Tumorpatienter/knogle- og bløddelstumorer i ekstremiteter eller kropsvæg

Knogle- og bløddelssarkomer

(i ekstremiteter, ryg/bækken og kropsvæg) omfatter ca. 250 bløddelssarkomer og ca. 50 knoglesarkomer, nye tilfælde pr. år i Danmark.

Sygdommen kan imidlertid mistænkes hos flere tusinde.

På lokalhospital kan man efter røntgenundersøgelse og MR skanning afkræfte mistanken hos de fleste patienter, mens der ved 4-600 patienter herefter vil være en begrundet mistanke om sarkom.

Disse patienter skal senest dagen efter begrundet mistanke er opstået henvises til et sarkomcenter til biopsi og evt. behandling.

 

Mistanke om et sarkom bør opstå i følgende situationer

Bløddelstumorer over 5 cm i diameter

Bløddelstumorer på eller under fascien

Bløddelstumorer i hurtig vækst (uanset størrelse)

Palpabel knogletumor

Dybe vedvarende knoglesmerter uden anden oplagt ortopædkirurgisk forklaring

 

Der skal foretages relevant billeddiagnostik, røntgenundersøgelse og MR-skanning af regionen + evt. røntgen og CT-skanning af thorax.

Såfremt ultralydsundersøgelser er foretaget, skal der foreligge en utvetydig konklusion som f.eks. fibersprængning med hæmatom, bursit, ganglion eller subkutant lipom. Er der derimod tvivl om udfyldningens natur (uanset størrelse) ved ultralydsundersøgelsen, er sarkom ikke udelukket og må mistænkes.

Patienter henvist med mistanke om sarkom bør indkaldes til ambulant vurdering inden for en uge efter, at henvisningen er modtaget.

 

Efterfølgende billeddiagnostik bør foretages så hurtigt, at alle undersøgelser inklusiv efterfølgende information er foretaget indenfor 2 uger efter, at henvisningen er modtaget.

 

Begrundet mistanke om sarkom opstår ved

Sarkomsuspekte forandringer på MR-skanning ved bløddelstumorer

Sarkomsuspekte forandringer på røntgen og MR-skanning ved knogletumorer.

Sarkomsuspekte forandringer på røntgen og MR-skanning ved knogletumorer

Uventet fund af sarkom ved postoperativ patologisk vurdering af en præoperativt vurderet godartet tumor

 

Ved begrundet mistanke om sarkom skal patienten indenfor 1 døgn henvises til fortsat udredning (biopsi og supplerende billeddiagnostik) og behandling i pakkeforløb for patienter med sarkomer.

 

Journalen bør indeholde

Diagnosen med den mistænkte diagnose

Anamnese og objektiv undersøgelse

Behandling (medicin)

Sagt til patienten

HUSK opdatering af patientens telefonnummer og mobil telefonnummer i SP

 

Visitation ved begrundet mistanke om sarkom

Lægen udfylder en henvisningsskabelon her: https://www.rigshospitalet.dk/for-fagfolk/henvisningsskabeloner/Sider/Ortop%C3%A6disk-onkologi-henvisningsskabelon.aspx.

Denne genererer en tekst, der skal kopieres over i kommentarfeltet i SP henvisningen. Det er en "intern" henvisningen til lokation: "RH TUMO, ORTO" 

 

Kontakt til RH:

Tumorsektionen klinik U-2162

2100 København Ø

Tlf: ###TELEFON### (###TELEFON###)