Infektionsmedicinsk afd. modtager alle patienter med mistænkt eller verificeret tuberkulose i alderen >18 år.
Børn < 18 år visiteres til børneafdelingen.
Ved behov for indlæggelse visiteres patienten til afdeling 112, ellers aftales tid til ambulant kontrol i afd. 144, snarest, hvor patienten primært skal ses af læge på bagvagts niveau.
Ved mistanke om smitsom lunge-TB (TB mistanke + hoste):
- Indlæggelse: indlægges på enestue med dråbesmitte isolationsregime.
- Ambulant: patienten skal bære mundbind.
Ved mistanke om ekstrapulmonal TB: ingen isolationsforholdsregler, da denne form for TB ikke er smitsom.

Symptomer

Symptomerne afhænger af, hvilket organ der inficeres.

Generelt har TB-patienter længerevarende (mere end 3 uger) feber, nattesved, vægttab og træthed.

Ved lunge-TB ses normalt hoste og opspyt, evt. blodigt.

Risikofaktorer for erhvervelse/reaktivering

Se behandlingsovervejelser i afsnittet latent TB.

Diagnose

Sikker diagnose stilles ved:

Dyrkning af M. tuberculosis fra relevant materiale.

Tentativ diagnose stilles ved:

Påvisning af syre-alkoholfaste stave ved mikroskopi.
Polymerase Chain Reaction (PCR) positiv for M. tuberculosis.
Typiske histologiske forandringer i relevant biopsi materiale.
Typisk klinik sammenholdt med relevant eksponering.

Diagnostisk udredning

Mikrobiologi

Sikring af relevant materiale for påvisning af M. tuberculosis er afgørende for diagnostik, behandling og senere resistensbestemmelse.

Ved mistanke om lunge-TB tages en af følgende:

3 separate ekspektorater/trakeal sug, gerne med mindst 12 timer imellem, gerne inkl. mindst 1 morgen fastende ekspektorat.
3 separate ventrikelskyl prøver, fastende (se bilag 3 og 4).
Bronkoalveolær lavage materiale.

Mistanke om ekstrapulmonal TB (se prøvemateriale vejledning fra SSI: Mykobakterier, standard undersøgelse):

Biopsi fra f.eks lymfeknuder, knogle, tarm, lever eller anden operationsmateriale sendes ufikseret (dvs uden formalin).
Knoglemarv, så meget som muligt i heparinglas.
Pleuravæske, min 10-15 ml, har dog lavt diagnostisk yield, pleurabiopsi kan sendes til dyrkning.
Fæces, maks 5 ml (ved mistænkt tarm TB).
Urin, mindst 40 ml midt-stråle morgenurin, gerne 3 dage i træk (ved mistænkt miliær, multifokal eller urinvejs TB).
Spinalvæske, mindst 40 dråber (jo mere, jo bedre).

Positiv PCR: Resultatet kan ikke skelne mellem døde og levende mykobakterier, kan være positiv op til 4 år efter afsluttet behandling.

Positiv mikroskopi og negativ PCR: Der kan være tale om atypiske mykobakterier eller anden syrefast stav.

Billeddiagnostik

Røntgen thorax på alle patienter (også ved ekstrapulmonal TB). Ved mistanke om smitsom lunge-TB, skal pt. have mundbind på.

Anden billeddiagnostik er afhængig af den kliniske præsentation.

MR skanning ved mistænkt knoglefokus.

Evt. biopsi materiale sendes også til patologerne (fikseret) mhp. påvisning af epitheloide granulomer med central nekrose og evt. kæmpeceller. Patologerne har også mulighed for at farve for syre-faste stave.

Vævssnit kan sendes til SSI, hvor det af-parafineres, mhp. PCR for TB, aftales direkte med patologerne.

Blodprøver

Der er ingen blodprøver som er diagnostiske for aktiv TB.

En positiv Quantiferon-test kan understøtte at pt. er inficeret med TB, men skelner ikke mellem aktiv, latent TB eller tidligere TB infektion.

Patienter med aktiv TB kan have en negativ Quantiferon-test, således er dens diagnostiske værdi begrænset.

Såfremt patienten tidligere har haft aktiv TB, eller påvist latent TB, da bidrager en Quantiferon-test ikke med ny viden.

Ved mistanke om ekstrapulmonal TB, hvor det er svært at få materiale til TB diagnostik, kan en Quantiferon-test dog indgå i den samlede vurdering.

