HIV behandling af gravide og børn født af kvinder som lever med HIV
Indhold
Generelt om antiretroviral behandling af gravide.
Gravide kvinder, som lever med HIV, som er i ART på konceptionstidspunktet
Gravide kvinder, som lever med HIV, som præsenterer sig med graviditet, og som ikke er i ART.
Gravide, som konstateres HIV-positive meget sent i graviditeten/i forbindelse med fødsel
Børn hvis mødre er velbehandlede i relation til fødsel (HIV RNA < 50 kopier/ml)
ART (post-exposure profylakse) til nyfødte.
Skema til dosering af Retrovir.
Gravide kvinder, som lever med HIV, som er i ART på konceptionstidspunktet
Og som ønsker at fortsætte graviditeten, fortsætter som hovedregel den allerede instituerede behandling. Undtaget herfra er protease inhibitor (PI) monoterapi, som skal have tillagt 2 nukleosid analoger. Farmakokinetiske forhold ændres i løbet af graviditeten. Derfor skal eventuel boostning med cobicistat ændres til boostning med ritonavir, ligesom integrasehæmmeren Raltegravir anbefales administreret som 400 mg to gange daglig (og ikke 1200 mg x1) (https://aidsinfo.nih.gov/guidelines/html/3/perinatal/221/raltegravir--isentress--ral-)
Gravide kvinder, som lever med HIV, som præsenterer sig med graviditet, og som ikke er i ART
Begynder ART uanset tidspunkt og fortsætter postpartum. Som ART i denne situation anbefales tenofovir/lamivudin (Viread/Epivir) eller abacavir/lamivudin (Kivexa) (sidstnævnte hvis B5701 negativ og bruges især, hvis 3. stof er dolutegravir) i kombination med integrasehæmmer (dolutegravir eller raltegravir) eller med boostet protease inhibitor f.eks. darunavir/ritonavir (Prezista/Norvir), som anført ovenfor skal boostning med cobicistat undgås i graviditeten.
Ved høj virus mængde efter uge 30 kan, såfremt en sådan ikke allerede er en del af det valgte ART regime, tillægges integrasehæmmer, der sænker virus mængden hurtigere end andre behandlinger. I de få tilfælde hvor virus mængden er ≥ 1000 kopier/ml ved fødslen, behandles der med i.v. zidovudine (Retrovir) intrapartum. Senest 1 time før forventet fødsel/sektio i.v. zidovudine (Retrovir) 2 mg/kg over en time og herefter kontinuerlig infusion på 1 mg/kg pr.time, indtil barnet er født.
Gravide, som konstateres HIV-positive meget sent i graviditeten/i forbindelse med fødsel
Skal starte ART umiddelbart (Viread/Epivir/integrasehæmmer). I forbindelse med fødslen gives enkelt dosis Viramune 200 mg (passerer placenta). Der behandles med i.v. zidovudin (Retrovir) intrapartum (se punkt 2).
Gravide kvinder, som lever med HIV tilbydes forløsning ved elektivt sectio. Patienter med viral load < 400 kopier/ml kan ud fra individuelt skøn føde elektivt vaginalt (se nedenfor).
Alle kvinder, som lever med HIV, frarådes amning.
Mor-til-barn transmission vil hyppigst forekomme hos børn, hvor moderens smittestatus ikke er erkendt, eller hvis kvinden fortsat har målbar HIV-virus i blodet umiddelbar før fødslen.
Rutinemæssig undersøgelse for HIV foretages ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge, dvs. i ca. 8. uge.
Gravide kvinder, som lever med HIV, henvises til gynækologisk afdeling (overlæge ###NAVN###) mhp. svangre-kontrolforløb.
Omfatter:
Skema til dosering af Retrovir, inkl. dosering til præmature, se nedenfor. Dosis af Viramune og Epivir er ens for præmature og mature børn.
Antiretroviral medicin findes i medicinrummet børneambulatoriet i afsnit 531.
Husk dosisjustering, når barnet tager på i vægt.
I sjældne tilfælde, specielt hvis moderen er inficeret med HIV-2, eller der foreligger resistens hos mater, skal der som post-eksposure profylakse gives lopinavir/ritonavir (Kaletra) til det nyfødte barn (dosis Kaletra mikstur 300/75 mg/m2 2 x daglig daglig).
Nyfødte, som behandles med Kaletra, skal på grund af risiko for kardielle arytmier monitoreres med skop i de første 6 dage.
Hvis mater er HBs-antigen positiv, skal der ved fødslen gives hepatitis B immunglobulin til barnet og startes hepatitis B vaccination efter sædvanlige retningslinier.
Barnet må ikke ammes, men ernæres med modermælkserstatning efter almindelige retningslinier.
Blodprøver (HIV0*) tages ≤ 48 timer. En negativ HIV DNA PCR taget indenfor 72 timer fra fødslen indikerer, at barnet ikke er smittet intrauterint, men angiver intet om eventuel smitteoverfødsel under fødslen. Blodprøverne (HIV0*) gentages, når barnet er 3 uger samt 2 og 4½ måneder gammelt. Når barnet er 15-18 måneder gammelt, måles HIV antistof.