Baggrund
Uden brug af tromboseprofylakse er incidensen af dyb venøs trombose ca. 35% ved laparotomi. Fatal lungeemboli forekommer hos ca. 2%, hvorfor profylakse mod disse komplikationer er indiceret.
Abdominalkirurgiske patienter opdeles i tre grupper med hensyn til risiko for postoperative komplikationer: Lav, moderat og høj.
Lav risiko:
Patienter, der opereres i lokal anæstesi
Alder <18 år
Diagnostisk endoskopi i UA
Profylakse til patienter med lav risiko:
Ingen medicamentel tromboseprofylakse eller TED strømper, men hurtig mobilisering.
Alle patienter > 18 år, som opereres i UA
Patienter over 40 år uanset operationstype
Kolorektal kirurgi
Adipøse patienter ( BMI > 30/ mere end 20% overvægt)
Patienter med tidligere tromboemboliske komplikationer
Akutte laparotomier
Laparoskopisk kirurgi
Reoperation
Profylakse til patienter med høj og med moderat risiko:
Som basisprofylakse anvendes lavmolekylært heparin (LMWH) eller enoxaparin suppleret med graderede TED strømper.
Der gives Innohep 3.500 IE eller Enoxaparin 20 mg s.c. 2 timer præoperativt og herefter samme dosis dagligt så længe patienten er indlagt - eller til fuld mobilisation, hvis patienten er indlagt mere end 7 dage. Dosis kan gives morgen eller aften.
Hos adipøse patienter i høj-risikogruppen kan Innohep doseres individuelt med 50 IE/kg. Indikationen for højdosis LMWH skal fremgå af journalen. For fedmekirurgiske patienter gælder særlig instruks, se denne. Her gælder det at tromboseprofylaksen består af TED strømper og eventuelt pumpestrømper samt LMWH, der gives postoperativt på opvågningsafdelingen.
Forsigtighedsregler:
Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion samt til ældre.
Kontraindikationer for LMWH, Hæmoragisk diatese, Erkendt allergi overfor heparin, Svær trombocytopeni, Frisk cerebral insult og Gastrointestinal blødning.
TED strømper:
Udmåles individuelt og påføres patienten inden operationen. De skal bæres døgnet rundt, og den perifere hudgennemblødning kontrolleres dagligt.
Kontraindikationer for TED strømper er svær perifer arteriel insufficiens (ingen palpabel puls eller iskæmisk udseende) og låromfang > 63 cm
Ved lav dosis af tromboseprofylakse (Innohep 2.500 IE dgl., enoxaparin 20 mg dgl. eller Innohep 3.500 IE dgl.) kan kirurgi, anlæggelse af epidural og blokade samt epiduralkateter fjernelse foretages uafhængigt af sc. injektion.
Ved høj dosis af tromboseprofylakse (Innohep< 5.000 IE dgl., enoxaparin< 40 mg dgl.) gælder at kirurgi og anlæggelse af epidural og blokade samt epiduralkateter fjernelse kan foretages 12 timer efter sc. injektion.
Postoperativ start af profylakse tidligst 2 timer efter anlæggelse af epidural og blokade samt epiduralkateter fjernelse.
Profylakse til patienter i peroral AK-behandling:
Det anbefales at søge oplysninger på DSTH.dk eller bruge den udviklede app.
Ved indtastning af individuelle oplysninger for patient, medikament og type indgreb gives individuelle planer som kan skrives i patientens journal.
Elektive patienter:
Hvis der er absolut indikation for AK-behandling (eks. Kunstig hjerteklap), gives ingen peroral behandling i et antal dage inden operationen som varierer i forhold til medikament som er anvendt til AK-behandling (marevan eller NOAK). Ved marevan behandling tages kontrol INR inden operation og den skal vise faldende tendens og skal være under 2,5. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der gives 1 mg (0,1 ml) phytomenadion, og INR kontrolleres akut efter 6 timer (dvs kl 06.00 på operationsdagen)
Hvis der er relativ indikation (eks: kronisk atrieflimren) pauseres den perorale AK-behandling et antal dage inden operationen som varierer i forhold til medikament. Ved marevan behandling kontrolleres INR som ovenfor. Hvis INR er faldet til >2,5 da LMWH- eller enoxaparinprofylakse.
Vanlig AK-behandling genoptages når der er sikker hæmostase og patienten kan indtage per os med normal mavetarm funktion.
Akutte patienter:
Der er som oftest ingen problemer i at operere patienter i AK-behandling akut. TEG tromboelastogram kan anvendes og eventuel kan blødningsvagten konsulteres.
Ved marevan behandling skal tages en INR ved indlæggelsen. Hvis den er under 2,5, er der ingen problemer. Ved højere INR kan man, hvis tiden tillader det, regulere INR ned med små doser phytomenadion (1 mg (0,1 ml)). Det tager 6 timer før effekten af phytomenadion er slået igennem. Hvis INR er mellem 3,0 og 4,0 og der ikke er tid til at vente gives hurtigst muligt 1 mg phytomenadion inden operationen. Hvis INR er over 4,0, og der ikke er tid til at vente, gives der 2 mg phytomenadion inden operationen.
Ved peroperativ medicinsk blødning hos patienter i ak-behandling kan der behandles med frisk frossen plasma. Der gives ikke vanlig præoperativ LMWH eller enoxaparin til disse patienter, men TED-strømper ordineres som ovenfor.
Se også gas med instruks om AK behandling og invasive procedurer kapitel 1.14 og se instruks 1.6