Audit ved nydiagnostiseret livmoderhalskræft

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og bioanalytikere der screener for livmoderhalskræft

Supplerende tekster på genbedømte celle- og/eller vævsprøver i forbindelse med audit ved nydiagnosticeret livmoderhalskræft ifølge Sundhedsstyrelsen: Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger 2012 side 66-67:

Praksis ang. fremfinding og genbedømmelse af cervixcytologiske prøver.

Personale omsorg/kollegial støtte i forbindelse med audit.
 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Audit skal gennemføres for alle nydiagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft.

 

Tidligere prøver, både histologiske og cervixcytologiske indgår i audit.

Man går 3½-5½ år tilbage, afhængig af kvindens alder, fra modtagedatoen af prøven hvorpå livmoderhalskræft diagnosen er stillet. Normale og uegnede prøver skal genvurderes, på samme måde som de oprindelig blev. Såfremt der samtidig foreligger en HPV-analyse på den normale celleprøve, skal man se helt bort fra denne ved auditering. For cervixcytologiske prøvers vedkommende genvurderes enten manuelt eller på Slide Wizard, eller begge dele.

Alle celleprøver genbedømmes så vidt muligt af den oprindelige diagnosestiller og af en gynækopatolog uafhængigt af hinanden.

Hvis der ikke er enighed om genbedømmelsen skal en tredjeperson (cytobioanalytikerunderviser/cytobioanalytikerfagansvarlig/gynækopatolog) genbedømme præparatet uafhængigt. Hvis der herefter ikke er sammenfald mellem to af tre genbedømmelser tilstræbes konsensus mellem de 3 personer, som har foretaget genbedømmelserne.

Patologen videregiver relevante mikroskopinumre til afdelingsbioanalytikeren, som derved er orienteret om, at der er en audit og hvilken cytobioanalytiker, der evt. skal drages omsorg for. Omfanget og metoden for omsorgen aftales med den involverede cytobioanalytiker. Det kan dreje sig om: Kollegial støtte/debriefing, rescreening/supervision, undervisning, krisehjælp evt. ved psykolog, andet.
Se desuden den regionale instruks: Omsorg for patient, pårørende og personale, når en utilsigtet hændelse medfører patientskade

Hvis den involverede cytobioanalytiker ikke har behov for/ønsker hjælp, skal dette respekteres.

Afdelingsbioanalytikeren videregiver mikroskopinumre til fagkoordinator i cytologi eller superbruger i Focal Point, som er behjælpelig med fremfinding af de afprikkede områder på Slide Wizard, i fald præparatet oprindeligt er besvaret vha. disse.

Den involverede cytobioanalytiker genbedømmer selv præparatet og konfererer med patologen (og evt. kollegaer efter behov).

Audit resultatet skal med i besvarelsen af den prøve der er årsag til audit. Derfor skal audit udføres inden for 2 arbejdsdage. Hvis primære screener ikke er tilstæde på afdelingen i dette tidsrum, vil det være afdelings bioanalytikeren der foretager audit og i dennes fravær fagkoordinator i cytologi eller cytobioanalytiker med specialist funktion.

Er præparatet oprindeligt punktscreenet, involverer cytobioanalytikerens audit kun de 11 punkter. Hvis præparater oprindeligt er fuldscreenet, skal dette gentages ved audit.

Man opfordres til at tale med sine kollegaer for at skabe åbenhed omkring audit og falsk negative prøver.

Patologen fuldscreener præparatet og indberetter resultat af genbedømmelsen. Se herunder.

 

1: Hvis der ikke er tidligere celleprøver til genbedømmelse, suppleres rekvisitionen med livmoderhalskræft diagnosen med følgende tekst:

Der er i forbindelse med nydiagnostiseret livmoderhalskræft foretaget audit. Der er ingen tidligere celleprøver til genbedømmelse.

Rekvisitionen tilføjes følgende koder, og det supplerede svar sendes til rekvirenten.

 

2: Hvis den oprindelige diagnose ”Normale celler” opretholdes, suppleres rekvisitionen med celleprøven med følgende koder:

Samtidigt skrives følgende tekst på rekvisitionen med den nydiagnosticerede livmoderhalskræft:

Der er i forbindelse med nydiagnostiseret livmoderhalskræft foretaget genbedømmelse af celleprøve mærket xx. Diagnosen "normale celler" opretholdes.

Rekvisitionen tilføjes følgende koder, og det supplerede svar sendes til rekvirenten.

 

3: Hvis der ved genbedømmelsen findes ASCUS/LSIL/ASCH/AGC, suppleres rekvisitionen med celleprøven med følgende tekst:

Der er i forbindelse med nydiagnostiseret livmoderhalskræft foretaget genbedømmelse af celleprøven. Der er ikke tale om en falsk negativ prøve i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier: Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger, 2012 side 67.

Rekvisitionen tilføjes følgende koder:

Samtidigt skrives følgende tekst på rekvisitionen med den nydiagnosticerede livmoderhalskræft:

Der er i forbindelse med nydiagnosticeret livmoderhalskræft foretaget genbedømmelse af en celleprøve med rekvisitionsnummer xx fra dato. Der er ikke tale om en falsk negativ prøve i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer: Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger, 2012 side 67

Rekvisitionen tilføjes følgende koder, og det supplerede svar sendes til rekvirenten.

 

4: Hvis den oprindelige diagnose ”Normale celler” ændres til HSIL/AIS/Karcinom, suppleres rekvisitionen med celleprøven med følgende tekst:

Der er i forbindelse med nydiagnostiseret livmoderhalskræft foretaget genbedømmelse af celleprøven. Prøven er oprindeligt bedømt som værende normal, men med den viden vi har nu, vurderer vi den som indeholdende HSIL/AIS/Karcinom.

Rekvisitionen tilføjes følgende koder:

Samtidigt skrives følgende tekst på rekvisitionen med den nydiagnosticerede livmoderhalskræft:

Der er i forbindelse med nydiagnostiseret livmoderhalskræft foretaget genbedømmelse en celleprøve med rekvisitionsnummer xx fra dato. Prøven er oprindeligt bedømt som værende normal, men med den viden, vi har nu, vurderer vi den som indeholdende HSIL/AIS/Karcinom.

Rekvisitionen tilføjes følgende koder, og det supplerede svar sendes til rekvirenten.

Hvis en anden patologiafdeling foretager genbedømmelse, så husk at anføre det i teksten, fx celleprøve mærket xx, yy fra ZZ Patologiafdeling
 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Cytobioanalytikere og læger har ansvar for at følge instruksen.
 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/SYB/Kraeft/ScreenLivmoderhalskrftAnbef.pdf  (s. 66-67)
 

Tilbage til top