Genveje
Tidspunkter for serum-koncentrationsbestemmelser
Antimykobakterielle antibiotika og antifungale midler
Koncentrationen af et antibiotikum eller andet antimikrobielt middel er relevant hvis:
I princippet kan koncentrationen af alle antibiotika måles i serum eller andre væsker, men der er sjældent indikation for måling af andre antibiotika end aminoglykosider og glykopeptider.
Kun Vancomycin analyseres lokalt på Hvidovre, øvrige prøver analyseres på enten Rigshospitalet KBA eller KMA, eller på SSI. NPU-koder følger i nedenstående tabel.
Der er tradition for at måle laveste værdi, CMIN, (dal-værdien) for aminoglykosider (oftest gentamycin) og for glykopeptidet vancomycin, og begge antibiotika kan måles på få timer. Målingen er uafhængig af, om der gives andre antibiotika samtidig.
###TABEL_1###
For dosering og koncentrationsbestemmelse henvises til regional vejledning og pro.medicin.dk:
Koncentrationsbestemmelse er som regel først indiceret ved brug af aminoglykosider (gentamycin, tobramycin, netilmycin, streptomycin o.a.) i mere end 3 døgn.
Indikationen for fortsat aminoglykosidbehandling revideres så vidt muligt efter 3. døgn eller så snart resistensundersøgelse foreligger. Der er kun indikation for længerevarende behandling med aminoglykosider ved behandlingen af særligt resistente mikroorganismer eller stafylokok endokarditis. Længerevarende behandling besluttes ved afd. konference.
Ved brug af gentamicin i mere end 3 døgn bør plasma-koncentrationen bestemmes 1-2 gange om ugen ved stabil nyrefunktion. Ved ustabil nyrefunktion bør gentamicin-koncentrationen følges hyppigt, fx hver 2. dag.
NB: Risikoen for nefrotoksicitet er forhøjet, hvis patienten tidligere er behandlet med aminoglykosid indenfor en måned, og hvis patienten får store doser diuretika. Loop-diuretika og aminoglykosider skal administreres med 2 timers adskillelse, idet toksiciteten er større ved samtidig indgift, specielt ved shocknyre og lignende.
Aminoglykosider bør formentlig undgås ved nuværende eller tidligere behandling med cisplatin.
Vancomycin kan oftest gives kortvarigt uden at måle s-vancomycin, men kan måles for at sikre patienten en optimal behandling eller ved ekstrem vægt, og/eller ved svært påvirket nyre- eller leverfunktion.
Doseringen er som følger:
Hos patienter med normal nyrefunktion skal plasmakoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis.
Næste dosering af vancomycin bør ikke afvente svaret på koncentrationsmålingen, dvs morgendosering gives umiddelbart efter at dalværdi er taget, mens aftendosering og næste dags morgendosering bestemmes efter svar på dalværdi.
Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig måling hos stabile patienter, der viser behandlingsrespons.
Ved påvirket nyrefunktion bør ikke anvendes flere nyretoksiske stoffer som f.eks. gentamycin eller tobramycin, amphotericin B og vancomycin samtidig.
Der er ikke indikation for plasmakoncentrationsmåling ved peroral vancomycinindgift
Se vejledning under de enkelte midler på Diagnostisk Håndbog (SSI)