Se i øvrigt yderligere om Quantiferon-testen under afsnittet latent TB.

En patient, der påbegynder TB behandling skal have taget:

Udvidet Infektionspakke (hæmoglobin, leukocytter, leukocytter med differential tælling, trombocytter kreatinin, karbamid, natrium, kalium, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, albumin, LDH, amylase, CRP og glukose)
Vitamin D, HBA1c, hepatitis B og C screening, HIV-test og sænkningsreaktion

For yderligere monitorering under behandling, se bilag 1.

Prøve best./ord og forsendelse til SSI (Statens Serum Institut)

Standard undersøgelsen: Best./Ord: - Mycobacterium(TB)(mikroskopi,PCR og dyrkning), vælg det relevante materiale.

Prøverne sendes til Nationale Referencelaboratorium for TB og Mykobakterier, Statens Serum Institut (tlf: ###TELEFON###) mhp. mikroskopi, PCR, dyrkning og resistens. Åbningstider: Hverdage: 8-20, Lørdag: 9-14.

Der foretages mikroskopi og dyrkning på alle prøver.
Der foretages PCR på én prøve per patient, inklusiv hurtig genotypisk resistens for isoniazid og rifampicin. Ved behov for yderligere PCR skal TB laboratoriet kontaktes mhp. efterbestilling.
Der foretages PCR for atypiske mykobakterier på mikroskopi positive prøver som er M. tuberculosis-PCR-MTB.[CF1]
Der foretages dyrkningsbaseret resistenssvar.
Der bør være svar på mikroskopi og PCR senest 1-2 dage efter modtagelsen på SSI.
Dyrkning bliver tidligst positive efter 2-4 uger, dyrkes i alt 8 uger før der afgives negativt svar.

Rutine forsendelse

Rutine forsendelse sker via mikrobiologisk afdeling og modtages på TB lab, SSI seneste næste hverdag.

Hasteprøver

Ved behov for hastemikroskopi/PCR, skal der tages direkte kontakt til TB lab: telefon ###TELEFON###.

Prøverne skal ankomme senest 2 timer inden TB laboratoriets lukketid for svar samme dag.

Prøverne sendes akut med taxi til SSI. Taxi bestilles gennem informationen på 99, hvor det angives at taxien skal køre til SSI, Ørestadsboulevard 5.

Taxichauffør skal informeres om at ringe til SSI’s ”kedelvagt” tlf nr: ###TELEFON### ved ankomst til SSI, mhp. at aflevere prøverne til vedkommende.

Kuverter og labels findes på afd. 112, på hylden med forsendelsesbægere ved sekretariatet.

Ekspektorat: Dåsen ligges i bobleplast kuvert med adresse og instruks til chauffør på.
Trakealsug: Spidsglas ligges i et forsendelsesrør og derefter i bobleplast kuvert med adresse og instruks på.
Ventrikelskyl: Æsken med glasset ligges i en plastikpose og der sættes en label på med adresse og instruks til chaufføren.

Smittefare, isolation og værnemidler

Indlagte patienter

Under udredning eller behandling for mistænkt lunge-TB:

Isoleres (dråbesmitte), indtil der er svar på mikroskopi.
Skal bære kirurgisk mundbind ved undersøgelser udenfor stuen.
Afisoleres, hvis der foreligger 2 separate negative mikroskopi og/eller PCR svar for M. tuberculosis.

Med mikroskopi positive lunge-TB:

Isoleres ved indlæggelse (dråbesmitte).
Skal bære kirurgisk mundbind ved undersøgelser udenfor stuen.
Af-isoleres efter 2 ugers TB behandling.
Patienten kan udskrives tidligere, til isolation i hjemmet, hvis patientens tilstand og de hjemlige forhold tillader det.

Tuberkuløse sår (hvor smitte kan forekomme i forbindelse med sårpleje, hvor der dannes

aerosoler):

Skærpede forholdsregler ved sårpleje, dvs kittel, handsker og maske.
For praktiske formål nok nemmeste at pt. er isoleret med dråbesmitte.

Pt. som har ligget på stue med patienten:

Det tager uger at udvikle aktiv TB, så medmindre medpatienten har u-diagnosticeret aktiv TB i forvejen, er medpatienten ikke smitsom. Skal således ikke isoleres, men udredes for evt. smitte i henhold til retningslinjerne for smitteopsporing.

