
Stikuheld risiko for smittemed sikkert HIV-inficeret blod er i gennemsnit 0,3 %. Slimhindeeksposition < 0,1 %

Hepatitis B
Stikuheld risiko for smitte : 2-10%. (HBs Ag positivt blod giver størst risiko)

Hepatitis C
Stikuheld  risiko for smitte varierer fra studie til studie fra < 1 % til 10%. (SSI angiver  5 %)

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Initial lokalbehandling
Ved stik, skære eller biduheld ( læsion af overflade) vaskes læsionen med sæbe og vand og desinficeres med jodsprit eller klorhexidinsprit eller hospitalssprit.

Er forureningen i øjne, mund eller åbne sår  skylles med henholdsvis rigelig øjenskyllevæske eller , saltvand  eller rent vand.

Opfølgning
Såfremt begrundet mistanke om smitterisiko med HIV skal antiviral behandling  startes hurtigst muligt, senest indenfor 24 timer . Hvis indikation for vaccination  skal  denne påbegyndes  indenfor  48 timer. Ved tvivl  eller mistanke om mulig HIV eksposition skal Infektionsmedicinsk vagthavende  på HVH kontaktes  telefon : Forvagt ###TELEFON###, Bagvagt ###TELEFON###. Infektionsmedicinsk afdeling kan evt tilbyde Index personen en kvik-HIV test efter accept.

Personale  akut henvendelse
HVH : Infektionsmedicinsk ambulatorium afsnit 144 i dagtid 8-15 ( 14.30 fredag) vagttid i Akutmodtagelsen 536

AH: Akutklinikken.Team 1-Sygeplejersken orienterer Medicinsk Hjælpevagt Mobil ###TELEFON###. Hverdage i dagtid sygeplejerske i Medicinsk dagafsnit og vagttid  Akutklinikken.

Glostrup: Akutklinikken. følg egen vejledning ( se instruks RH  : GLO Stikuheld)    GLO Stikuheld - Uheld med eksposition for blod og vævsvæsker

Test- og Vaccinationscenter Danmark: Personale ansat i COVID-19 vaccinationsklinikker i AHHs optageområde henvender sig i Infektionsmedicinsk ambulatorium afsnit 144 i dagtid 8-15 ( 14.30 fredag) vagttid i Akutmodtagelsen 536.

Ved mistanke om HIV risiko kontakt altid infektionsmedicinsk vagthavende med henblik på forebyggende antiviral behandling.

Patienter akut henvendelse
Akut henvendelse i Akutmodtagelse/Akutklinik.

Journalføring
Der oprettes akutjournal (skadejournal- ambulatoriejournal).Uheldet skal beskrives, uheldsmekanisme og evt instrument. Smitterisiko vurderes. Eks kendte infektioner hos smittekilde, potentiel smittemulighed med henvisning til smittekildes adfærd, særlig risikobetonet job ( sundhedspersonale, renovationsarbejder, politi , fængselspersonale, sociale institutioner.)
Hvis potentiel smittekilde kan identificeres ,forsøges at indhente accept fra smittekilde med henblik på afdækning af smitterisiko : blodprøver ( HIV, Hepatitis B og C )

Akutte blodprøver
Hvis smitterisiko vurderes til stede, tages akutte blodprøver : 3 gel  glas a  4 ml ( BD diagnostics)  
Blodprøverne bestilles i  Labka.  Rekvisition af : 1 glas  HCVAB ( anti-HCV) , 1 glas HBV ( den udløser automatisk  HBs Ag, anti-HBs og anti-HBc total ), og 1 glas HIVCOMBO .”  Evt som pakke i Labka.” Hvis der er begrundet mistanke om HIV smittemulighed skal skadelidte have suppleret blodprøver med infektionstal.

Blodprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning sendes til lokal klinisk kemisk afdeling, hvor man sørger for den videre behandling inden videre forsendelse til mikrobiologisk afdeling til analyse.

Indikation for akut vaccination  for Hepatitis B
Reel mistænkt smitterisiko hos uvaccinerede  patienter  og tidligere hepatitis B vaccinerede med ukendt antistofresponse   gives  straks en booster med Engerix.
Er skadelidte i forvejen i gang med en vaccinationsserie fortsætter denne.

Hvis der ikke er sikker stivkrampedækning gives Booster Di-Te.

Der udleveres et vaccinationskort og vaccinationen indføres i FMK.

Personale
På HVH møder personalet  i infektionsmedicinsk ambulatorium ( i åbningstiden )  til opfølgning.

På Amager  i dagafsnittet ( under akutklinikken ). 

Personale ansat i Test- og Vaccinationscenter Danmarks COVID-19 vaccinationsklinikker i AHH´s optageområde møder i infektionsmedicinsk ambulatorium (i åbningstiden) til opfølgning.

Patient    
Henvises til fortsat opfølgning og vaccination hos egen læge. Det skal fremgå af lægebrev at vaccination er påbegyndt og at blodprøver for Hepatitis B og C samt HIV er taget på hospitalet.

Gravide og ammende  med eksposition for hepatitis B følger samme retningslinier.

 

Indikation for akut opstart af profylaktisk antiviral behandling  (PEP)
( HIV medicin )
efter konference med vagthavende læge på infektionsmedicinsk afdeling HVH:
(Tlf. ###TELEFON### eller ###TELEFON###)

Patienten fra Glostrup eller Amager sendes efter telefonisk aftale med Inf Med vagthavende i en taxa til HVH  til  videre behandling og plan.  LINKStikuheld, seksuel smitteeksposition og PEP (Post exposure prophylaxis)

PEP består af 4 ugers behandling med en kombination af antiviral medicin. Studier har vist at PEP kan reducere risikoen for HIV smitte med 80%.


Anmeldelse
Uheldet skal anmeldes af skadelidte til egen afdelings arbejdsmiljøgruppe inden 9 dage.

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Vejledning for brugen af antiviral kemoprofylakse med HIV smitte efter erhvervsmæssig eksposition. Sundhedsstyrelsen  januar 1998.
Vejledning om forebyggelse af viral hepatitis. Sundhedsstyrelsen juni 2002.
Vejledning om human immundefekt virus og forebyggelse af blodbåren smitte . Sundhedsstyrelsen oktober 2002.
Anbefaling for profylakse og opfølgning af stikuheld og anden blodeksposition. Dansk selskab for infektionsmedicin  2010.

Tilbage til top

 

Bilag