Kroppens indhold af fosfat er ca 700 g; 80 % forefindes i skelettet, 9 % i skeletmuskulaturen, 10.9 % i viscera og 0.1 % i ekstracellulærvæsken (intra-ekstracellulær ratio er 100:1). Molvægt 31 g.
Fosfat indgår som bestanddel af mange organ- og cellestrukturer, bl.a. knogler, cellemembraner og nukleinsyrer. Er tillige nødvendig for diverse enzymatiske og immunologiske funktioner samt energiomsætning (via ATP) og iltfrigivelse fra erytrocytterne (via 2,3 difosfoglycerat).
Selektiv fosfatmangel er usædvanlig, da fosfat er rigt tilstede i såvel mælke- som kornprodukter, æg, kød, fjerkræ og fisk. En gennemsnitskost indeholder 800-1500 mg fosfat per dag, og de nordiske næringsstofanbefalinger anslår det daglige behov til 600 mg ~ 19 mmol. Ca. 70 % absorberes i øvre tyndtarm, og under steady-state er nyrerne den vigtigste regulator af s-fosfat.
Hypofosfatæmi er ikke nødvendigvis ensbetydende med fosfatmangel og vice versa. Diagnosen fosfatmangel bygger på en kombination af hypofosfatæmi og tilstedeværelse af risikofaktorer.
Opstår oftest først ved s-fosfat < 0.32 mmol/l
Peroral behandling er sikrest og skal foretrækkes til patienter med p-fosfat 0.32-0.65 mmol/l, som ikke har fosfatmangelsymptomer.
Intravenøs behandling skal reserveres til patienter med p-fosfat < 0.32 og/eller symptomer på fosfatmangel.
Miller DW et al. Hypophosphatemia in the emergency department therapeutics. Am J Emerg Med 2000; 18: 457-61.
Charron T et al. Intravenous phosphate in the intensive care unit: More aggressive repletion regimes for moderate and severe hypophosphatemia. Intensive Care Med 2003; 29: 1273-8
Gaasbeek A et al. Hypophosphatemia: An update on its etiology and treatment. Am J Med 2005; 118: 1094-1101.
Astrup A et al. Menneskets ernæring. Munksgaard, 2. udgave, 2005.
Brown KA et al. A new graduated dosing regimen for phosphorus replacement in patients receiving nutrition support. J PEN J Parenter Enteral Nutr 2006; 30: 209-14.