Personalets værnemidler:

Kirurgisk maske, kittel og handsker ved opgaver inde på isolationsstuen.
Ved hosteprovokerende procedurer som f.eks trakealsug og ventrikelskyl bæres FFP3 maske og visir.
Ved tvivl anbefales FFP3 maske.

Ambulante patienter

Under udredning eller behandling for mistænkt lungetuberkulose:

Hvis pt. hoster skal pt. ved ambulante besøg, blodprøvetagning og billeddiagnostik have kirurgisk mundbind på.
Pt. anvises til en stue, fremfor at sidde i venteværelset.

Med mikroskopi positive lunge-TB:

Overholde ovenstående forholdsregler indtil de har fuldført 2 ugers behandling.

Personalets værnemidler:

Ved hosteprovokerende procedurer som f.eks. trakealsug og ventrikelskyl bæres FFP maske, kittel, handsker og visir.

Situationer, hvor isolation ikke er nødvendigt

Indlagte og ambulante patienter med nedenstående er ikke smittefarlige, skal ikke isoleres, have enestue eller bruge mundbind:

Mikroskopi og PCR negativ lunge-TB.
PCR positiv lunge-TB med negativ mikroskopi.
Ekstrapulmonal TB.
Tidligere TB.
Latent TB.

Behandling af aktiv TB

Alle manifestationer af TB hos voksne behandles som udgangspunkt med standardbehandlingen i 6 måneder:

Fire stoffer i 2 måneder (isoniazid, rifampicin, pyrazinamin og ethambutol), og 2 stoffer (isoniazid og rifampicin) i yderligere 4 måneder.

Desuden gives der pyridoxin, i hele perioden, til at forebygge isoniazids neuropati bivirkninger.

Initialt påbegyndes med kombinationspillen Rimstar, gives vægtbaseret.

Findes som favorit best./ord under lægemidler (TB behandling) i præferencelisten.

For øvrig behandlingsvejledning, interaktioner og håndtering af bivirkninger henvises ”Tuberkulosebekæmpelse i Danmark - Et nationalt tuberkuloseprogram”.

Tuberkulose i CNS

Der henvises til kapitel 8 i ”Tuberkulosebekæmpelse i Danmark - Et nationalt tuberkuloseprogram”.

Rapportering og anmeldelse

Tuberkulose er en lovmæssig anmeldelsespligtig sygdom.

Anmeldes på blanket 1515 til SSI.

Anmeldelse desuden til Sygeplejerske Nete Wrona Olsen, se under smitteopsporing.

Både pulmonal og ekstrapulmonal TB patienter skal anmeldes, gerne med oplysninger om patientens navn, CPR-nr, telefonnummer, nære kontakter, væresteder, værtshuse, arbejdsplads, skole osv. Pt. skal informeres om at der foretages miljøundersøgelse.

Behandlingsresultat, efter 6 måneders behandling, indberettes til Infektionsepidemiologisk Afd, SSI ved hjælp af TB skema.

Latent tuberkulose

Latent TB defineres som en infektion med M. tuberculosis, hvor der hverken er kliniske eller radiologiske tegn på aktiv sygdom. Hos ellers raske, immunkompetente personer vil Quantiferon-testen i hovedreglen være positive.

Ved kontakt til en person med smitsom aktiv tuberkulose vil kun ca. 50% af nære kontakter, som ellers er sunde og raske, blive smittet.

Af dem som smittes, vil ca. 5% udvikle aktiv TB indenfor 2 år efter primær smitte.

De øvrige 95% har latent tuberkulose med en overordnet livstids risiko for at udvikle aktiv TB på 5-10%.

Flertallet af personer, som er udsat for eller inficeres med MTB, forbliver således raske hele livet.

Visitation

Voksne ≥ 18 år henvises til ambulant udredning og evt. behandling ved Infektionsmedicinsk Afd, 144.

Der er primært personer med øget risiko for at udvikle aktiv tuberkulose som skal testes for og tilbydes forebyggende behandling for latent TB.

