Ansættelse i Fysio- og Ergoterapien

1. Målgrupper og anvendelsesområde

2. Fremgangsmåde

Leder og tillidsmand drøfter i hvert enkelt tilfælde behovet for at slå stillingen op. Lederen vil forinden have drøftet med ledergruppen, hvilke forhold der gør sig gældende i de enkelte grupper. Ved vikariater drøfter overterapeut og TR om vikariatet skal slås op (eksternt/ internt) – jævnfør regionale vejledning for tidsbegrænsede stillinger under 12 mdr. Fremgangsmåde følger overordnet den regional instruks

 

2.1. Ansættelsesudvalg

Nedsættelse: TR og leder vender ansættelsesudvalgets sammensætning. Ansættelsesudvalget etableres af den ansættelsesansvarlige leder, som inden mødet med TR har gjort sig tanker om hvem der skal deltage, som medarbejderrepræsentant(er). Typisk peges der på en medarbejder, der kommer til at have tætte samarbejdsrelationer til den vakante stilling. Der deltager mindst én ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant i ansættelsesudvalget.

 

Fordeling er som følger:

Menig fysio- eller ergoterapeut:

  • Fast stilling:
    Overterapeut og menig terapeut fra den pågældende gruppe og TR
     
  • Vikariater:
    Overterapeut samt en fra pågældende speciale område. Hvis vikariatet er længere end 1 år deltager TR ligeledes
     
  • Udviklingsterapeut:
    Chefterapeut, overterapeut og mening terapeut for den berørte grupper, anden udviklingsterapeut og TR. (evt. forskningsansvarlig terapeut)
     
  • Forsknings/projektfysio- eller -ergoterapeut:
    Aftales individuelt afhængig af hvor projektet er forankret: fx Chef terapeut/overterapeut, forskningsansvarlig, den projektansvarlige fysio- eller ergoterapeut evt. involverede afdeling og TR
     
  • Overterapeut:
    Chefterapeut, overterapeut, menig terapeut fra gruppe
     
  • Klinisk Underviser:
    Chef terapeut, anden klinisk underviser, overterapeut, mening terapeut (helst en kontaktterapeut eller KUF/KUE vikar), samt TR
     
  • Sekretær:
    Chef terapeut, overterapeut for sekretariat samt anden sekretær

 

2.2. Formøde

Der afholdes formøde med ansættelsesudvalgets medlemmer. Her aftales ansvar for udformning af annonce. Der aftales ligeledes om der forventes en eller to samtaler, om der skal fremsendes en konkret opgave/ problemstilling: fx pt. case, studerende/undervisnings dilemma, udviklingscase, forskningsspørgsmål etc.

Der tages stilling til følgende:

  • Hvilke kompetencer fordrer den ledige stilling? Herunder generelle og specifikke faglige kompetencer, samt personlige og øvrige kompetencer i forhold til gruppens sammensætning
     
  • Deadline for ansøgning
     
  • Hvor mange ansøgere forventes der indkaldt til samtale
     
  • Dato og tidspunkt for samtaler
     
  • Hvem der læser alle ansøgninger og hvem der ”grovsorterer”
     
  • Hvornår holdes møde for stillingtagen til hvem der konkret indkaldes til samtale, efter scoring i rekruteringssystemet.

 

Leder giver besked til afd.ledelsessekretær, om deltagere i ansættelsesudvalget samt info (datoer mm) til opslag i elektronisk rekrutterings system.

 

En generel stillingsbeskrivelse er inden formødet udarbejdet af leder og afklaret med afdelingsledelsen og TR, hvis der er væsentlige ændringer i forhold til afgående stilling.

 

2.3 Annoncering

Afdelingsledelsessekretær indrykker annonce via elektronisk jobportal (HR Manager Talent Recruiter). I annoncen skal der være et link til hospitalets og afdelingens hjemmeside, samt beskrivelse af hvor yderligere oplysninger kan fås (typisk hos overterapeut).

 

2.4 Udvælgelse

Udvalgets medlemmer scorer de enkelte ansøgere i det elektroniske system. Ansættelsesudvalget mødes og udvælger ansøgerne til samtale ellers er det lederens ansvar at udvælge ansøgerne til samtale. Der vælges og indkaldes typisk 3-4 ansøgere til samtale.

 

2.5 Indkaldelse

Afd.ledelsessekretær får besked fra leder på, hvem og hvornår der skal indkaldes til samtale og indkalder via Elektronisk rekrutterings system de respektive ansøgere.

 

2.6. Samtale

  • Umiddelbart inden samtalen aftales de enkeltes roller samt hvilke spørgsmål, der er vigtige at få afklaret. Hvad lægges der vægt på ved samtalerne
  • Via forventningsafstemning er det vigtigt at afdelingen får fremsat vores forventninger til ansøgeren, til netop dette job, både faglige og personlige samt høre ansøgerens forventninger.

 

Ansættelsesudvalg forsøger at afdække hvad den enkelte ansøger kan bidrage med til specialegruppen og afdelingen som helhed. Det forventes, at ansøger har orienteret sig i hospitalets/ afdelingens arbejdsområder, så der ikke bruges megen tid her. Der skal være plads til ansøgerens evt. spørgsmål.

Der afsættes typisk 30-45 min., (interne ansøgere bruger typisk mindre, specialstillinger kan bruge længere tid).

 

Afvikling af samtaler:

  • Ansøger bydes velkommen og tak for ansøgningen
  • Til samtaler har alle i ansættelsesudvalget læst ansøgningerne fra de indkaldte ansøgere og sat sig ind i ønskede kvalifikationer og stillingsbeskrivelse
  • Relevant information gives (organisation, stillingens placering, arbejdsopgaver, vagter, og forventninger til ansøger)
  • Info om at lønforhandling foregår via TR/forhandlingsberettede (evt info om indplacering)
  • Info om referencetagning, ansøger skal gøre sige klart, hvem der skal indhentes referencer fra, hvis den pågældende udvælges til stillingen
  • Info om hvornår og hvordan får ansøgerne svar på om de indstilles til stillingen eller ej
     

2.7 Efter samtalerne

  • Efter samtalerne peger hver deltager i udvalget på den, de ser som den mest egnede person til stillingen. Dette med begrundelse fra hvert enkelt medlem af ansættelsesudvalg. I sidste ende er det lederen, der beslutter hvem der gås videre med.
  • Der tales evt. om hvilken begrundelse ansøgerne skal have for afslag

 

Lederen giver mundtligt tilsagn og begrundet afslag til ansøgerne, der har været indkaldt til samtale.

Lønforhandling foregår mellem chefterapeut og ansøger samt TR. Indstilling laves af ledelsessekretær i P-systemet, hvorefter Personaleafdeling endelig godkender lønniveau og udarbejder lønaftale som Personaleafdelingen og Tillidsrepræsentant underskriver. Afd.ledelsessekretær giver besked via elektronisk system til øvrige ansøgere. Leder aftaler nærmere for mødetidspunkt i afdelingen første dag, øvrigt følger hospitalets vejledning.

Tilbage til top

3. Ansvar og organisering

4. Bilag