Genveje
Primær herpes labialis og genitalis
Recidiv af herpes labialis og genitalis
Profylakse mod recidiverende herpes
Ved resistens overfor aciclovir og famciclovir
Variceller (primær VZV) hos immunkompetente voksne
VZV-infektioner hos immunkompetente
Dissemineret zoster hos personer med immundefekt
Profylakse efter VZV eksposition
CMV chorioretinitis hos HIV-positive
Profylakse efter Morbili eksposition
Lassa feber / Tropisk hæmoragisk febersygdom
Denne vejledning omfatter afdelingens gældende retningslinjer for anvendelse af systemiske antivirale midler. Se også særskilte vejledninger:
For at sikre en korrekt diagnose, særligt hos immundefekte, anbefales det at pode fra evt. elementer og sende til PCR for hhv. HSV og VZV.
Se instruks om encephalitis.
En af følgende:
Ved viscerale eller svære overfladiske infektioner:
Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion, se også pro.medicin.dk.
Aktiv herpes genitalis infektion hos gravide på fødselstidspunktet indicerer kejsersnit.
En af følgende:
Profylakse overvejes til personer med > 6 recidiv tilfælde af HSV årligt eller til personer, som oplever betydelige gener relateret til de recidiverende tilfælde.
En af følgende:
Kemoprofylakse er effektiv til at forhindre recidiv af HSV-infektion (både labial og genital) i kontrollerede studier, men reaktiveringen finder sted i upåvirket omfang, når langtidsprofylaksen indstilles.
Anvend foscarnet.
For at sikre en korrekt diagnose, særligt hos immundefekte, anbefales det at pode fra elementerne og sende til PCR for hhv. HSV og VZV.
Komplikationer ved primær VZV-infektion hos voksne ses hyppigere, end når VZV-infektionen optræder hos børn. Der foreligger ikke kontrollerede studier af aciclovirs effekt.
Gravide med primær VZV-infektion (variceller) udgør et særtilfælde. VZV-infektionen forløber sværere hos gravide, i lighed med visse andre infektioner, hvilket kan være et argument for aciclovirbehandling, men igen foreligger der ikke resultater af kontrollerede undersøgelser.
Alternativer:
Førstevalg:
Alternativ:
Varicella Zoster Immunoglobulin (VZIG) kan anvendes for at beskytte mod udvikling af svær sygdom hos:
Skal gives inden for fire døgn efter eksposition. Der kan dog forventes nogen effekt op til ti dage efter eksposition. Se nærmere på www.ssi.dk/vaccinationer/post-eksposure/varicellaprofylakse
ved indikation for post-eksposure profylakse kontaktes vagthavende læge på infektions epidemiologi på SSI på ###TELEFON### (almindelig åbningstid) eller ###TELEFON### (aften/nat)
Der gives initialt:
Herefter vedligeholdelsesbehandling (for HIV-positive indtil CD4-tal >100 celler/mikro L og HIV-VL umålelig > 3 måneder) med:
Der gives initialt:
Vedligeholdelsesbehandling (for HIV-positive indtil CD4-tal >100 x 106/l og HIV-VL umålelig > 3 måneder):
Bemærk: Tabletterne bør indtages sammen med et måltid.
Der gives:
Herefter vedligeholdelsesbehandling (for HIV-positive indtil CD4-tal >100 celler/mikro L og HIV-VL umålelig > 3 måneder) med:
Hvis ganciclovir/vanganciclovir er kontraindiceret kan der anvendes
Initial behandlingslængde 2-3 uger ved retinitis og 3-6 uger ved enterocolitis/esophagitis.
Vedligeholdelsesbehandling (for HIV-positive indtil CD4-tal >100 x 106/l og HIV-VL umålelig > 3 måneder):
Antiviral behandling anvendes ved fulminant morbilli, specielt hos immunkompromitterede børn. Erfaringerne er begrænsede, herunder ved SSPE (subakut scleroserende panencephalitis).
Der gives
Humant normalt immunglobulin (Ig) kan anvendes som forebyggelse eller for at svække sygdommen hos personer der er modtagelige for smitte og har været eksponeret inden for seks døgn.