Udredning

Quantiferon-test (skal tages minimum 2 måneder efter relevant eksposition)
Røntgen af thorax
Afklaring af symptomer eller fund tydende på aktiv TB
Afklaring af underliggende ko-morbiditeter eller risikofaktorer, der kunne have indflydelse på patientens TB risiko (se listen nedenfor under behandlingsbeslutning)
Ved radiologisk eller klinisk mistanke til aktiv TB, da udredning som beskrevet under afsnittet aktiv tuberkulose.
Ved evidens for latent TB (positiv Quantiferon-test uden tegn på aktiv TB, eller evt. røntgen forandringer tydende på tidligere TB, uden tidligere TB behandling), da overvej om patienten er kandidat til behandling for latent TB (se nedenfor).

Behandling eller ej?

Medmindre indikationen er oplagt, tages beslutning ved torsdagskonference kl. 14.30 i infektionsmedicinsk ambulatorium, afd. 144, hvor der tages højde for nedenstående faktorer:

Patienter hvor behandling for latent TB anbefales:

Nylige (< 2 år) tætte kontakter til person med smitsom lungetuberkulose.
Børn < 5 år.
Forud for behandling med TNF-alfa hæmmere, samt andre kraftigt immunsupprimerende lægemidler (den biologiske behandling kan påbegyndes 1 måned efter påbegyndt behandling for latent TB).
Forud for organ eller stamcelletransplantation.
Patienter med terminal nyresvigt.
Patienter med silikose.

Patienter hvor behandling for latent TB overvejes:

Immigranter fra høj-endemisk land (>100/100.000), som er kommet til DK indenfor de sidste 2 år. WHO landeliste, se https://www.who.int/countries/en/ (country profile > tuberculosis).
Immigranter, som er kommet til DK indenfor de sidste 2 år, som har været > 3 måneder undervejs og/eller opholdt sig i fængsel, asylcenter eller flygtningelejre på vejen.
Patienter med HIV infektion.
Denne anbefaling stemmer ikke overens med retningslinjerne fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin, hvor det er angivet at behandling anbefales. På verdensplan er HIV, uanset CD4 tal en gruppe med høj-risiko for at erhverve og reaktivere TB og skal således tilbydes behandling for latent TB, men evidensen for den anbefaling er baseret på studier, som enten er lavet inden effektiv anti-retroviral behandling eller studier i TB høj-incidens lande. Ses i rapporten “Latent tuberculosis infection: updated and consolidated guidelines for programmatic management”, World Health Organization. (‎2018)‎.
Der foreligger ingen studier fra TB lav-incidens lande blandt velbehandlede HIV positive. Den kasuistiske erfaring i afdelingen læner sig op ad, at velbehandlede HIV patienters risiko formentlig ligger tæt på personer uden HIV. Der afventes dog opgørelse, som er undervejs, af danske HIV patienters TB risiko.

Yderligere risikofaktorer, som indgår i overvejelserne for at give behandling:

Ung alder (< 35 år).
Kronisk svær lungesygdom.
Anden immundefekt.
Rygning, mindst 20 dagligt.
Alkohol overforbrug.
Underernæring.
Patienter med diabetes, specielt hvis dysreguleret.
Patienter i langvarig systemisk steroid behandling ≥ 15 mg per døgn i ≥ 4 uger.

Yderligere risikofaktorer, som indgår i overvejelserne imod at give behandling:

Lav risiko for udvikling af aktiv TB.
Alder > 35 år.
Underliggende leversygdom, alkoholoverforbrug med leverpåvirkning, indtag af andre hepatotoksiske præparater.
Usikker kompliance.

Alternativ til profylaktisk behandling:

Personen kan tilbydes røntgen kontrol efter 3, 6 og 12 måneder, samt henvende sig til læge ved symptomer på aktiv TB fremover.
Personen skal informeres om risikoen for reaktivering og muligheden for behandling ved senere øget risiko.

Beslutningsstøtte værktøj

The Online TST/IGRA Interpreter:
www.tstin3d.com/en/calc.html

Kan være en hjælp til at vurdere risiko for at udvikle aktiv TB vs risiko for alvorlige bivirkning (medicinsk induceret hepatitis) ved medicinen.

Tolkning af Quantiferon svar

Quantiferon er et interferon-gamma frigørelses assay, hvor der måles immunologisk respons på specifikke TB antigener.

Det er en blodprøve der tages i 4 specielle blodprøveglas, som skal rystes i 10 sekunder umiddelbart efter prøvetagning. Tages som regel af laboranter.

