Respirationsfysioterapi - voksne

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag

Tilbage til top

1. Målgrupper og anvendelsesområde

Fysioterapeuter, der beskæftiger sig med respirationsfysioterapi til voksne patienter på Hvidovre Hospital.

En instruks der beskriver procedurer for undersøgelse og behandling af patienter med behov for respirationsfysioterapi på Hvidovre Hospital.

 

Tilbage til top

2. Definitioner

Respirationsfysioterapi (RFT): Fysioterapeutisk intervention til patienter med respiratoriske problemer, bestående af respirationsøvelser, instruktion i støde- og hosteteknik, postural drænage, mobilisering, plan for mobilisering, PEP, intermitterende CPAP, mv. (1).

Funktionel Residual Capacity (FRC): Den mængde luft, der står tilbage i lungerne efter en normal eksspiration. FRC stiger proportionelt med en mere oprejst stilling, og er størst i stående stilling. Alder og patologiske tilstande, som afficerer lungerne, kan medvirke et fald i FRC (1).

Positive Expiratory Pressure (PEP): En behandlingsmetode, hvor der sættes modstand på eksspirationen. PEP kan udføres med enten en maske eller et mundstykke (fløjte). PEP har til formål at øge sekretmobiliseringen og håndtering af dyspnø ved at bedre FRC (1).

Continuous Positive Airway Pressure (CPAP): En behandlingsmetode baseret på ensartet og kontinuerligt positivt tryk i luftvejene under såvel inspiration og eksspiration. CPAP har til formål at bedre oxygeneringen ved at øge FRC og dermed øge ventilationen til de kollapsede luftveje og alveoler (1).

  • Intermitterende CPAP gives i intervaller fra 5 og op til 30 min.
  • Kontinuerlig CPAP gives i mere end 30 min pr. døgn.

Borg CR10: Dyspnø skala til at vurdere dyspnø under anstrengelse og i hvile (grad 0-10) (1).

Cumulated Ambulation Score (CAS): Vurdering (0-6 point) af grad af selvstændighed ifb. med basis mobilitet, herunder forflytninger ind/ud af seng, rejse sig og gang.

 

Tilbage til top

 

3. Fremgangsmåde

3.1. Henvisningsprocedure

Se vejledning: Rekvirering af fysio- og ergoterapi

Lungefysioterapi rekvireres via Best/ord, hvor der vælges ”lungefysioterapi” og under indikation skrives: f.eks. respirationsfysioterapi, CPAP, PEP, sekretmobilisering, atelektase, o.lign.

Ved behov for CPAP henvises til vejledningen CPAP-behandling til voksne eller Kontinuerlig CPAP til voksne patienter med COVID-19.

Hvis patienten skal have respirationsfysioterapi i weekender eller helligdage, trækker fysioterapeuterne
patientkontakten over i ”weekend lunge”-mappen i SP. Fysioterapeuten skriver et kort oplæg i
specialekommentaren i SP-oversigten ift. plan for behandling i weekenden.

 

3.2. Indikation for respirationsfysioterapi

Respirationsfysioterapi kan tilbydes patienter med (1):

 

3.3. Kontraindikationer for respirationsfysioterapi

Følgende kontraindikationer er gældende ved CPAP og PEP behandling (for yderligere information se
vejledningen:
CPAP-behandling til voksne eller Kontinuerlig CPAP til voksne patienter med COVID-19

  • Udræneret pneumothorax (1)


3.4. Vurdering/undersøgelse (1, 2):

Patienter der er henvist til respirationsfysioterapi vurderes ud fra følgende parameter:

  • Aktuelle mobiliseringsgrad og udfyldelse af CAS
  • Respiration:
    • Frekvens (antal vejrtrækninger pr. min.)
    • Rytme
    • Dybde ( højcostalt, abdominal, osv.)
    • Brug af accessoriske respirationsmuskler
    • Sekret
    • Smerter ved respiration
    • Saturation og iltbehov
    • Oplevelse af Dyspnø (evt. BORG CR10)
    • Hostekraft
  • Røntgen svar
  • Habituelle lunge status (f.eks. diagnoser, acceptable Saturation, inhalationsmedicin, hjemmeilt, angst, osv.)

