Patient som nyligt er udskrevet fra et sengeafsnit i Gastroenheden henvender sig telefonisk til sygeplejerske med ønske om genindlæggelse.
Det er ikke sådan, at alle patienter har åben indlæggelse i 24 timer efter udskrivelse og ved ønske om genindlæggelse vurderes dette individuelt i hvert tilfælde.
Hvis sygeplejersken finder, at der kan være indikation for genindlæggelse, kontaktes en af Gastroenhedens læger, - om muligt en læge med kendskab til den pågældende patient.
Lægen stiller indikationen for evt. akut genindlæggelse i Gastroenheden eller patienten opfordres til at søge vurdering via egen læge eller 1813.
Lægen eller sygeplejersken kontakter visiterende sygeplejerske 324 (2-5762), der i samarbejde med sekretær i 324 registrerer patienten som meldt. Ved behov for transport sørger indlæggende afsnit for dette.
Indenfor 24 timer efter udskrivelsen genindlægges patienten om muligt direkte i det sengeafsnit, hvorfra patienten er udskrevet.
Efter 24 timer indlægges patienten på 324-AMA.
Genindlæggelser efter 24 timer gælder primært patienter som har kendte kroniske gastrointestinale problematikker.
Hvis indlæggelsesårsagen ikke har sammenhæng med tidligere indlæggelse henvises patienten til egen læge/1813.
Tilbage til top