Tolkningen er baseret på algoritmisk fortolkning af den positive kontrol (mitogen, som skal være høj værdi), den negative kontrol (nil, som skal være lav værdi) og TB Ag 1 og 2, som måler responset på specifik antigen stimulation (hvor cut-off for en positiv test er > 0,35)

Positiv Quantiferon-test: Tyder på at pt. har været eller er inficeret med M. tuberculosis. Skelner ikke mellem aktiv TB, latent TB eller tidligere infektion.

Negativ Quantiferon-test: Tyder på at pt. ikke har været inficeret med M. tuberculosis.

Falsk Positiv: Kan ses på baggrund af prøvetagningsfejl, forudgående Mantoux test, analyseusikkerhed (dvs. borderline svar). TB Ag svar på 0,35-1,0 kan anses som grå-zone område og bør give anledning til diskussion om behandling er indiceret. Evt. gentag testen. Patienter som er i høj-risiko for reaktivering skal altid tilbydes behandling for latent TB ved en positiv Quantiferon-test uanset om resultatet er i grå-zone området.

Falsk Negativ: Kan ses i følgende situationer:

Hvis prøven er taget for tidligt (inden cellulær immunitet er etableret).
Hvis pt. er immunsupprimeret pga. virus infektioner såsom hiv, mæslinger, ebv, influenza, skoldkopper, eller efter levende virus vacciner (f.eks MFR).
Hvis pt. er i immunsupprimerende behandling med f.eks. TNF-alfa hæmmer eller prednisolon
Ved høj eller lav alder.
Ved svær aktiv TB.

Inkonklusiv: Kan skyldes enten forkert håndtering af prøven, eller at patienten har svært nedsat cellulær immunitet. Bør gentages.

Prædiktiv værdi: Den positive prædiktive værdi af en positiv Quantiferon-test, for at udvikle aktiv TB indenfor 5 år i et TB lav-endemisk område efter nylig eksponering, uden forebyggende behandling, var i 2 europæiske studier hhv. 2,4% og 1,2%. Negative prædiktive værdi: > 99%

Behandling for latent TB

Følgende 3 regimer skønnes som ligeværdige i forhold til reduktion af risiko for udvikling af aktiv TB.

Isoniazid 300 mg/pyridoxin 20 mg x 1 i 6 måneder.
Isoniazid 300 mg/pyridoxin 20 mg x 1 + rifampicin 600 mg x 1 i 3 måneder.
Rifampicin 600 mg x 1 i 4 måneder.

Øvrigt om behandling og potentielle bivirkninger, se kapitel 7 i ”Tuberkulosebekæmpelse i Danmark - Et nationalt tuberkuloseprogram”.

Oversigt over behandlingsmonitorering af latent TB

###TABEL_1###

Smitteopsporing

Husstandskontakter og evt. medpatienter

Smitteopsporing af husstandskontakter, samt evt. smittede medpatienter i Region Hovedstaden, varetages af:

Sygeplejerske ###NAVN###
Lungemedicinsk Klinik
Gentofte Hospital
###EMAIL###
Mobil: ###TELEFON###, TB ambulatoriet Gentofte: ###TELEFON###

Det gælder kontakter til både pulmonale og ekstrapulmonale index TB patienter.

Der sendes liste til Nete med følgende oplysninger: index-patienten’s navn, CPR-nr og telefonnummer (husk at opdatere korrekt telefonnummer i SP), samt navn og gerne telefonnumre på med-patienter, nære kontakter, væresteder, værtshuse, arbejdsplads, skole osv.
Husk at informere index-patienten, at der vil blive foretaget smitteopsporing og at vedkommende og evt. kontakter vil blive kontaktet per telefon.

Personale

Smitteopsporing blandt personale på Hvidovre Hospital varetages af:

Afdelingssygeplejerske ###NAVN###
Infektionsmedicinsk ambulatorium afdeling 144
Hvidovre Hospital
###EMAIL###
Tlf: ###TELEFON###

Der sendes en liste til Lene med følgende oplysninger: index patienten’s navn og CPR, samt navn, CPR og privat telefonnumre på de personaler, som skal undersøges for evt. tuberkulose. Dette gøres typisk af den ansvarlige afdelingssygeplejerske eller oversygeplejerske for den afdeling, hvor patienten har været indlagt.

