Klinisk personale i Infektionsmedicinsk Afdeling.

Tilbage til top

Indhold

Ernæringsscreening. 2

Ernæringsbehov. 2

Ernæring. 2

Valg af administrationsform.. 2

Peroral ernæring. 2

Enteral ernæring. 3

Parenteral ernæring. 3

Supplement til ernæringsterapi 4

Vitaminer. 4

Tilsætning til parenteral ernæring. 4

Start af ernæringsterapi 4

Risikovurdering. 4

Blodprøver og vægt 5

Behov for tilskud. 5

Ordination. 5

Optitrering. 5

Monitorering ved ernæringsterapi 6

Komplikationer. 6

Refeeding syndrom (RFS) 6

Trombophlebit/trombose. 6

Links. 7

Referencer. 7

Bilag. 7

Lommekort 7

Eksempel på ernæringsterapi 7

Eksempel på opstartsplan for parenteral ernæring. 8

 

Ernæringsscreening

Malnutrition er associeret med øget mortalitet ved akut sygdom, hvorfor alle (ikke terminale) patienter, der forventes indlagt mere end 24 timer, bør vurderes mhp. behov for ernæring under indlæggelsen.

Ernæringsscreening består af en primær screening (risikofaktorer), som skal foretages senest 24 timer efter indlæggelse, og en sekundær screening (sværhedsgrad af aktuel sygdom). Registreres i SP under vurderingsskemaer > screeninger. Ved total ernæringsscore ≥ 3 er patienten i ernæringsrisiko og der startes ernæringsterapi.

 

Ernæringsbehov

Afhænger af bl.a. mobilisering, tilstedeværelse af kritisk sygdom og feber. Den anvendte vægt afhænger af BMI, se nedenfor.

###TABEL_1###

 

Patienter med BMI < 30 kg/m²

Ernæringsbehov for patienter med BMI < 30 kg/m² beregnes ud fra ideal body weight (IBW), som beregnes som:

IBW = højde (cm) – 100 (105) for mænd (kvinder)

Det beregnede energibehov registreres i SP under vurderingsskemaer > ernæring.

Patienter med BMI ≥ 30 kg/m²

For patienter med BMI ≥ 30 kg/m² anvendes adjusted body weight (AJBW), der beregnes som:

Overskudsvægt = actual body weight (ABW) - ideal body weight (IBW)

AJBW = IBW + 0,33∙overskudsvægt = 0,33∙ABW + 0,67∙IBW

Energibehovet skal beregnes manuelt og registrering i SP kan ikke anvendes til patienter med BMI > 30 kg/m². Der anbefales diætist-tilsyn med henblik på beregning af energibehov og start af ernæringsterapi.

Ernæring

Valg af administrationsform

Ernæringsterapi bør prioriteres i følgende rækkefølge:

1. Peroral
2. Peroral og supplerende enteral
3. Enteral
4. Enteral og supplerende parenteral
5. Parenteral

Enteral og/eller parenteral ernæringsterapi overvejes, hvis ≤ 75% af energi- og proteinbehov kan opnås via peroralt indtag og bør startes, hvis peroralt indtag er < 50% af behovet. Parenteral ernæring overvejes, hvis insufficient ernæret peroralt eller via enteral sondeernæring efter 3-5 døgn.

Peroral ernæring

###TABEL_2###

 

Enteral ernæring

###TABEL_3###

 

Parenteral ernæring

###TABEL_4###

 

Supplement til ernæringsterapi

Vitaminer

Tilskud bør gives til alle patienter med RFS risikofaktorer, der skal starte ernæringsterapi.

###TABEL_5###

 

Tilsætning til parenteral ernæring

Hvis patienten ikke kan indtage vitamin-mineraltabletter og/eller har svær malabsorption, tilsættes posen med parenteral ernæring nedenstående.

Se også VIP om Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler.

###TABEL_6###

 

Start af ernæringsterapi

Risikovurdering

Risiko for refeeding syndrom vurderes ved hjælp nedenstående risikofaktorer.

Risikofaktorer for RFS

###TABEL_7###

 

Risiko for RFS

###TABEL_8###

Se også VIP om Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre)

 

Blodprøver og vægt

Alle patienter der starter enteral og/eller parenteral ernæringsterapi skal have taget blodprøver og vejes forud for start af ernæringsterapi, samme prøver som tages under monitorering.

