Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og plejepersonale på Amager og Hvidovre Hospital.
Definitioner
Steril (aseptisk) procedure
Brug af sterile instrumenter, sterile bandager, sterile handsker og steril (aseptisk) teknik samt at sårrensning foretages med sterilt isotonisk NaCl.
Ren procedure
Brug af rengjorte og desinficerede instrumenter, rene bandager og rene undersøgelseshandsker (SAL 1-10¹/enhed) samt at sårrensning foretages med vandhanevand.
Skylning af sår i brusebad forudsætter, at der er lavet aftale med rengøringen om efterfølgende afvaskning af bruserum umiddelbart efter proceduren samt at der anvendes engangs brusehoved.
Fibergel produkt
Fællesbetegnelse for fiber produkter som alginat, hydrofiber eller cellulosefiber, der omdannes til en gel-lignende masse ved kontakt med rigelig mængde sårsekret. Se regional sårhåndbog for yderligere information.
Fremgangsmåde
De generelle hygiejniske forholdsregler for afskæring af smitteveje skal overholdes. (Infektionshygiejniske forholdsregler, generelle)
Der skal udføres håndhygiejne før og efter skiftning af bandager.
Handsker skiftes mellem urene og rene procedurer. Håndhygiejne udføres efter handskebrug. (Håndhygiejne for sundhedspersonale)
Sårbehandling på operationsafdeling
Ved skiftning anvendes den påklædning, der normalt anvendes, herunder maske og hue.
Der anvendes steril (aseptisk) procedure.
Sårbehandling i sengeafdeling/ambulatorium:
Vinduer lukkes og rengøring af stuen afsluttes senest 20-30 minutter før sårbehandlingen. Se 
Bilag 1. Procedure for sårbehandling.doc for detaljer. Skilt med ”Sårbehandling, vent venligst udenfor” – eller tilsvarende, sættes på døren til stuen, for at reducere færdsel ind og ud af stuen. Se Bilag 2A. Skilt til udprint for Amager og Glostrup matrikel.docx. Se Bilag 2B. Bestilling af magnetskilte for Hvidovre matrikel.docx. Ved sårbehandlingen anvendes den påklædning, der normalt anvendes, dvs. uniform suppleret med engangsforklæde.
Fremstilling på behandlingsbord (rullebord)
Med rene hænder findes de relevante behandlingsmidler og sårbandager frem inden selve proceduren. Kun de produkter, som med sikkerhed skal anvendes, pakkes ud.
Rene uåbnede produkter lægges på ren hylde nederst på bordet.
Bordet stilles indenfor rækkevidde ligesom en tom affaldsspand.
Fremgangsmåde ved patienten
Patienten lejres godt, og der skabes gode arbejdsforhold for plejepersonalet ved at hæve seng/leje.
Med rene handsker lægges et afdækningsstykke under behandlingsområdet.
Bandagen klippes op og kasseres i affaldsspanden sammen med handskerne.
Hænderne sprittes inden nye handsker tages på.
Sår og såromgivelser renses med vandhanevand.
Handsker kasseres og hænderne sprittes af inden nye handsker tages på.
Sårbehandling udføres efter planen.
Handsker kasseres og der udføres håndhygiejne med håndvask eller hånddesinfektion.
Oprydning
Engangsinstrumenter kasseres i gule kanylebokse.
Instrumenter til sterilisation bæres til urent skyllerum.
Affaldspose kasseres.
Leje/stol og behandlingsbord rengøres og sprittes af.
Hånddesinfektion udføres.
Hygiejnisk procedure i forhold til sårtype
Suturerede kirurgiske sår
Behandles med steril bandage med barriere de første 24 timer postoperativt. Herefter kan bandagen seponeres under hensyn til individuelle forhold.
Ved gennemsivning, utæthed eller forurening af bandagen indenfor de første 24 timer skiftes med steril procedure. Skiftning kan foregå på opvågning/sengeafdeling.
Overfladiske sår (subcutane ind til muskelfascien):
Behandles efter ovenstående med rene procedurer.