Udredning af potentielt smittede personaler:

Der sendes brev til potentielt smittede personale med information om latent TB, samt udredningsprogrammet, se bilag 2.
Der tages Quantiferon-test minimum 2 måneder efter eksponering.
Ved en positiv Quantiferon-test, da skal personen have taget røntgen af thorax og en samtale med læge.
- Ved infiltrat på røntgen af thorax eller klinisk mistanke til aktiv TB, skal personen udredes for aktiv TB.
- Såfremt aktiv TB er udelukket, skal personen tilbydes behandling for latent TB i henhold til overvejelserne i afsnittet latent TB.
Ved en negativ Quantiferon-test afsluttes udredningen.
Personale, som tidligere har dokumenteret latent TB eller tidligere behandlet for TB, skal ikke testes igen, men vurderes på lige fod med personale, som har positiv Quantiferon-test. Se evt. også ”Tuberculosis Screening, Testing, and Treatment of U.S. Health Care Personnel: Recommendations from the National Tuberculosis Controllers Association and CDC, 2019”.

Bilag

Tuberkulose (bilag 2).docx

Ventrikelskyl (bilag 1).pdf

Bilag 1: Oversigt over udredning og behandlingsmonitoring af aktiv tuberkulose

###TABEL_2###

Bilag 2: Brev til personale efter potentiel tuberkulose smitte

Til personale efter potentiel tuberkulose smitte

Du har i forbindelse med dit arbejde her på Amager Hvidovre Hospital været i kontakt med en patient, som efterfølgende har fået konstateret smitsom tuberkulose.

Du tilbydes undersøgelse for om du kunne være blevet smittet.

Fremgangsmåde

Der tages en blodprøve for tuberkulose infektion (Quantiferon-test) tidligst 8 uger efter ekspositionen.

Ved positiv test vil du blive kontaktet af en infektionsmedicinsk læge, mhp. yderligere udredning, inklusiv et røntgenbillede af lungerne, samt vurdering om du vil have gavn af forebyggende behandling.

Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til afdelingssygeplejerske ###NAVN###, Infektionsmedicinsk ambulatorium 144, tlf. ###TELEFON###.

###TABEL_3###

Bilag 3: Ventrikelskyl patient information

Bilag 4: Ventrikelskyl - diagnosticering af TB

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er plejepersonale på Infektionsmedicinsk afdeling, der udfører ventrikelskylning.

Formålet er at beskrive proceduren til påvisning af tuberkelbakterier i ventrikelskyllevæske.

Definitioner

Undersøgelsen udføres på patienter, der er under observation for tuberkulose, hvor ekspektorat ikke kan tages.Tuberkulose smitter via dråber eller støv og vil hyppigst give anledning til infektion i lungerne. Hvis bakterierne ikke kan påvises ved direkte mikroskopi af trakealsekret eller ekspektorat er undersøgelse af ventrikelskyllevæske en følsom og ikke-invasiv procedure. Undersøgelsen udføres om morgenen og patienten skal være fastende. Idéen med undersøgelsen er at ophente bakterier som i nattens løb er opbragt fra lungerne og – når patienten synker sit spyt - kan findes i ventrikel sekretet.

Ventrikelskyllevæsken mikroskoperes for ”syrefaste stave”(=mykobakterier). PCR og dyrknings undersøgelsen fastslår, hvilken slags mykobakterier, det drejer sig om.

Fremgangsmåde

Der anbefales 3 ekspektorater/ventrikelskyllevand til initial diagnostik for at udelukke smitsom lunge-TB.

Fremgangsmåde - prøvetagning

Undersøgelsen udføres almindeligvis tre gange på hinanden følgende dage.
Patienten skal være fastende fra midnat, eller minimum i 6 timer før undersøgelsen.
Prøven opsamles tidligt om morgenen da patienten er fastende.
Selve undersøgelsen tager mellem 15-30 minutter.

Information til patienten

Patienten informeres mundtligt om undersøgelsen; årsag, faste, varighed samt evt. gener/ubehag forbundet med denne
Der udleveres skriftlig patientinformation, se bilag 3. Patientinformationen findes på dansk.

Forberedelse til undersøgelse

På separat bord, helst stålbord, klargøres:

500 ml sterilt vand.
Duodenalsonde (CH 12, 125 cm, CH 14 /4,7 mm).
Plastforklæder til både personale og patient.
Handsker (latex/nitril).
FFP3 maske og briller/visir.
Kapsel og servietter.
Drikkekrus.
Lidocaingel.
Janetsprøjte.
Beholder til ventrikelskyllevand (grøn-fra SSI).
Sterilt spidsglas.
Gul affaldspose (speciel pose til risikoaffald).
Mikrobiologisk rekvisitionsseddel.

