Afsnit 325 har et stort flow af primært selvhjulpne patienter med lav comorbiditet, der undergår mindre kirurgiske indgreb og procedurer med lav risiko for komplikationer. Studier har vist, at denne type patienter kan udskrives af sygeplejersker, hvilket øger effektivteten uden at det går ud over behandlingskvalitet eller patientsikkerheden. Samtidig reduceres risikoen for postoperative komplikationer og hospitalssmitte.
Retningslinjen beskriver sygeplejerskens kompetencer i forbindelse med uddelegeret udskrivningskompetence og opstiller kriterier for, hvilke patienter, der kan hjemsendes af sygeplejerske i sengeafsnittet uden tilsyn af læge efter udført procedure. Ligeledes beskrives klare udskrivelseskriterier for patienten og dokumentationskrav. Herigennem sikres en ensartet høj kvalitet i udskrivelsesproceduren.
Målgruppe: Sygeplejersker på afsnit 325 i Gastroenheden på Hvidovre Hospital.
Anvendelsesområde: Omfattet af denne retningslinje er den kirurgiske voksne patient, der følger et standardiseret forløb, hvor der er udført mindre procedurer ELLER hvor lægen har skrevet i journalen, at patienten kan udskrives ved sygeplejerske.
Retningslinjen finder anvendelse i både det akutte og elektive forløb.
Retningslinjen omfatter IKKE medicinske patienter og kirurgiske patienter, der har fået foretaget:
Patienter med BMI>30, psykiatrisk sygdom eller misbrugsproblemer kan ikke udskrives vha. PADSS.
Voksen: person over 18 år
Standardiseret forløb: patienter, der har fået foretaget:
Sygeplejersken kan selvstændigt udskrive den kirurgiske voksne patient, der følger et standardiseret forløb, hvor der er udført mindre procedurer eller hvor lægen har skrevet i journalen, at patienten kan udskrives ved sygeplejerske.
Til støtte i udskrivelsesprocessen anvendes et modificeret Post-anesthetic discharge scoring system (PADSS). Patienten PADSS-scores minimum 2 gange med 20 minutters mellemrum. Patienter, der har fået foretaget laparoskopi eller hernieoperationer kan tidligst PADSS-scores 2 timer efter endt anæstesi.
Patienten kan udskrives, når 2 på hinanden følgende PADSS-scoringer ≥ 9 og hvis de øvrige udskrivningskriterier er opfyldt. Såfremt patienten ikke opfylder udskrivningskriterierne, kan PADSS-scoring gentages ved bedring i patientens tilstand.
Bemærk at patienten som en del af PADSS-scoring skal EWS-scores i forbindelse med hver scoring.
Udskrivningskriterier
DASAIM har lavet en rekommandation til postoperative udskrivningskriterier efter kirurgi, hvorfor PADSS-scoring suppleres med elementer herfra i form af udskrivningskriterier, samt med udskrivningskriterier, der bunder i lokale arbejdsgange.
For at patienten kan udskrives, skal der være lagt en tilstrækkelig plan fx i Operationsbeskrivelsen og være lavet Udskrivningsresumé.
For at patienten kan udskrives, skal nedenstående udskrivningskriterier være opfyldte:
Særligt udskrivningskriterium for SNM-patienter:
Særligt for patienter med kontakt til primærsektor:
Bemærk at peroralt indtag ikke er et udskrivningskriterium. Studier har vist, at der ikke er sammenhæng mellem patientens evne til at indtage peroralt ved udskrivelsen og genindlæggelse/komplikationer efter udskrivelsen, såfremt patienten scorer 1 - 2 på PADSS’ens kvalmekriterium. At afvente sufficient indtag peroralt forlænger således blot indlæggelsen.
PADS-algoritme
###TABEL_1###
Udskrivningssamtalen
Det skal tilstræbes, at alle udskrivningssamtaler afholdes i aflukkede rum uden medpatienter tilstede. Patienter bør opfordres til at have pårørende med ved udskrivningssamtalen og der bør gives tid til, at patienten kan forberede sig på samtalen. Indholdet af udskrivningssamtalen er defineret i den relevante udskrivningssmartphrase i Sundhedsplatformen for et givet standardforløb.
Dokumentation ved udskrivelsen
Bemærk, at hvis udskrivningssamtale og PADSS ikke udføres i relation til hinanden laves to notater.
I relation til den uddelegerede udskrivningskompetence er afsnitsledelsen ansvarlig for, at der foreligger instrukser for rammer og betingelser for den uddelegerede opgave og at sygeplejerskerne i afsnittet er instruerede, oplærte og fortrolige med nærværende dokument.
Afsnitsledelsen er ligeledes ansvarlig for at retningslinjen løbende revideres og tilpasses ift. ny viden og praksis.
Afsnittets udviklingssygeplejerske er medansvarlig for at personalet løbende ajourføres ift. opdateringer af retningslinjen, samt at nyt personale oplæres i overensstemmelse med denne.