NB! MFR-vaccination foretages tidligst seks måneder efter administration af immunglobulin givet i.m. eller 8 måneder, hvis immunglobulinet er givet i.v.
Se nærmere på www.ssi.dk/vaccinationer/post-eksposure/maslingeprofylakse
Specielt med ledsagende leverpåvirkning, hvor prognosen erfaringsmæssigt er dårlig.
Der gives:
Der kan anvendes en af følgende antistoffer:
Begge gives som en enkelt infusion. Antistoffer er kun undersøgt ved Zaire Ebola virus.
Valaciclovir er et prodrug af aciclovir og har samme virkningsmekanisme. Biotilgængelighed for aciclovir er temmelig variabel (10-30 %). Biotilgængeligheden valaciclovir er ca. 55 %.
Der er mulighed for interaktion med andre lægemidler, der kompetitivt hæmmer den aktive tubulære sekretion (fx tenofovir).
Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion, se også pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/78 og pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/2149
Famciclovir er en prodrug af det antivirale stof, penciclovir. Efter oral indtagelse omdannes famciclovir i tarmslimhinden og leveren til penciclovir, der i lighed med aciclovir er et acyclisk derivat af guanosin. Biotilgængelighed ca. 80 %.
Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion, se også pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/2063.
Valganciclovir er et prodrug af ganciclovir og har samme virkningsmekanisme. Biotilgængelighed for valganciclovir ca. 60 % ved samtidig fødeindtagelse.
*Valganciclovir benyttes kun til behandling af små perifere retinale læsioner, idet synstruende retinale læsioner skal behandles med ganciclovir (eller foscarnet).
Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion, se også pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/492 og pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/3172.
Foscarnet hæmmer visse virale RNA og DNA polymeraser først og fremmest DNA polymeraserne i herpesvirusgruppen (HSV, VZV, CMV, EBV), i hepatitis B virus samt revers transkriptase i blandt andet HIV.
Foscarnet kan anvendes ved behandling af:
Foscarnet vil på grund af sin bivirkningsprofil oftest blive anvendt i de få tilfælde, hvor ganciclovir er kontraindiceret. Kræver udleveringstilladelse.
Den vigtigste bivirkning er en reversibel påvirkning af nyrefunktionen. Denne påvirkning er dosisafhængig og koncentrationsafhængig. Det er derfor vigtigt at undgå dehydrering af patienterne, som bør have en stor væskeindtagelse (3-4 liter dagligt). Døgndiurese > 2 l/døgn. Væskeskema obligatorisk.
CAVE dehydrering i forbindelse med feber el. diarré el. andre årsager, som kan medføre prærenal nyreinsufficiens.
Stoffet giver ind imellem anledning til hovedpine, lændesmerter og den hyppigste af alle bivirkninger er en let normokrom, normocytær anæmi, muligvis betinget af den direkte hæmning af hæmopoiesen. I sjældne tilfælde ses genitale ulcerationer. Ved hurtig infusion ses kramper.
Ribavirin er et syntetisk triazol nukleosid, en guanosin analog, der som zidovudin og ganciclovir fosforyleres intracellulært og derefter hæmmer viral RNA polymerase. I lighed med foscarnet hæmmer det en lang række forskellige RNA- og DNA-virus, herunder retrovirus.
Ribavirin til i.v. (virazole 100 mg/ml) er ikke indregistreret i Danmark, men fås fra apoteket på afdelingstilladelse. Kapsler à 100-200 mg er indregistreret.
Klinisk effekt er dokumenteret for:
Pga. de sjældne indikationer og de sparsomme kliniske erfaringer ordineres behandling kun efter konferencebeslutning med overlæge.
Især hæmolytisk anæmi ved store doser (45 mg/kg/døgn) givet i over 8 dage. Evt. bilirubinforhøjelse.
Under behandlingen kontrolleres hæmatologiske værdier inklusiv reticulocytter samt bilirubin og ASAT x 2 gange ugentligt.