Procedure

Der kan anvendes to procedurer – via sonde eller opkast.

Personalet, som udfører ventrikelskylningen benytter værnemidler mod smitte efter gældende regler (FFP3 maske, visir, kittel og handsker)

a) Patienten tilbydes at kaste væsken op i stedet for at få anlagt sonde.

Erfaringen fortæller os, at flere patienter ikke kan samarbejde til sonde anlæggelse og derfor ønsker at kaste væsken op i stedet for. Der er ingen hindring for dette - hvorfor tilbud om dette nu er første valg i både ambulatorium og sengeafdeling.
Aspiratmaterialet sendes i beholder (grøn). Det samlede aspirat sendes som nedenfor beskrevet.

b) Der anlægges sonde

Undersøgelsen gennemgås med patienten.
Sonde, janetsprøjte og prøvebeholder pakkes ud.
Patienten skal helst sidde ned foroverbøjet i stol eller godt støttet af puder i seng med hovedgærdet eleveret. Løse tænder fjernes.
Mål, hvor langt sonden skal ned, ved at holde sonden fra næsen til øret og ned til toppen af epigastriet. Noter på sonden hvor langt denne nede denne bør være.
Hvis patienten sidder på stol får patienten plastik forklæde på, og holder udleveret kapsel til opsamling af spildmateriale .
Hvis patienten sidder i seng lægges ”blå sugemåtte” foran patient.
Sonden smøres med lidocaingel og føres ned i ventriklen gennem patientens næsebor.
Beliggenheden kontrolleres ved indblæsning af luft, der høres i stetoskop en tydelig boblelyd i øvre venstre kvadrant.
Patienten drikker 1 – 2 krus med sterilt vand ellers injiceres sterilt vand i sonden.
Der aspireres på sonden med janetsprøjte. Det tilstræbes, at der kommer 200 – 300 ml ventrikelskyllevand. Ved mangel på materiale kan patienten drikke mere sterilt vand, der så straks suges op.
I tilfælde af at patienten kaster op, skal dette aspirat indgå i det samlede materiale hvor der tages prøve fra til forsendelse.
Sonden fjernes.
Det samlede aspirat materiale skal max være 250 (svarende til en beholder). Materialet som sendes til mikrobiologisk afdeling som sørger for videre forsendelse.
Hvis det ikke er muligt at få den givne mængde ventrikelskyllevæske kan der i nødstilfælde tages en prøve fra det samlede aspirat materiale som sendes i et sterilt spidsglas.

En evt. hjælper kan være en god hjælp for både patient og udførende sygeplejerske. Hjælper kan støtte patientens hoved og tilbyde at holde patientens hænder og i øvrigt være en hjælp til at sikre at procedure udføres i trygge rammer.

Efter undersøgelsen

Patienten må spise og drikke straks efter undersøgelsen
Kontroltid aftales for ambulante patienter
Undersøgelsen noteres med dato og initialer i elektronisk patient journal

Bestilling og forsendelse

Prøverne bestilles i Sundhedsplatformen:
Best./Ord: Mycobacterium(TB)(MIKROSKOPI, PCR OG DYRKNING). Udførende laboratorium: vælg Hvidovre. Materiale: vælg ventrikelskyllevæske.

Prøven sendes til Klinisk Mikrobiologisk Afd 445, Hvidovre, som videreforsender til SSI. For hasteforsendelse: se i afsnittet om aktiv TB.

Du bør sikre dig at:

Prøvemængde: minimum 50 ml - max 250 ml.
Forsendelse: Hurtig forsendelse anbefales.

Prøvemateriale og anden sygdom anføres af hensyn til valg af optimal forbehandlingsmetode og dyrkningssubstrater.

Oprydning

Alle flader + evt. stol aftørres med min. 70 % sprit eller blå wet wipe.
GUL affaldspose lukkes og kasseres efter retningslinjer: Smittefarligt affald.
Rummet luftes ud min. ½ time efter brug.
Ved spild på gulv tørres op og afsprittes, og der bestilles rengøring af gulvet.

Ansvar og organisering

Det er afsnitsledelsens ansvar, at personale, der udfører ventrikelskylning, er oplært i proceduren.