Lumbalpunktur AMH

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

###TABEL_1###

Formål

Tværfagligt arbejdsredskab til en sikker, ensartet og evidensbaseret håndtering af patienter på Amager Hospital, før, under og efter lumbalpunktur.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i Medicinsk Afdeling

Tilbage til top


Definitioner

Udtagning af cerebrospinalvæske (CSV) fra spinalkanalen gennem huden ved hjælp af særlig kanyle evt. i lokalanæstesi..

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Patientens identitet kontrolleres.

Lægen forholder sig til indikation og eventuelle kontraindikationer, cave jod.

Husk at patienten ved klinisk mistanke om meningit skal modtage behandling indenfor 30 min. og at lumbalpunkturen ikke må forsinke relevant behandling.

Pt. informeres om indgrebets art, formål samt virkninger og eventuelle bivirkninger.

 

Kontraindikation:

Forhøjet intracranielt tryk. Bemærk at normal CT cerebrum ikke udelukker dette ved en purulent meningit.

ABC ustabile patienter.

Svær motorisk uro (f.eks. kramper).

Infektion sv.t. instiksstedet.

Relative kontraindikationer er trombocytopeni, koagulopatier og INR > 1,5.

AK behandling bør ved planlagt lumbalpunktur pauseres i hht. gældende regler, der fremgår af vejledningen Lumbalpunktur, akut og elektiv udførelse

Lumbalpunktur, akut og elektiv udførelse af

Spina bifida eller anden medfødt neuralrørsdefekt. Overvej overflytning til matrikel hvor lumbalpunktur kan udføres UL vejledt.

 

Komplikationer/bivirkninger:

Radikulær smerteudstråling under proceduren, rygsmerter og smerter omkring indstiksstedet

Postlumbal hovedpine

 

Alvorlige, sjældne:

Infektion ved indstiksstedet

CNS infektion

Epidural, subdural el. SAH ved indstiksstedet. Dette er ved normal koagulation ekstremt sjældent.

 

Rekvisitter:

Mundbind, briller, hulstykke, spritswab, jodsprit 2,5% (klorhexidinsprit 0,5%, hvis patienten ikke tåler jod), ”nerveblokadesæt” (færdig pakket), spidsglas og spidsglas med ståbund, atraumatisk og traumatisk nål til lumbalpunktur, lidocian 10 mg/ml, 10 ml sprøjte, kanyler til lokalanæstesi, sterile handsker, plaster.

Rekvisitter findes i lumbalpunkturbakkerne, hhv. 2 stk. i akutmodtagelsen (stue 3) og 1 stk. i Observationsafsnittet i depotet (ved stue 25). I bakkerne findes ligeledes detaljeret oversigt over indhold.

Bakken fyldes altid op efter brug af den koordinerende sygeplejerske.

Vedrørende prøvebestilling og håndtering se nedenstående gældende for AMH samt vejledningen

Bestilling og forsendelse af spinalvæske prøver

 

Procedure:

God forberedelse er afgørende. Informer samarbejdspartnere (assisterende sygeplejerske) om dennes opgaver, herunder om orientering af klinisk biokemisk afdeling på tlf. nr. 28564, måling af  af patientens blodglukose og bestilling af prøver. Vær sikker på at de nødvendige rekvisitter er på stuen.

I lumbalbakkerne findes hjælpeark til opgaver og arbejdsfordeling.

 

Personalet skal bære maske og briller grundet risiko for sprøjt. Glassene skal være klargjort med tydelig kronologisk rækkefølge og sikker placering tæt på den læge der udfører proceduren.

Patienten lejres. Indstiksstedet udpalperes. Overkanten af crista iliaca flugter med niveau L4. Indgrebet kan foregå i niveau L4-L5 eller et niveau over altså L3-L4. Afmærk med kuglepen eller sæt et lille mærke i huden.

Det er muligt at give lokalanæstesi, men ikke et krav. I såfald afsprittes x 2 før der lægges LA.

Lægen tager sterile handsker på og huddesinfektion udføres x 2 med jodsprit 2,5% (klorhexidinsprit 0,5%, hvis patienten ikke tåler jod). Der påsættes steril afdækning med stort hulstykke, som giver mulighed for at stikke på 2 niveauer uden at skulle afdække på ny.

