Håndleds- og håndrodsfraktur - ergoterapeutisk undersøgelse, behandling og genoptræning

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Fysio- og Ergoterapien, Hvidovre Hospital

 

1. Målgrupper og anvendelsesområde

Ergoterapeuter på Hvidovre Hospital, der beskæftiger sig med patienter med håndledsfrakturer.

Instruksen beskriver procedurer for henvisning, undersøgelse og behandling/genoptræning til patienter med håndleds- og håndrodsfrakturer.

 

Tilbage til top

2. Definitioner

Activities of Daily Living (ADL): ADL opdeles i PADL (Personal Activities of Daily Living) og IADL (Instrumental Activities of Daily Living). PADL omhandler personlige hverdagsaktiviteter og omfatter basale daglige aktiviteter, der er nødvendige for opretholdelse af liv og velbefindende. IADL omhandler instrumentelle hverdagsaktiviteter. Omfatter komplekse udadvendte aktiviteter, der gør det muligt at leve et uafhængigt liv i hjemmet og i samfundet (1)

Assessment of Motor and Process Skills (AMPS): AMPS-testen baserer sig på observationer af patienten i aktivitet. Klienternes funktionsevne bedømmes på det motoriske og procesmæssige område under udførelsen af aktiviteter. Kvaliteten af aktivitetsudførelsen vurderes ved at måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder (2).

Den canadiske referenceramme: Den ergoterapeutiske intervention baseres på den canadiske referenceramme: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E). CMOP-E beskriver ergoterapeuters syn på det dynamiske samspil mellem menneske, omgivelser og aktivitet gennem en persons livsforløb. Målet for den ergoterapeutiske intervention er at muliggøre de aktiviteter personen finder nødvendige og betydningsfulde. Dette muliggøres gennem klient-centreret praksis, som bygger på et ligeværdigt samarbejde mellem patient og ergoterapeut, baseret på den canadiske model for klient-centreret muliggørelse: Canadian Model of Client-Centred Enablement (CMCE). Den ergoterapeutiske intervention tilrettelægges ud fra den canadiske arbejdsprocesmodel: Canadian Practice Process Framework (CPPF) (3).

Færdighedsvurdering: Færdighedsvurderingsskemaet er et vurderingsskema, der er udarbejdet på Hvidovre Hospital. Skemaet benytter færdighedsbegreberne som beskrevet i Powerfull Practice (4) Skemaet er en struktureret metode til observationer af her-og-nu situationer. Skemaet hjælper ergoterapeuten med at strukturere observationer, indenfor de 'motoriske færdigheder' og 'procesmæssige færdigheder', som patienten udviser i forbindelse med en aktivitetsudførelse. Skemaet er ikke valideret. Se Bilag 1.

International klassificering af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF): ICF's domæner kan ses som afgrænsede aspekter af den samlede helbredstilstand. Disse domæner beskrives i et krops-, person- og samfundsmæssigt perspektiv i de to komponenter: "Kroppens funktioner og anatomi" og "aktiviteter og deltagelse" (5).

Visuel Analog Skala (VAS): Redskab til måling af smerteintensitet. Patienten angiver smerteintensiteten med en streg/kryds på en linje fra 0-100mm, hvor den en ende indikerer ingen smerter og den anden ende indikerer værst tænkelige smerter (6).

Numerisk Rang Skala (NRS): Redskab til måling af smerteintensitet. Smerten angives på en skala fra 0-10, hvor 0 angiver ingen smerter, og 10 angiver værst tænkelige smerter (6).

 

Tilbage til top

3. Fremgangsmåde

 

3.1. Restriktioner 

Lægefaglige restriktioner fremgår i Sundhedsplatformen (SP). 


3.2. Vurdering og undersøgelse:

Patientens habituelle og aktuelle funktionsevne afdækkes med udgangspunkt i ICF.

3.2.1. Habituel funktionsevne:

Patientens habituelle funktionsevne afdækkes via samtale og skal indeholde følgende med relevans for forløbet:

  • Patientens almene helbredstilstand, herunder kroppens funktioner og anatomi. Eks. bevægeapparatet og intellektuelle funktioner
  • Aktivitet og deltagelse, herunder arbejde, egen omsorg, fritidsinteresser samt kommunikation. 
  • Omgivelsesmæssige faktorer. Eks. bolig, hjælpemidler, boligændringer og hjemmepleje.
  • Sociale faktorer. Eks. familie, venner og andre relevante sociale relationer.
  • Personlige faktorer. Eks Mestringsevne og sygdomsindsigt.

