Skulderkontraktur
Capsulotomi -skulder
Indikation:
Hvis konservativ behandling (fysioterapi, blokader, watchful waiting) ikke har effekt kan der være indikation for kirurgisk behandling af kronisk skulderkontraktur, som det kan ses ved:
Posttraumatiske tilstande
3. fase (evt. sent i 2. fase) af frossen skulder syndrom
Præoperativt:
Diagnosen er klinisk. Andre årsager til kontraktur – typisk artrose – skal udelukkes.
Røntgenundersøgelse skal som minimum foreligge inden kirurgi, men supplerende MR-skanning og/eller CT-skanning skal også overvejes.
Når der bookes til operation skal der samtidig laves henvisning til postoperativ specialiseret fysioterapi, som helst skal starte umiddelbart postoperativt.
Procedure:
Indgrebet udføres typisk i generel anæstesi med samtidigt skalenerblok.
Den passive bevægelighed i anæstesi evalueres og noteres.
Operationen udføres artroskopisk med åbning af rotatorcuffinterval og capsulotomi af som regel både posteriore og anteriore ledkapsel inklusive de glenohumerale ligamenter.
Helt inferiort i leddet – fra kl. 5 til kl. 7 - undgås capsulotomi på grund af risikoen for læsion af n. axillaris, der passerer i omkring 1 cm afstand fra kaudale kant af cavitas glenoidale.
Der kan være indikation for samtidig subakromiel dekompression.
Som afslutning på indgrebet udføres MUA (manipulation under anæstesi, brisement forcé). Den opnåede bevægelighed noteres.
Hvis der vælges at give intraartikulær steroid mod operationens slutning, skal der også gives infektionsprofylakse med Cefuroxim.
Genoptræning:
Mitella anvendes kun de første dage mod smerter. Seponeres hurtigst muligt.
Henvises til specialiseret genoptræning. Genoptræningen sigter mod at bevare den opnåede bevægelighed, og der gives fra dag 1 tilladelse til fri ROM og belastning.
Sufficient smertedække med passende analgetika er vigtig, så smerter hæmmer træningen mindst muligt.
Ambulant kontrol:
Ses af operatøren ca. 3-4 måneder postoperativt.