Der anvendes atraumatisk nål, såfremt lægen har denne kompetence, alternativt anvendes traumatisk nål. Standard nåle findes i lumbalbakkerne. Ekstra lange nåle findes i depotet i modtagelsen.

Der stikkes med let kraniel retning med skæret pegende på langs af durafibrene. Ligamentum flavum vil kunne fornemmes som en lidt større modstand. Når dette er penetreret vil CVS løbe ud, når stilettet fjernes. Vær tålmodig. Bemærk farve og udseende. Er spinalvæsken meget blodig, skal de første dråber kasseres.

Hvis der er højt tryk, vil CSV løbe hurtigt, brug i givet fald stiletten til at nedsætte hastigheden.

Når prøverne er udtaget, udtages kanyle og evt. introducer i en bevægelse. Der komprimeres og påsættes plaster.

 

Efter lumbalpunkturen:

Der påsættes plaster forbinding, farvet jodsprit kan fjernes med en spritswap.

Der er ingen krav om sengeleje. BT + puls måles en enkelt gang.

 

Prøvetagning og rekvirering

Alle spinalvæskeprøver rekvireres i SP og der udprintes prøvetagningsblanketter.

Mistanke om meningit eller encephalit:

Denne profil indeholder alle relevante undersøgelser af spinalvæsken

Desuden Csv til Mikroskopi og D+R (fremskyndet)

På mistanke om Subarachnoidalblødning, SAH

+ ”spinalvæske obs SAH”

           Denne profil indeholder desuden undersøgelse af Csv for Hgb derivater

 

Der udtages som udgangspunkt 5 glas til spinalvæskeundersøgelse med 20 dråber i hver. Såfremt der ønskes undersøgelse for Hgb derivater skal der i glas nr. 5 være 30 dråber.

De fleste analyser kan opbevares i køleskabet i op til en uge - ekstra glas opbevares på KBA, Amager eller Hvidovre

Glassene til spinalvæsken påsættes label med patient cpr.nr. fra prøvetagningsblanket.

 

Der henvises til Vip-dokumentet " Bestilling og forsendelse af spinalvæske prøver" fra klinisk biokemisk afdeling KBA, dog fremhæves følgende:

Alle glas skal i første omgang til klinisk biokemisk afdeling Amager. Glassene skal være afdelingen i hænde senest 30 min. efter prøvetagning. KBA opbevarer prøverne i køleskab og kan hjælpe med pakning og forsendelse til andre afdelinger efter aftale.

  

Akut undersøgelse af spinalvæske foretages af Klinisk Biokemisk Afdeling, Amager Hospital.

Undersøgelsen kan foretages alle dage, hele døgnet. Den omfatter celletælling, samt undersøgelse for protein, laktat og glucose. (glas 2 og 3)

Ved forhøjet celletal eller tvivlstilfælde kontaktes infektionsmedicinsk bagvagt Hvidovre hospital på tlf.: ###TELEFON### eller mikrobiologisk vagthavende Hvidovre tlf.: ###TELEFON###. Disse kan vejlede omkring behov for akut mikroskopi og evt. biofire. 

Akut mikroskopi (udføres på glas 1)

 

I tidsrummet 22-07.30 udføres undersøgelsen af vagthavende mikrobiolog RH. Tlf. ###TELEFON###.

Omstillingen på RH kan udlevere tlf. nr. til vagthavende, som opholder sig derhjemme. (direkte nr. findes ikke i dette tidsrum)

 

I tidsrummet 07.30-22 udføres akut mikroskopi af vagthavende mikrobiolog Hvidovre, denne kontaktes på tlf. ###TELEFON###.

 

Såfremt prøverne skal sendes til en anden afdeling, orienteres KBA herom.

 

 

 

Patientflow:

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen ved Medicinsk Afdeling

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Ingen

 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen ved Medicinsk Afdeling

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Ingen

 

Tilbage til top


Bilag

lumbalpunktur.pdf

Lumbal punktur.wmv

 

Tilbage til top