Skifte proceduren kan anvendes til såret er ophelet.
Skiftningen kan foregå på sengeafdeling / ambulatorium.
Dybe sår (omfattende fascie og muskel, - ikke knogle, organ eller legemskavitet)
Behandles efter ovenstående med sterile – eller rene procedurer.
Ved særlige specialespecifikke sår anvendes rene procedurer ud fra lokal vejledning.
Skifte proceduren kan anvendes til såret er ophelet.
Skiftningen kan foregå på sengeafdeling / ambulatorium.
Sår med blottet knogle
Sårene skiftes med brug af steril (aseptisk) procedure. Ren procedure anvendes ud fra en lægefaglig vurdering af patientens tilstand og omfanget af blottet knogle i såret. Obs. eventuel lokal vejledning.
Ved sår med fistel til knogle anvendes ligeledes steril procedure.
Skiftningen kan foregå på sengeafdeling / ambulatorium.
Organrelaterede sår
Ved sår med adgang til peritoneum anvendes steril procedure.
Ved sår med fistel til tarm, pancreas og galdeveje, anvendes ren procedure ud fra lokal vejledning. Obs. eventuel lokal vejledning.
Skiftningen kan foregå på sengeafdeling / ambulatorium.
Inficerede sår / abscesser
Sårene skiftes ud fra ovenstående procedurer afhængig af sårets placering, dog anvendes som udgangspunkt ren procedure, da såret allerede er inficeret. Obs. eventuel lokal vejledning.
Fokus er på oprensning af infektionen og debridering af evt. dødt væv.
Skiftningen kan foregå på sengeafdeling / ambulatorium.
Bandagerings metoder
Suturerede kirurgisk sår
Der anvendes tætsluttende (lufttæt) bandage med absorberende effekt i cicatricens længde, i mindst 24 timer efter operationen. Ved lækage af bandagen indenfor de første 24 timer, bør denne skiftes efter sterile principper og det vurderes om mængden af sivning kræver et lægeligt tilsyn.
Overfladiske og dybe sår med eller uden knogle og organ kontakt
Væsker såret meget anvendes et fibergel produkt. Som sekundær bandage kan anvendes en semipermeabel film, eller hvis der er meget sekretion, en skumbandage eller anden bandage med kraftig absorptionsevne.
Ved ikke væskende sår evt. med nekroser og fibrin behandles med hydrogel. Som sekundær bandage kan anvendes semipermeabel film eller tynd skumbandage. Skumbandage kan også vælges som primær bandage.
Dybe sår med udsigt til langvarig heling
Som alternativ til almindelig bandagering kan anvendes negativt tryk (NPWT), som ved hjælp af undertryk i såret fremmer dannelsen af granulationsvæv i såret og håndterer store mængder sårsekret.
Ansvar og organisering
Afdelings- og afsnitsledelser har ansvaret for at det relevante personale kender og anvender vejledningen.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Angeras MS et al. Comparison between sterile saline and tap water for the cleaning of acute traumatic soft tissue wounds. Eur J Surg 1992;158:347-50
Guidelines for prevention of surgical site infection. Mangram AJ et al. Infection Control and Hospital Epidemiology, Vol 20. 1999.
Håndhygiejne og brug af handsker
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation, CEI 4. udgave, 2011.
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne, CEI 1. udgave 2013.
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren, CEI 1. udgave 2014.
Sår, baggrund diagnose og behandling. Gottrup F, Olsen L (red.) Munksgaard, 5.oplag. 2002
Styring af infektionshygiejne i Sundhedssektoren - del 5: Krav til Perioperativ infektionsprofylakse. Dansk Standard 2001, 1. udgave
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Bilag 1. Procedure for sårbehandling.doc
Bilag 2A. Skilt til udprint for Amager og Glostrup matrikel.docx
Bilag 2B. Bestilling af magnetskilte for Hvidovre matrikel.docx
Bilag 3. Rustfri instrumentbord til brug ved sårbehandling.docx