Genveje
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Klinik
Diagnostik
Differentialdiagnoser
Antibiotisk behandling
Smertebehandling
Supplerende behandling
Recidiverende erysipelas i samme hudområde
Referencer
Instruksen er gældende for alle kliniske afdelinger.
Definitioner
Erysipelas er en overfladisk hudinfektion, der som regel er forårsaget af Streptococcus pyogenes, gruppe A, men også Staphylococcus aureus eller andre mikororganismer kan være årsag til infektionen. Erysipelas ses oftest på underbenet hos patienter med venøs insufficiens og ødem, men kan optræde over hele kroppen. Små fissurer i huden eller traumatiske sår på crus er ofte indgangsport for infektionen, som hurtigt udvikler og breder sig. Kan udvikle sig til bulløs erysipelas.
Fremgangsmåde
- Almen påvirkning, ukarakteristiske smerter i benene og evt. febrilia.
- Rødme, varme og ødem af huden. Hudforandringerne oftest specifikt afgrænset til øvre dermis og ses derfor skarpt afgrænset i forhold til den omgivende ikke-afficerede hud.
- Overfladiske sår med rigelig sekretion i inflammationsfasen. I senforløbet epidermal afløsning i randen af affektionen.
- Ved manglende kompression udvikler erysipelas sig ofte i størrelse og omfang.
- Ved bulløs erysipelas kan dermatolysen være udtalt, og subdermis kan nekrotisere. Infektionen begrænses for det meste af den underliggende muskelfascie.
- Bloddyrkning.
- Podning fra sår til D+R.
- Evt. mykologisk undersøgelse.
- Screening for diabetes. Blod-glukose (gerne fastende) i første omgang.
- Indtegn affektionen mhp. senere klinisk vurdering af behandlings respons.
- Absces.
- Nekrotiserende fasciitis.
- Toksisk shock syndrom.
- Osteomyelitis.
- Dyb vene trombose.
- Stasedermatitis.
- Cellulitis.
- Havkolera (Vibrio vulnificus).
- Hundebid.
- Benzylpenicillin 1mill. IE IV x 4.
- Supplerende behandling med dicloxacillin 1g IV x 4 ved mistanke om blandingsinfektion med S. aureus. Skal specielt overvejes hos patienter med kroniske sår, diabetes og hos personer med intravenøst stofmisbrug.
- Ved penicillin allergi: Cefuroxim 750 mg IV x 4, eller roxitromycin 150 mg PO x 2. Alternativ claritromycin 500 mg IV/PO x 2.
- Behandling justeres efter dyrkningssvar. Almindeligvis startes med IV behandling hos indlæggelseskrævende patienter. Skift til peroral behandling, når patienten er klinisk stabil, kan indtage PO medicin og har normal tarmfunktion.
- Typisk behandlingslængde 5-7 dage. Behandlingen bør forlænges ved forsinket respons.
- Særlig opmærksomhed ved erysipelas i ansigtet.
Mange erysipelas patienter har betydelige smerter ved mobilisering samt sårbehandling. Behandles med paracetamol, NSAID, eller morfin.
- Elevation af benene før mobilisering.
- Sårbehandling.
- Kompressionsbehandling hurtigst muligt efter start af antibiotika. Skal ordineres af læge.
- Distal trykmåling ved svær arteriel insufficiens og tåtrykmåling ved diabetes uden palperbar fodpuls.
- Overvej intermitterende pneumatisk compression (IPC) ved problemer med kompressionsbind (smerter, behov for lavt tryk, compliance). Kontakt sårsygeplejerske.
- Ved immobilitet overvej LMWH (f.eks. innohep) behandling.
- Når ødemet er nedbragt og infektionen samt sår er behandlet, bør der tages stilling til forebyggende livslang kompressionsbehandling med kompressions-strømpe.
- Svampeinfektion Tinea pedis behandles med f.eks clotrimazole creme x 2 dgl. i mindst en uge efter symptomer på svampeinfektion er ophørt. Alternativ: Sorbact (hydrofob bandage).