 

3.5. Behandlingsmetoderne/behandlingshyppighed:

Patienterne opstarter relevant respirationsfysioterapeutisk behandling ud fra den ovenstående fysioterapeutiske vurdering og nedenstående 3 flow-charts (se også Bilag 1).

 

 

 

 

 

Flow-chart 1-3: Flow-charts til vurdering og behandling indenfor respirationsfysioterapi. 
Disse flow-charts er udarbejdet af fysioterapeuterne på Hvidovre Hospital. Ved anvendelse af disse flow-charts refereres til:
Fysio- og Ergoterapeutisk afdeling, Hvidovre Hospital. Respirationsfysioterapi  - voksne. VIP  - Region Hovedstaden: https://vip.regionh.dk/

 

3.5.1. Beskrivelse af de forskellige behandlingsteknikker (1, 2, 3):

Pursed Lip Breathing (PLB):

Spidsede læber-teknik, hvor der lægges et lille pres på eksspirationen med læberne mhp at sænke respirationsfrekvens og øge respirationsdybden

 

Positive Expiratory Pressure (PEP):

Patienten skal placere PEP- fløjten mellem læberne eller PEP-masken over næse og mund, så den slutter så tæt, at der ved eksspiration kun kommer luft gennem den lille modstand på T-stykket. Patienten instrueres i at puste moderat kraftigt ud uden at tømme lungerne helt for luft efterfulgt af en normal inspiration (Stabilt midt eksspiratorisk tryk på 10- 20 cmH2O, ved brug af manometer).

  • Pust i PEP-fløjten/masken 10-15 gange
  • Støde- og host 2-4 gange
  • Gentag de to ovenstående punkter 3 gange eller til der er løsnet sekret

Det er vigtigt at patienten er i så oprejst stilling som muligt i forbindelse med PEP, gerne i stol eller på sengekanten, da dette bedrer FRC. Patienterne instrueres i ovenstående PEP program og pjecen: "PEP Fløjte" eller ”PEP Maske” udleveres.

Patienter med en svag eksspiration skal have en stor modstand (lille diameter) for at opnå et passende eksspirationstryk på 10-20 cm H2O på manometret, mens patienter der har en stærk eksspiration skal have en modstand med større diameter (1). Oftest starter indlagte patienter med hvid (2,0 mm), gul (2,5 mm), eller blå (3,0 mm) modstand.


Støde- og hosteteknik:

Teknikker til sekretløsning. Stødeteknik består af en forceret (lang og kraftig) eksspiration med åben mund og glottis (som når man ånder på et spejl), mens hosteteknik er en eksplosiv eksspiration. Ved smerter eller svaghed anbefales at patienten holder fast i en bordkant eller lægger albuerne på bordet eller knæene (1). Der udleveres pjecen ”Teknikker til at fjerne slim fra lungerne” ved behov.


Continuous Positive Airway Pressure (CPAP):

CPAP-udstyr opsættes på stuen og CPAP-behandlingen opstartes. Se vejledningen CPAP-behandling til voksne eller Kontinuerlig CPAP til voksne patienter med COVID-19.


Dyb respiration:

Dyb respiration med slutinspiratorisk hold. Kan gentages ofte, gerne hver time, mhp at øge FRC f.eks. efter abdominal operation.


Postural drænage:

Specifik lejring, hvor det afficerede lungesegment lejres øverst mhp. opbringning af sekret/abcesvæske. Behandlingen bedres ved en kombination af stødteknik, PEP eller CPAP. Der skal være foretaget en specifik undersøgelse af hvilke/hvilket segment(er), der er afficeret, før postural drænage påbegyndes (1).


Lejring og hvilestillinger:

Stillinger der har til formål at patienter med respirationsproblemer kan opnå hvile, afspænding og hjælp til dyspnø håndtering. Følgende hvilestillinger kan bla. anbefales:

  1. Sideliggende med puder under hovedet og mellem benene.
  2. Siddende med albuerne på en bordplade/på lårene og evt. hovedet støttet i hænderne (husk at ”fiksere” den distale ende af armene).
  3. Fowlers leje (dvs. siddende i sengen med eleveret hovedgærde, knæk ved knæene og støtte til armene)


Thorax mobiliserende øvelser:

Store bevægelser med armene og/ eller bevægelse og rotation af thorax/columna, mhp. at bevare bevægeligheden i thorax.


