Indikation
Laparoskopisk Gastric Sleeve Resektion anvendes som vægtreducerende operation ved svær overvægt.
Patienter skal opfylde indikation for vægtreducerende operation i henhold til Sundhedsstyrelsens udgivelse: ”Visitation til kirurgisk behandling af svær fedme”, 2017.
Indgrebet tilbydes:
- Efter patientens informerede ønske
- Patienter, hvor bypass ikke kan udføres primært på grund af den sygelige overvægt. Ved efterfølgende ikke tilfredsstillende vægttab kan patienten efterfølgende tilbydes laparoskopisk bypass.
- Patienter med komplicerende medicinske lidelser, hvor bypass ikke kan tilbydes. (Efter MDT konf. med Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.)
- Patienter med tidligere abdominale operationer, hvor bypass ikke kan tilbydes.
Kontraindikation
- Konkurrerende lidelse, som øger den operative risiko uacceptabelt.
- Tidligere kirurgiske indgreb på oesophagus eller ventrikel eller større tyndtarms resektioner.
- Visse leversygdomme (konf. med Medicinsk Sektion, Gastroenheden)
- Aktivt ventrikel/duodenal ulcus.
- Psykisk sygdom (konf. med psyk.)
- Misbrug af alkohol, narkotika eller andre medikamenter så som benzodiazepiner
- Intraabdominalt infektiøst fokus ( f.eks diverticulitis, underlivsbetændelse).
- Medikamentelt frembragt adipositas.
- Adipositas som følge af kromosom lidelse
- Svær udviklingshæmning.
- Ikke motiveret eller ikke i stand til at samarbejde.
- Svær reflukssygdom påvist ved 24 timers ph måling samt røntgen af esophagus
- Kendt Barretts esophagus
Relativ kontraindikation
- Ventralhernie
- Hiatushernie
Henvisning til kirurgisk afdeling
Patienten henvises primært til endokrinologisk afdeling og gennemgår et udredningsprogram på min 3 måneder. Samtidig rådgives patienten af diætister og skal opnå et vægttab på 8 %.
- Patienten henvises til kirurgisk forundersøgelse:
- Efter endt medicinske udredningsprogram
- Vægttab på 8%.
- Der foreligger et overflytningsnotat.
- Comorbiditeten er optimeret.
- Der er lagt plan for behandlingen af patientens evt comorbiditet og AK behandling under det kirurgiske forløb.
Kirurgisk forundersøgelse
- Vægt kontrol v/koordinerende sygeplejerske
- Fælles information vedr:
- Operationen v/kirurgisk overlæge
- Perioperative forløb og SF36 v/koordinerende sygeplejerske
- Anæstesiologiske forløb v/ anæstesi sygeplejerske
- Individuelle samtaler:
- Kirurgisk journal ved reservelæge
- Operations indikation og operationsoplæg v/overlæge
- Indlæggelses samtale v/kontaktsygeplejerske
- Præoperativ anæstesiologisk tilsyn v/ anæstesilæge
Perioperativt:
Trombose profylakse:
- Innohep 3.500 IE gives på opvågningen efter operationen og fra 1. postoperative dag gives Innohep 4.500 IE sc. x 1 dagligt under resten af indlæggelsen.
- Der skal ordineres dynamisk kompression ( SDC strømper ) ved forhøjet risiko for DVT
- Kvindelige patienter bør undgå P-piller 1 måned op til operationen.
Antibiotika profylakse:
Cefuroxim 1,5 gram i.v. og Metronidazol 1 g. i.v.
Operativ procedure
- Lejet forsynes med fodstøtter og patienten lejres med spredte ben. Der anlægges ventrikelsonde Ch. 40.
- Der indføres i alt 5 trochar. Lokalbedøvelse (Bupivacin 0,5%) svarende til alle trochar indstiksstederne.
- Den Hiss´ke vinkel incideres og venstre crus eksponeres.
- Fra pylorus udmåles 4 - 6 cm oralt på store kurvatur.
- Lille sæk åbnes her og med Ultracision frigøres hele store kurvatur op til den Hisske vinkel.
- Når ventriklen er fri både lateralt og bagtil kan den deles på langs med EndoGia. Størrelsen af clips tilpasses efter ventriklens tykkelse
- Der kalibreres ved hjælp af den anlagte ventrikelsonde.
- Stapler linien invagineres med resorp. sutur.
- Tæthedstest med Methylenblåt via ventrikelsonde.
- Ventrikelresektatet udtages og sendes til histologisk undersøgelse.
- Fasciedefekten, hvor præparatet er udtaget lukkes med PDS.
- Luften ekssuffleres og portstederne lukkes med agraffer i huden.
Postoperativt
- Kost efter operationen i henhold til ernæringsplan udarbejdet af diætist.
- Ved diabetes evt stuegang/ tilsyn fra medicinsk endokrinologisk afdeling 1. postoperative dag
- Mod smerter:
- Tablet Panodil 1g x 4 Suppleres med morfin p.n.
- For kvalme: Ondansetron eller emperal pn
- Refluksprofylakse: inj pantoprazol 40 mg om aftenen på operationsdagen samt morgenen 1. postoperative dag. Derefter tbl pantoprazol 40 mg dgl i fem dage
- Udskrivelse 1. postoperative dag
Sygemelding 4 uger
Komplikationer
Tidlige:
- Blødning intraabdominalt: mest oplagt fra anastomoserne, portstederne eller oment
- Bugvægshæmatom
- Lækage af staplerlinien. (Symptomerne kan være smerter, tackycardi og/eller temperaturforhøjelse. Ved mistanke skal der foretages akut diagnostisk laparoskopi.)
- DVT
- Lungeemboli
- Infektion svarende til portstederne
- Pneumoni
Sene:
- Fistel fra staplerlinien
- Kroniske abdominal smerter
- Stenose
- Refluks
Kontrol
Agraf fjernelse hos egen læge 10. dag.
Opringning efter 1 uge af projektsygeplejerske
Ved påvist Helicobacter pylori i ventrikelresektat standard eradikationsbehandling efter fire uger og kontrol af behandlingseffekt med pusteprøve min 6 uger efter endt behandling.
Efter operationen kliniske kontroller efter instruks på endokrinologisk afdeling hos læge og diætist. Ekstra kontroller kan aftales ved mistanke om komplikationer
Forventet vægttab
Ca 50 % af overvægten. Ved utilfredsstillende vægttab kan patienten vurderes på MDT konference mhp evt konvertering til laparoskopisk gastrisk bypass
Comorbiditet
En gastric sleeve resektion medfører for hovedparten af patienterne helbredelse af følgesygdommene eller en væsentlig bedring.
Tilbage til top