Smertebehandling

Genveje

Målgruppe

Formål

Take Home message

Baggrund

Smertebehandling ved akutte smerter (hos ellers smertefri patient)

Paracetamol

NSAID

Opioider

Neuropatiske smerter

Smertebehandling ved akut forværring af kroniske smerter (patienten, der allerede får store mængder opioid)

Bilag

Farmakologisk behandling af cancersmerter

Behandlingsalgoritme ved forskellige smertetyper

Ækvivalente doser

Referencer

 

Målgruppe

Klinisk personale på Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Formål

At ensrette og optimere smertebehandlingen af patienter på infektionsmedicinsk afdeling.

Take Home message

Baggrund

Smertetypen har betydning for valg af behandling og man sondrer i følgende smertetyper:

Omend sondring imellem de to sidstnævnte sjældent er relevant i den akutte smertebehandling. En smertetilstand kan naturligvis bestå af en kombination af smertetyper.

Neuropatiske smerter har ofte baggrund i:

Smertebehandling ved akutte smerter (hos ellers smertefri patient)

Generelt vurderes styrken af smerterne (f.eks. ved NRS), samt hvilken smertetype (nociceptiv og/eller neuropatisk). Udledt heraf vurderes omfanget af analgetika i smerteplanen. Som altid benyttes ”smertetrappen”. Behandlingsresponset revurderes senere mhp. tilstrækkelig effekt.

To klassiske eksempel på en smerteplan ville være:

rp. paracetamol 1 g x 4 fast
rp. ibuprofen 400 mg x 3 fast
rp. 5 mg morfin x 6 p.n. (obs overvej behov for skift til depotmorfin efter 1-2 døgn, samt tillæg af laksantia)

ELLER

rp. paracetamol 1 g x 4 fast
rp. ibuprofen 400 mg x 3 fast
rp. depotmorfin 5 mg x 2 fast
rp. morfin 5 mg x 6 p.n.
rp. Movicol 1-2 breve dagligt

Paracetamol

Er altid grundbehandling.
Selv ved udtalt cirrose kan patienten tåle 4 g paracetamol i døgnet.

 

NSAID

Særligt effektive ved:

1. valg er ibuprofen typisk 400 mg x 3. Ved denne dosis er der ej fundet forøget risiko for arteriel trombose eller død.
Se desuden https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010 for dosisvalg og risiko for GI-blødning samt hjerte/karsygdom.

NSAID skal undgås ved:

Topikal NSAID (f.eks. diclofenac gel) er ikke kontraincideret ved overstående.

Tillæg PPI (f.eks. pantoprazol 40 mg x 1) ved risikofaktorer for ulcus (f.eks. samtidig prednisolon behandling, kendte øvre gastrointestinale gener, familiær disposition).

 

Opioider

Morfin er førstevalg.

Medmindre det vurderes, at ganske lidt morfin p.n. er tilstrækkeligt, benyttes depotmorfin på faste tidspunkter.

En typisk startdosis er depotmorfin 5-10 mg x 2.

Vælg p.n.-dosis til at være ca. 1/6 af døgndosis, f.eks. depotmorfin 20 mg x 2  – morfin 5 mg x 4 p.n.

Revurder gerne de følgende dage, ud fra p.n. forbrug, om der er behov for at øge dosis depotmorfin.

Opstart altid laksantia ved opstart af depotmorfin!

Særlige tilfælde:

Overordnet kan det siges at iv administration har hurtigere terapeutisk virkning end peroral administration, men også lidt kortere virkningsvarighed. Se bilag for yderligere oplysninger om administrationsformer, virkningsvarighed etc.

Udtrapning af opioider:

Ved skift imellem opioider kan ækvivalente doser beregnes via pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/227010.

Neuropatiske smerter

Typiske præparater til brug i behandling af neuropatiske smerter er:

Valg af præparat afhænger af individuelle forhold, men kan evt. tilpasses til evt. komorbiditet:

Klinisk effekt indtræder efter 3-5 dage.
Obs! Risiko for afhængighed ved brug af gabapentin og pregabalin.

Dosisvalg og optrapning:

Smertebehandling ved akut forværring af kroniske smerter (patienten, der allerede får store mængder opioid)

Bilag

Farmakologisk behandling af cancersmerter

Fra Sundhedsstyrelsens Smerteguide

 

 

Behandlingsalgoritme ved forskellige smertetyper

Fra Sundhedsstyrelsens Smerteguide

 

 

Ækvivalente doser

Fra Sundhedsstyrelsens Smerteguide