Dyspnø håndtering:

Instruktion i hensigtsmæssige respirationstekniker, herunder pust ud og PLB, samt instruktion i at holde arme på f.eks bord, rollator eller med puder i sengen.


Mobilisering:

Træning af forflytninger, gang og trappe træning. Fokus på at patienter skal mest muligt ud af sengen mhp. a øge FRC og fremme sekretmobilisering. Der lægges i samarbejde med patienten og plejepersonalet en plan for mobilisering. Patienten informeres endvidere om vigtigheden af at komme op at sidde og bevæge sig så meget som muligt mhp. at forebygge lungekomplikationer og funktionstab.


Behov for videre træning:

Vurdere om patienten har behov for henvisning til specialiseret lungerehabilitering i hospitalsregi eller behov for almen genoptræning i kommunalt regi.


Hjælpemidler:

Stillingtagen og bestilling af hjælpemidler til enten permanent eller midlertidig brug.

 

3.6. Dokumentation:

Fysioterapeuten dokumenterer relevant information i vurderingsskemaerne og i journalen i SP ved opstart, ved seponering og ved væsentlige ændringer i patienternes tilstand. Respirationsfysioterapi registreres med SKS koder efter hver undersøgelse og behandling ift. gældende regler (se vejledningen SKS registreringsvejledning for fysioterapeuter og ergoterapeuter.

 

3.7. Seponering af respirationsfysioterapi:

Patientens afsluttes i fysioterapien, hvis behandlingen fremover kan varetages af patienten, og evt. plejepersonalet. Fysioterapeuten vurderer om behandlingen kan seponeres ud fra respirationsfrekvens, mængde af sekret, mobiliseringsgrad, effekt af behandlingen/manglende effekt af behandlingen, saturation, kontrolrøntgen og iltbehov. Hvis patienten har modtaget CPAP vurderes seponering i samarbejde med læge og plejepersonale, som beskrevet i vejledningen CPAP-behandling til voksne eller Kontinuerlig CPAP til voksne patienter med COVID-19.

 


 

4. Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende instruksen ”Respirationsfysioterapi til voksne” i praksis. Derudover har afdelingsledelsen ansvar for, at instruksen opdateres/revideres løbende.

 

Tilbage til top

5. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Brocki BC, Poulsgaard IJ. Lungefysioterapi – En Grundbog. Munksgaard København 2011.
     
  2. Antonsson M, Olsén MF, Johansson H, et al. Riktlinjer för andningsvårdande behandling inom sjukgymnasti fö patienter som genomgår buk- och thoraxkirurgi. 2018; Available from:https://www.fysioterapeuterna.se/globalassets/professionsutveckling/kliniska-riktlinjer/dokument/riktlinjer-resp-vid-kir-uppdatering-1812-2019.pdf
     
  3. Kofod L, Andersen AH, Mourier M, Bernhard L, Larsen MB, Schaadt L, Rohde H, Versterre SM, Warming S. Regional Klinisk Retningslinje – Respirationsfysioterapi til patienter med sekretproblemer. Sammenslutning af Ledende Ergo- og Fysioterapeuter, Region Hovedstaden 2018
    https://www.fysio.dk/globalassets/documents/fafo/kliniske-retningslinjer/hjerte-lunge/klinisk-retningslinje-respirationsfysioterapi_2018.pdf


5.1. Links

Vejledningen: CPAP-behandling til voksne

Vejledning: Kontinuerlig CPAP til voksne patienter med COVID-19

Instruksen: COVID-19 - Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske interventioner under indlæggelse

Henvisningsprocedure: Rekvirering af fysio- og ergoterapi

Vejledningen: SKS registreringsvejledning for fysioterapeuter og ergoterapeuter.

 

 

6. Bilag

 

 

Tilbage til top