Ætiologi
Diarésygdomme (fx kolit, allergier, mikroskopisk kolit), aktinisk betinget, muskulær insufficiens, neurogen insufficiens (fx apoplexia cerebri eller columnaskader (overløbsinkontinens)), traumatisk (overvejende obstetrisk), neurologiske sygdomme (fx demens, sclerose), medikamentelt, prolapsus recti (intern/ekstern), fistula ad anum, idiopatisk
Symptomer
Vanskelighed med at holde på afføringen i form af imperiøsitet eller passiv insufficiens.
Udredning(1)
Patienterne udredes initialt af specialistsygeplejerske (se behandlingsalgoritme). Forud for forundersøgelse fremsendes 14-dages inkontinensdagbog.
I forbindelse med forundersøgelse optages journal herunder detaljeret anamnese vedr. tidligere fødsler, traumer og sygdom i øvrigt samt udfyldes inkontinensskema.
Konservativ behandling
Kostråd, HUSK og regulation af afføringsforhold, evt. Imodium.
Der henvises til bækkenbundstræning såfremt patienten ikke tidligere har modtaget sufficient træning i dette.
Ved tegn på manglende tømning af rectum ved defækation suppleres med f.eks glycerol stikpiller.
Ved manglende effekt kan patienten instrueres i skylning af rectum med vand ved hjælp af øresprøjte eller efter oplæring i transanal irrigation.
Der tilstræbes et konservativt forløb inklusiv bækkenbundstræning på 3 måneder.
Afsluttende kontrol finder sted ved speciallæge med funktion indenfor området funktionelle anorektale lidelser.
Udredning(2)
Ved manglende effekt af konservativ behandling foretages fuld udredning (se nedenfor)
GU med angivelse af descensus, cystorektoceler/enterocele, sfinkterfunktion, ømhed af levatorer.
Kolorektal undersøgelse
Afhængig af symptomer evt. koloskopi.Ved fx nyligt relevant traume (fx fødsel) undlades selve kolonundersøgelsen.
Rektaleksploration
Vurdering af hvile- og knibefunktion, anokutan reflex, vurdering også på bækkenstol (extern rektalprolaps, descensus).
Analfysiologisk undersøgelse
Hvile/knibe tryk. Reflekser ved hoste og pressen. Evt. Pudendal Nerve Terminal Motor Latency. Rektal sensibilitet (first sensation, constant sensation, max. tolerable volume).
UL-skanning af sfinkter
Defækografi
Indiceret ved mistanke om intern rektalprolaps eller tegn på obstrueret defækation (rectocele/enterocele).
Kirurgisk behandling
Mænd og præmenopauselle kvinder med alvorlige gener og med sfinkterdefekt omfattende mindst 25% af circumferencen tilbydes sfinkterrekonstruktion.
Øvrige patienter med alvorlige gener tilbydes Sakral Nerve Stimulation.
Ved manglende effekt af sfinkterrekonstruktion tilbydes ligeledes Sakral Nerve Stimulation.
Tilbage til top