Urininkontinens og samtidig mangelfuld knibefunktion - fysioterapeutisk undersøgelse og behandling til ambulante patienter

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Fysio- og Ergoterapien, Hvidovre Hospital 

 

1. Målgrupper og anvendelsesområde

Fysioterapeuter, der beskæftiger sig med fysioterapeutisk udredning og behandling af patienter med urininkontinens og samtidig mangelfuld knibefunktion på Hvidovre Hospital.

Instruksen beskriver procedurer for henvisning, undersøgelse og behandling/genoptræning til patienter med urininkontinens og samtidig mangelfuld knibefunktion på Hvidovre Hospital.

 

Tilbage til top

2. Definitioner

Urininkontinens: Klager over ufrivillig afgang af urin.

Mangelfuld knibefunktion: Ophævet knibefunktion, dyskoordineret knibefunktion eller meget svag knibefunktion < styrke 2 på Oxfordskala 0-5.

Modificret Oxford Scale 0-5: Skala der bruges til evaluering af bækkenbundens muskelstyrke ved vaginal eksploration (se afsnit 3.4 Behandling/genoptræning).

Dietz Tonicity Scale: Skala der bruges til evaluering af bækkenbundsmusklernes hviletonus ved vaginal eksploration (se afsnit 3.4 Behandling/genoptræning).

Numerisk Rang Skala (NRS): Redskab til måling af smerteintensitet. Patienten angiver smerteintensitet på en linje fra 0-10, hvor 0 er ingen smerter, og 10 værst tænkelige smerter (se afsnit 3.4 Behandling/genoptræning).

Visuel Analog Skala (VAS): Redskab til måling af smerteintensitet. Patienten angiver smerteintensiteten med en streg/kryds på en linje fra 0-100mm, hvor den en ende indikerer ingen smerter, og den anden ende indikerer værst tænkelige smerter (se afsnit 3.4 Behandling/genoptræning).

 

Tilbage til top

3. Fremgangsmåde

 

3.1. Henvisningsprocedure:

Patienter henvises fra Gynækologisk afdeling, ambulant best/ord sendes til Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling via Sundhedsplatformen (SP).

3.2. Indikation for fysioterapi:

  • Urininkontinens og samtidig mangelfuld knibefunktion.
  • Motivation for instruktion i bækkenbundstræning.

Se instruks for udredning og behandling af urininkontinens i 537 (8-9).

3.3. Vurdering og undersøgelse:

Før opstart af fysioterapi orienterer fysioterapeuten sig i patientens journal. Der er fokus på gennemgang af det hidtidige behandlingsforløb i Gynækologisk Afdeling og evt. forløb i Gastroenheden.
 

Vurdering og undersøgelse kan indeholde følgende:
 

3.3.1. Tidligere funktionsevne:

Ud fra journalen afdækkes tidligere bækkenbunds- og inkontinensproblematikker.
 

3.3.2. Aktuelle funktionsevne:

Patientens urininkontinensgener afdækkes. Inkontinenstype: stress-/urgeinkontinens eller blandingsinkontinens, sivende inkontinens. Hyppighed af inkontinens, lækagemængde, brug af bind/bleer.

Væske og vandladningsvaner afdækkes.

Blæretømningsbesvær afdækkes.

Begrænsninger i dagliglivet pga. inkontinensen; f.eks. i forhold til fritidsaktiviteter, arbejdsliv, socialliv, seksualliv afdækkes.

Samtidig tilstedeværelse af analinkontinens eller nedsynkningsgener afdækkes ligeledes.

Tidligere erfaring med bækkenbundstræning, biofeedback og/eller el-stimulationsbehandling afdækkes.

Der spørges ind til, om patienten har samtidige smerteproblematikker relateret til underliv/bækkenbund. Hvis der er samtidig smerteproblematik, afdækkes smertelokalisation og karakter, om den er konstant/intermitterende, lindrende/forværrende faktorer.

Smerteintensitet afdækkes vha. VAS eller NRS. Tidligere behandlingstiltag i relation til smerter afdækkes.

Patientens ressourcer og begrænsninger samt forventninger til behandlingen afdækkes.
 

3.3.3. Behandlingsmål og plan:

Der fastsættes behandlingsmål i samarbejde med patienten.  Behandlingsmål kan være: forbedring af bækkenbundsfunktion, reduktion af inkontinensgener, bedre håndtering af inkontinensproblematik, afklaring af træningspotentiale.
 

3.4. Behandling/genoptræning: 

Inden undersøgelsen informerer fysioterapeuten patienten om, hvad det fysioterapeutiske tilbud indeholder og der indhentes samtykke, inklusiv samtykke til at palpere bækkenbunden (10).

Patienten informeres om bækkenbundens og lukkemusklens anatomi, funktion og korrekt knibeteknik ud fra plancher /bækkenmodel.

