Klinisk og administrativt personale, læger, sekretærer og sygeplejersker, der er involveret i patientbehandling på sengeafsnit, daghospital og ambulatorier i Gastroenheden.
Prøvesvar omfatter alle svar på blodprøver, mikrobiologiske, patologiske, endoskopiske og billeddiagnostiske undersøgelser samt EKG, ekkokardiografi, EEG, LVK, breathtests, SeHCAT-, knogle- og leukocytscintigrafi mv.
Prøvesvar omfatter alle prøver udført akut, som led i kræftpakkeforløb, fremskyndet eller rutinemæssigt/elektivt.
Rettidig reaktion:
Svar på rutineprøver/elektive undersøgelser: håndteres ved førstkommende stuegang.
Akutte og fremskyndede prøvesvar: håndteres når svar foreligger.
Svar håndteres via Inbasket af læger og sygeplejersker.
Svar håndteres iht. den enkelte kræftpakkebeskrivelse - se under referencen.
Signer:
”Signer” defineres som at lægen/sygeplejersken har signeret svaret i In basket og/eller kvitteret for selve svaret under Laboratoriesvar (”Kvitter for resultat”)
Signer foretages for hvert enkelt prøvesvar, muligheden for samlet signering vælges IKKE
Håndtering:
Ved håndtering tager lægen stilling til opfølgning og information til patienten.
Opfølgning og information til patienten kan være: ambulant besøg, videokonsultation, telefonkonsultation, brevsvar, opfølgning ved egen læge.
Svar færdigekspederet:
Svar færdigekspederet defineres som at lægen har signeret svaret i In basket og hermed i laboratorieprøver, OG at patienten er orienteret, og der er lagt og aftalt en behandlingsplan. Alle prøvesvar skal færdig ekspederes og der skal gives et mundtligt eller skriftligt svar til patienten og dokumentation herfor skal fremgå af journalen.
Overordnede retningslinjer
Klinisk biokemi
Rutineblodprøver:
Rekvireres af sekretæren eller sygeplejersken
Kirurgisk sektion: Sygeplejersken screener blodprøver og relevante/abnorme svar præsenteres ved kl. 14:00 stuegang, hvor de håndteres.
Medicinsk sektion: Stuegangsgående læge screener dagens blodprøver inden dagtidsophør og svar håndteres hvis påkrævet og ellers ved stuegang.
Akutte/fremskyndede blodprøver:
Rekvireres af sekretæren eller sygeplejersken
Sygeplejersken orienterer sig om svar og orienterer afsnits- eller vagthavende læge, som håndterer svaret
Alarmblodprøver:
Svar afgives telefonisk til sengeafsnittet, eller læge
Kirurgiske patienter, alarmblodprøver: Ved ringesvar afgives svar telefonisk primært til vagthavende læge. Hvis kontakt til ambulatoriesygeplejerske, kontakter sygeplejersken ordinerende eller vagthavende læge, der håndterer svaret
Medicinske patienter, alarmblodprøver: Svar afgives telefonisk til vagthavende læge der håndterer svaret
Patologisvar
Svar håndteres via In basket (daghospital) og ved stuegang
Kirurgisk sektion:
Ordinerende læge håndterer indkomne resultater via In Basket.
Ved håndtering tages stilling til opfølgning
Medicinsk sektion:
Læger håndterer svar i In basket. Sekretærer udprinter dagligt alle svar. Inden næste morgenkonference lægges de i medicinsk konferencerum, afsnit 360
Svar gennemses for kræftdiagnoser af læge ved morgenkonference, og sikres at relevant læge får svaret og håndterer dette med henblik på opfølgning og information til patienten.
Sygeplejersken og læge sikrer svar på undersøgelser forud for stuegang/konsultation
Afsluttede patienter
Ved afslutning af et patientforløb sikres det at alle svar er til stede.
Hvis svar ikke er til stede, tager læge stilling til hvorledes patienten skal informeres:
Svaret gives rettidigt af læge når svar haves i Inbasket.
Afdelingens In basket administrator overvåger dagligt ikke signerede undersøgelsesresultater/prøvesvar i In basket, og underretter læger.
Rettidig information af patienten om undersøgelsesresultatet
Planlagte undersøgelser: Patienten informeres om resultat ved førstkommende stuegang
Akutte undersøgelser: Patienten informeres afhængig af svaret af læge eller sygeplejerske når resultatet foreligger
Signering i SP indebærer at der er taget stilling til håndtering af svaret og hvorledes patienten skal informeres:
Patienten informeres ved førstkommende ambulante besøg. Hvis indkomne svar på undersøgelse viser abnorme resultater, kræft eller andre uventede resultater informeres patienten hurtigst muligt ved den på forhånd valgte informationsmåde.
Prøvesvar følger indlagte patienter, det betyder at patienten som udgangspunkt skal informeres på den afdeling, hvor de aktuelt er indlagt.
Fravær, sygdom og afrejse
Rettidig færdigekspedering
Afdelingsledelsen og afsnitsledelserne er ansvarlige for implementering af denne instruks.
Rapportering om utilsigtede hændelser på baggrund af rettidig reaktion på prøvesvar vurderes minimum 1 x om året.
Vejledning Hvidovre Hospital:
Rettidig håndtering af prøvesvar ved de parakliniske afdelinger;
Vejledning, Sundhedsplatform:
Parakliniske undersøgelser, ordination bestilling, undersøgelsesresultater/prøvesvar håndteringer, dokumentation af samt information om
Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser. Retsinformation 211/9207
Udskrivelse af patient - Læge.pdf
Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtel,galdegange-og-lever
Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm
Pakkeforløb for kræft i spiserør, mavesæk og mavemund
SP Manualer