3.2.2. Aktuel funktionsevne:

Patientens aktuelle funktionsevne afdækkes via objektiv undersøgelse, observation og samtale og skal indeholde følgende med relevans for forløbet: 

Generelt:

  • Patientens oplevelse af problematikken.
  • Patientens ressourcer og begrænsninger samt forventninger til behandlingen.
  • Afdækning af omgivelsernes muligheder og begrænsninger for aktivitet og deltagelse.
  • Kommunikation ex. forståelse af råd og vejledning i behandlingsforløbet.
  • Inddragelse af afficerede hånd/arm under interventionen. Eks observeres om patienten anvender hånden til at gestikulere, når overtøjet tages af eller når genstande i forbindelse med interventionen skal håndteres.

Motoriske- og procesmæssige færdigheder kan afdækkes via en færdighedsvurdering eller AMPS (2):

  • Motoriske færdigheder, herunder koordination, gribe og række
  • Procesmæssige færdigheder, ex. energi, brug af viden, tidsmæssig organisering, rummelig organisering og tilpasning.

Kropsniveau:

  • Hånddominans.
  • Ved smerter vurderes disse vha. VAS eller NRS (6).
  • Ledbevægelighed.
  • Trofiske forhold: Ex. ødem, arvæv, sår, behåring, farve mv.
  • Sensibilitet

3.2.3. Behandlingsmål og plan:

I samråd med patienten og evt. pårørende fastsættes behandlingsmål (på kort og på lang sigt) og plan for genoptræningen, hvor alle aspekter af ICF, så vidt muligt, inddrages.


3.3. Behandling/genoptræning

Patienten støttes og vejledes igennem hele forløbet i at muliggøre aktivitet og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter.

Den ergoterapeutiske behandling/genoptræning tager udgangspunkt i en klientcentreret tilgang baseret på den canadiske referenceramme (3), og kan bestå af:

  • Råd og vejledning ift. inddragelse af armen i ADL, lejring og håndtering af den afficerede OE
  • Udlevering af relevante øvelsesprogrammer (se Bilag 2-5)
  • Information om helingsproces og dennes betydning for genoptræningsforløbet.
  • Arvævsbehandling
  • Tilpasning og udlevering af skinner ved behov.
  • Afklaring af behov for midlertidige hjælpemidler.
  • Evt. instruktion og udlån af træningsredskaber.

I behandlingen og genoptræningen tages der højde for eventuelle lægefaglige restriktioner og patienten instrueres i hvorledes disse overholdes i forbindelse med genoptræning samt udførelse af daglige aktiviteter. 

Behandlingen og genoptræningen tilrettelægges således, at den tager højde for vævets helingsproces. Derfor er det hensigtsmæssigt, at patienten ikke belaster for meget i helingsprocessen.

3.3.1 Behandlingshyppighed

Behandlingshyppighed målrettes patientens behov og skadens omgang.

3.3.2. Kriterier for afslutning af behandling/genoptræning:

Den specialiserede genoptræning afsluttes når:

  • Tilstanden gør, at der ikke længere er behov for tæt tværfagligt samarbejde med speciallæge. Har patienten fortsat behov for genoptræning udarbejdes en korrespondance meddelelse til videre genoptræning i kommunen.
  • Patienten er færdigbehandlet. Patienten instrueres evt. i hjemmetræning, og informeres om hyppighed og varighed af egentræning.

3.4. Dokumentation

Der dokumenteres i patientens journal efter hvert besøg (i vurderingsskema eller som et notat) ud fra de smarttexts/smartphrases, der er tilgængelige i Sundhedsplatformen. Smarttexts/smartphrases i Sundhedsplatformen imødekommer kravene fra SP-dokumentet ”Journalføring - vurdering og indhold".

Intervention registreres med SKS-koder efter hver undersøgelse og behandling.

 

Tilbage til top

4. Ansvar og organisering

Ledelse og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende denne instruks. Derudover har afdelingsledelsen ansvar for at instruksen opdateres/revideres løbende.

 

Tilbage til top

5. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Aagaard M, Landal I. Centrale begreber inden for ergoterapi. I: Brandt Å, Peoples H, Pedersen U, redaktion. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 4. udgave. København: Munksgaard Danmark, 2019. s. 111-129
  2. Fisher A. Assessment of Motor and Process Skills, volume 1+2, 6. udgave. 2003. Three Star Press, Inc. Fort Collins, Colorado, USA.
  3. Townsend E., Polatajko H. Menneskelig aktivitet II – en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark, 2008. 
  4. Fisher, A. G., & Marterella, A. Powerful practice: A model for authentic occupational therapy. Fort Collins, CO: Center for Innovative OT Solutions, 2019
  5. Marselisborgcenteret. ICF og ICF-CY – en dansk vejledning til brug i praksis. Region Midtjylland: MarselisborgCentret, 2011. Tilgængelig her: https://www.marselisborgcentret.dk/siteassets/viden-om-rehabilitering/publikationer/icf/icf_og_icf-cy_-_en_dansk_vejledning_til_brug_i_praksis-1.pdf
  6. Regional vejledning: "Smertevurdering og – smertedokumentation, generelle principper for.

 

Tilbage til top
 

6. Bilag

 

Tilbage til top