Patienten tilbydes vaginal og evt. anal palpation mhp. instruktion i korrekt knibeteknik samt vurdering af bækkenbundens og lukkemusklens funktion. Muskelstyrke afdækkes via Modificeret Oxford Scale 0-5 og statisk og dynamisk muskeludholdenhed bestemmes.

Hviletonus kan bestemmes ud fra Dietz Tonicity Scale. Eventuelle palpationssmerter beskrives ift. smertelokalisation, karakter og intensitet med VAS eller NRS.

Undersøgelse med biofeedback kan foretages mhp. undersøgelse af bækkenbundsfunktionen i liggende, siddende og stående stillinger samt funktionelt ved f.eks. forflytninger, host, løft m.m.

Instruktion i hjemmetræning med bækkenbundsøvelser ud fra undersøgelsesfund.

Opfølgning af den konservative behandling igangsat af sygeplejerske (nedsætte væskeindtag, dobbeltvoiding, blæretræning, Vagifem, obs. Cystit symptomer, instruktion i korrekt nedre toilette).

Behandling med el-stimulation, biofeeback eller vibrationsbehandling ved behov.

Instruktion i hjemmetræning med biofeedback, hvis relevant.

Instruktion i udspænding/afspænding af spændt muskulatur ved behov.

Instruktion i dobbelt/triple voiding.

Instruktion i brug af kontinenstampon eller inkontinensring ved behov.

Patienterne kan tilbydes 3-5 behandlinger i Fysio- og Ergoterapien med 1-2 mdr.s interval. Behandlinger består overvejende af information, instruktion og vejledning i selvtræning. Der skal udarbejdes en genoptræningsplan mhp. specialiseret genoptræning fra 1. behandling.


3.5. Dokumentation:

Der dokumenteres i patientens journal efter hvert besøg (i vurderingsskema eller som et notat) ud fra de smarttexts/smartphrases, der er tilgængelige i Sundhedsplatformen. Smarttexts/smartphrases i Sundhedsplatformen imødekommer kravene fra SP-dokumentet ”Journalføring - vurdering og indhold".

Intervention registreres med SKS-koder efter hver undersøgelse og behandling.

 

Tilbage til top

4. Ansvar og organisering

Ledelse og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende instruksen (Urininkontinens og samtidig mangelfuld knibefunktion – fysioterapeutisk undersøgelse og behandling til ambulante patienter) i praksis.

Derudover har afdelingsledelsen ansvar for, at instruksen opdateres/revideres løbende. 

 

Tilbage til top

5. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Haylen BT, Ridder D, Freeman RM, Swift S, Berghmans B, Lee J et al. An international Urogynecological Association (IUGA)/ International Continence Society (ICS) Joint Report on the terminology for female pelvic floor dysfunction. Neurourology and Urodynamics 2010;29:4-20. 
  2. Baessler K, Schüssler B, Burgio KL, Moore KH, Norton PA, Stanton SL, Pelvic Floor Re-education, Principles and Practice, 2008.
    3) Bø K, Berghmans B, Mørkved S, Kampen MV, editors. Evidence-based physical therapy for the pelvic floor. Elsevier; 2007. p. 113-146, 164-22 
  3. Laycock J; Jerwood D. Pelvic floor muscle assessment: The PERFECT Scheme. Physiotherapu 2001; 87(12): 631-642.
  4. Dietz HP, Shek KL. The Quantification of levator muscle resting tone by digital assessment. Int Urogynecol J 2008; 1489-93.
  5. Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for
  6. Hollanske retningslinier til behandling af stressinkontinens oversat til dansk er tilgængelig på: https://fysio.dk/fafo/faglige-anbefalinger/kliniske-retningslinjer/publicerede-kliniske-retningslinjer/gyn-obs-og-urologi/stress-urininkontinens og: https://fysio.dk/fafo/faglige-anbefalinger/kliniske-retningslinjer/publicerede-kliniske-retningslinjer/gyn-obs-og-urologi/urininkontinens-kvinder 05.03.18
  7. Guideline fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi: Konservativ behandling af urininkontinens http://www.dsog.dk/hindsgavl/medicinsk_behandling_urininkontinens_14_april_2009.pdf 03.05.18
  8. Sundhedsstyrelsen. Notat vedrørende udspænding af lig. sacrotuberale og vaginal test af bækkenbundens muskulatur. 1989. tilgængelig på: http://static.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/546e7749e4b0d969a4f6cf60/546e7746e4b0d969a4f6cca9/1397300170000/Prolaps-guideline-med-referencer-endelig.pdf?format=original 03.05.18
  9. Urogynækologi, Flowchart til udredning af Urininkontinens
  10. Urogynækologi, udredning af Urininkontinens 


Tilbage til top