Formål:
At drænere evt. postoperativ intraperitoneal blødning eller infektiøs ansamling fx absces, herunder drænage af evt. anastomoseinsufficiens.
Generelle principper for drænbehandling:
Som hovedprincip anlægges sugedræn ved ikke-inficerede ansamlinger og bølgedræn eller Blakedræn i inficeret felt.
For at undgå sekundær infektion skal sugedræn fjernes tidligst muligt, dvs. når sekretet er serøst (se i øvrigt specifik operation).
Ved generaliseret peritonitis eller diffus fækalperitonitis anlægges i begge sider af abdomen dobbeltbølgedræn med - i hver side - en dræn-ende beliggende langs paracoliske rende op subphrenisk og en dræn-ende beliggende mod lille bækken.
Når sekretet bliver serøst og <100ml/døgn trækkes drænet 3cm i døgnet.
Ventrikel:
B-II resektion: Sugedræn mod duodenalstumpen. Seponeres ved ukompliceret forløb og normaliseret tarmfunktion. Ved inficeret felt kan suppleres med sugedræn mod GEA
Hvis galde fra dræn mod duodenalstump må overvejes PTC dræn (perkutan transhepatisk cholangiografi). PTC dræn lægges af Kar-radiologerne på Rigshospitalet og skal aftales nærmere med disse. Patienten er i forbindelse med indgrebet er indlagt på afdeling C, hvorfor der også her skal træffes aftale. Plan for PTC dræn ved afdeling C/kar-radiologerne.
B-I resektion, pyloroplastik og kileresektion: ingen drænage.
Tyndtarm:
Ingen drænage.
Appendix:
Appendektomi: ingen drænage.
Periappendikulær absces med veldefineret kavitet: Dræneres primært ultralydsvejledt. Se særskilt instruks.
Hvis periappendikulær absces findes peroperativt da:
Ved åben appendektomi evt. bølgedræn mod kavitet. Dette trækkes 3cm i døgnet, når sekretet bliver serøst.
Ved laparoskopisk appendektomi evt. Blakedræn mod kavitet. Der skylles på dette x 6 i døgnet med 10ml saltvand. Seponeres når sekret bliver serøst.
Colon og rectum:
Resectio coli / kolektomi Low -anterior resektion: Ingen evidens for rutinemæssig drænage.
Dræn kan anlægges på særlig indikation som f.eks. vanskelig hæmostase. Drænet skal lægges så det ikke er i direkte kontakt med anastomosen.
Dræn seponeres, når sekretet er serøst uanset tidspunkt og drænsekretmængde.
Abdominoperineal eksstirpation: sugedræn til sakralkaviteten ført ud abdominalt i hø. fossa iliaca. Dræn seponeres, når sekretet er serøst uanset tidspunkt og drænsekretmængde.
Ileoanal J-pouch: Ingen ruinemæssig drænage abdominalt evt. intraperitoneal sugedrænage uden direkte drænkontakt med anastomosen.
Dræn seponeres, når sekretet er serøst uanset tidspunkt og drænsekretmængde.
Der anlægges stort Foleykateter i pouchen transanalt i 5 døgn.
Divertikulitis:
For laparoskopisk drænage af divertikulitis se særskilt instruks.
Pancreas:
Altid drænage.
Akut kompliceret pancreaskirurgi (nekrosectomi): flere bølgedræn. Evt rørdræn til skylninger.
Når det kliniske billede er ukompliceret trækkes dræn 3cm i døgnet,
Ved større sekretmængde kontrolleres amylaseindholdet i sekret. Hvis højt skal drænet bibeholdes mindst 2 uger.
Galdeveje:
Kolecystektomi: Ingen rutinemæssig dræn-anvendelse.
Evt. sugedræn, ved sivblødning eller svær forurening/absces
Ved svær cholecystitis med påvirkning af cysticus lægges dræn til observation for mulig postoperativ cysticuslækage. Hvis der ikke er galdesekretion fjernes drænet efter 24 timer. Ved galdesekretion bibeholdes drænet og der gøres ERCP for at afklare årsagen og behandle denne (stent ved cysticuslækage). Drænet fjernes når der ikke er galdesekretion.
Gastric bypass:
Ved operation for anastomoselækage efter gastric bypassoperation anlægges sugedræn mod lækagen samt foley sonde i udshuntet ventrikel.
Bascoms operation:
Hvis der er anvendt sugedræn, fjernes dette på 3 postoperative døgn.
Hvis der er anvendt bændel, fjernes dette 24 timer efter operationen.
N.B.
Dræn kan altid indlægges og bibeholdes på speciel indikation (anføres i operationsbeskrivelsen/journalen).
For yderligere uddybning af de forskellige dræntyper, pleje og observation samt seponering se bilag 1