Genveje
A. Mild/moderat C. difficile infektion (1. episode)
B. Svær C. difficile infektion (1. episode)
C. Fulminant C. difficile infektion
D. Første recidiv (2. episode)
E. Andet recidiv og derover (3. episode eller mere)
F. Refraktær C. difficile infektion
G. Manglende effekt eller tilgængelighed af FMT
Symptomdebut og varighed, antibiotisk behandling, kostanamnese, tilfælde hos familie/omgangskreds etc. Objektiv undersøgelse inkl. vægt, med særlig fokus på patientens almentilstand, hydreringstilstand og abdomen.
Undersøgelse for C. difficile (SP Best/Ord: 59120)
Vær varsom med diagnostisk test ved manglende symptomer, da bærertilstand ikke er sjælden og hyppigere med alderen.
Husk andre prøver mhp. differentialdiagnostik
Defineres som fravær af alvorlig sygdom beskrevet nedenfor under B og C. Ved milde tilfælde kan man overveje at undlade specifik behandling og efter seponering af igangværende antibiotika for anden tilstand end C. difficile infektion observere patienten tæt. Bedres patienten spontant under tæt observation i løbet af 1-2 døgn, kan yderligere behandling for C. difficile undlades. Ellers gives:
OBS: Vancomycin pulver til iv brug kan blandes og gives peroralt ved synkeproblemer/sonde
Defineres som et eller flere specifikke tegn på svær colitis (Ved komplikationer til sygdommen som shock, ileus eller toksisk megacolon, se nedenfor under C).
Tegn på svær infektion kan være:
Specifik behandling skal straks iværksættes efter prøvetagning til C. difficile diagnostik og kan ved alvorlig C. difficile infektion starte alene på mistanke. Behandling:
Alternativt (ved vancomycin-allergi eller svære bivirkninger ved vancomycin) gives
Behandlingseffekt skal vurderes klinisk, kontrolundersøgelser er således ikke indiceret. Vedrørende behandlingsrefraktær C. difficile, se under F)
Defineres som svær C. difficile infektion SAMT en af følgende:
Abdominalkirurgisk tilsyn skal rekvireres akut til vurdering af indikation for kolektomi/koloskopisk desufflering med vancomycin skylning/FMT eller loopileostomi med vancomycin skylning/FMT ved tegn på ileus, toksisk megacolon eller tarmperforation. Der bør laves en multidiciplinær vurdering og gives:
Behandlingsvarighed: Afhænger af det kliniske respons. Som hovedregel gives peroral vancomycin i 14 dage.
Recidiv defineres som diarré og positiv C. difficile diagnostisk test efter afsluttet behandling
Defineres som manglende ophør af diarré efter 5 dages anti-CDI antibiotika behandling, eller forværring på ethvert tidspunkt under behandling.
Ved ventetid til FMT/RBI, enten grundet midlertidig relativ kontraindikation eller anden antibiotikabehandling kan langvarig vancomycin i lavest mulig dosis anvendes som bro indtil mikrobiotatransplantation er tilgængelig eller kontraindikationer for FMT er ophørt. Alternativt kan forsøges med fidaxomicin (Dificlir) 200 mg x 2 p.o. i 10 dage
Hvis vancomycin har været forsøgt og der enten er recidiv eller manglende effekt, er FMT som udgangspunkt indiceret. Hvis dette ikke er muligt kan der forsøges med
Ved manglende effekt heraf, bør der konfereres med C. difficile specialist på afdelingen, Mulighederne er:
Efter første recidiv eller mere af C. diff anbefales profylaktisk vancomycin under anden antibiotikabehandling de efterfølgende 6 måneder i form af kaps. vancomycin 125 mg x 2 samtidig med den anden antibiotika + 7 dage. Efter de 6 måneder er der ikke umiddelbart indikation for profylaktisk vancomycin.
Følger almindelige retningslinier for fæko-oral smitte, isolationsregime II. Patienten kan afisoleres, når vedkommende har været diarré-fri i 48 t. Der er ikke behov for kontrolprøver, hvis patienten er klinisk rask.
Ovenstående følger den nationale instruks Clostridioides difficile infektion og fækal mikrobiota transplantation (FMT)