Kontrol af røntgenudstyr

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 


Målgrupper og anvendelsesområde

Formålet med denne vejledning er at sikre, at der udføres kontrol af røntgenudstyr placeret på Amager og Hvidovre Hospital, jf. BEK 669 §70 og §71.

Målgruppe: Afdelingsledelse samt personale ansat på afdelinger, der anvender røntgenudstyr.


Tilbage til top


Definitioner

SIS: Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse
MPE: Medicinsk-fysisk ekspert: Hospitalets fysiker indenfor diagnostisk radiologi jf. BEK 669 og 671.
Medusa: Regionens apparatur- og sagsregistreringssystem for medikoteknisk udstyr.
X-base: Kvalitetssikringssystem til indførelse af resultater af de månedlige konstanskontroller på røntgenudstyr.
CIMT: Center for IT og Medicoteknologi.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Anmeldelse af røntgenudstyr til SIS
Al røntgenudstyr skal anmeldes til SIS. Anmeldelse skal ske af nyt røntgenudstyr, ved flytning af eksisterende udstyr eller ved ændring i afskærmningsforhold for rummet, udstyret anvendes i.

Den medicinsk-fysiske ekspert (MPE) hjælper afdelingsledelsen med anmeldelsen til SIS, dokumentation for anmeldelse gemmes i Medusa.

Modtagekontrol
Den medicinsk-fysiske ekspert og afdelingsledelsen sikrer i forbindelse med indkøb af nyt røntgenudstyr, at leverandøren gennemfører en modtagekontrol af røntgenapparaturet. Dokumentation for udført modtagekontrol sendes til den medicinsk-fysiske ekspert, der kontrollerer om kravspecifikationer og driftsbetingelser er opfyldt og overholdt. Dokumentationen gemmes i Medusa.

Apparatur kan efter godkendt modtagekontrol samt ved opfyldelse af kravene i Medicoteknisk udstyr, Indkøb, vedligehold og udfasning godkendes til klinisk brug på afdelingen.

Efter reparation eller ændringer, der kan have indflydelse på billedkvalitet eller dosis, udføres der en fornyet modtagekontrol eller relevante dele heraf. Dokumentationen sendes ligeledes til den medicinsk-fysiske ekspert.

Statuskontrol
En gang årligt udføres statuskontrol på røntgenapparater. Kontrollen udføres af lokal røntgentekniker eller af tekniker fra autoriseret røntgenfirma og rapporten sendes til den medicinsk-fysiske ekspert, der gennemgår værdierne. Rapporten gemmes i Medusa. Den medicinsk-fysiske ekspert giver besked til afdelingen, når det er tid til kontrollen og finder sammen med afdelingen et tidspunkt, hvor tekniker kan få adgang til røntgenapparatet.

Konstanskontrol
Konstanskontrollerne udføres månedligt af udpeget radiograf fra Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed. Undtaget er skannere til bestemmelse af knoglemineralindhold (DXA skannere), hvor de enkelte afdelinger selv står for at udføre og dokumentere de daglige kalibreringer.

Den medicinsk-fysiske ekspert udarbejder instrukser og måleskemaer til brug ved udførelsen af kontrollerne umiddelbart efter at have modtaget dokumentation for udført modtagekontrol, således at konstanskontrol kan udføres første gang max 2 måneder efter modtagekontrol. Dokumentation for udført konstanskontrol foregår i X-BASE.

Opfølgning på overskridelse af gældende tolerancer
Korrigerende handlinger ved overskridelse af referenceværdierne samt opfølgning af disse, dokumenteres i X-BASE. Kræver den korrigerende handling hjælp fra røntgentekniker eller udskiftning af apparaturdel mm., dokumenteres dette gennem en sag i Medusa.

Dokumentation
Dokumentation for modtagekontrol og statuskontrol lægges ind i Medusa af den medicinsk-fysiske ekspert under det pågældende apparat. Dokumentation for konstanskontroller gemmes i X-BASE af udførende radiograf.

Dokumentationen opbevares i hele apparatets levetid.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Den medicinsk-fysiske ekspert sørger for, i samråd med afdelingsledelsen på afdelinger med røntgenudstyr, at der udføres modtagekontrol, årlige statuskontroller og konstanskontroller på røntgenapparatur.

Den medicinsk-fysiske ekspert sørger for, at apparaturet tages ud af drift, hvis driftsbetingelserne overskrides på væsentlige parametre.

CIMT medico sørger for, at den nødvendige elsikkerhedskontrol samt mærkning af apparatur gennemføres før røntgenapparaturet tages i brug.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

BEK nr 669 af 01/07/2019, Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.

BEK nr 671 af 01/07/2019, Bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer.

Tilbage til top

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top