 

Behov for tilskud

Der tages stilling til evt. vitamintilskud forud for start af ernæringsterapi (se supplement til ernæringsterapi).

 

Ordination

Ved parenteral ernæring skal ernæringspræparat, dosis og evt. tilskud af vitaminer/sporstoffer ordineres af læge i SP.

 

Optitrering

Ernæringsterapi optitreres gradvist over 3 døgn, se evt. eksempel på opstartsplan. Ved risiko for RFS bør optitreringen ske langsommere.

 

Monitorering ved ernæringsterapi

###TABEL_9###

Komplikationer

Refeeding syndrom (RFS)

Opstår typisk indenfor de første 72 timer efter start af ernæringsterapi. Symptomer omfatter:

• Pludselig vægtøgning
• Ødemer
• Pludselig opstået kvalme
• Åndedrætsbesvær
• Muskelsmerter
• Delirium
• Forvirring

Symptomer kan herudover variere afhængig af den underliggende elektrolytforstyrrelse:

###TABEL_10###

 

Trombophlebit/trombose

Kateter fjernes ved overfladisk trombophlebit. Ved dyb trombose behandles som ved øvrige DVT.

 

Links

• Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne (VIP)
• Ernæringsterapi - voksne (VIP)
• Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre) (VIP)
• Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler (VIP)
• Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre) (VIP)
• Regime for monitorering af blodprøver ved parenteral ernæring (fra Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler)
• Anbefalinger for substitution med fosfat ved RFS (fra Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre))
• Anbefalinger for substitution med magnesium ved RFS (fra Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre))
• Anbefalinger for substitution med kalium ved RFS (fra Refeeding Syndrom (RFS) - indlagte patienter (voksne, 16 år eller ældre))

Referencer

• DSIT/DSAIM vejledning om ernæring til kritisk syge
• ESPEN guideline on clinical nutrition in the intensive care unit

Bilag

Lommekort

Ernæring af indlagte i infektionsmedicinsk afdeling - lommekort A6 (bilag).pdf

 

Eksempel på ernæringsterapi

Mand, vægt 60 kg og højde 180 cm, IBW således 80 kg.

Kendt alkoholforbrug og nedsat kostindtag i ugen op til indlæggelsen, dermed lille risiko for RFS. Bør derfor have tilskud af vitaminer.

Indlægges med septisk shock, behov for noradrenalin-infusion. Således er behovet sv.t. kritisk syg med dagligt minimumsbehov for 105-125 kJ/kg, altså minimum 80 ∙ 105 = 8.400 kJ/døgn, og protein 1,3 g/kg sv.t. 80 ∙ 1,3 = 104 g/døgn.

Spiser intet, får anlagt sonde. Der gives Fresubin 2 Kcal HP (840 kJ energi og 10 g protein pr. 100 ml). Energibehov derfor minimum 8.400/840 ∙ 100 = 1.000 ml pr. døgn for at dække energibehov. Proteinbehov minimum 104/10 ∙ 100 = 1.040 ml. Efter optitrering stiles derfor mod 1.100 ml/døgn via sonde.

Bliver tiltagende respiratorisk påvirket og døjer med ventrikelaspiration. Sondeernæring droppes og erstattes med parenteral ernæring. Perifer indgift kan kun dække 5.460 kJ/døgn, der vælges derfor parenteral ernæring via CVK.

Starter SmofKabiven. Efter fuld optitrering vælges SmofKabiven 1.970 ml, sv.t. 9.240 kJ og 100 g protein, i døgnet. Evt. øgning til 2.463 ml i døgnet for at modvirke proteintab. Tilsættes vitaminer og sporstoffer.

 

 

 

 

 

 

 

Eksempel på opstartsplan for parenteral ernæring

Eksempler på opstartsplan for SmofKabiven (4,62 kJ/ml, 5 g protein/ml) ved forskelligt energibehov per døgn.

###TABEL_11###

 

Tilbage til top

Ernæring af indlagte i infektionsmedicinsk afdeling (CF.DK.CF).pdf

Tilbage til top