13.2.HH.1. Persondosimetri

Formål

Målgruppe og anvendelsesområde

Fremgangsmåde

Ansvar og organisering

Formularer

Definitioner

Referencer

Bilag/links

 

Formål

At beskrive brugen af persondosimetre.

 

Målgruppe og anvendelsesområde

Denne instruks er gældende for alle ansatte, der arbejder med åbne radioaktive kilder i klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk sektion, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital.

 

Fremgangsmåde

Den strålehygiejnisk ansvarlige overlæge kontrollerer løbende personalets stråledosis og sikrer, at den holdes så lav som muligt.

Såfremt dosis inden for den sidste måned overstiger 0,5 mSv, skal årsagen findes og der skal evt. iværksættes korrigerende handlinger for at nedbringe stråledosis. Der er valgt at have en måleperiode på 1 måned, da det derved er nemmere at finde evt. årsag og handle på det.

Dette gælder for hver enkelt ansat og for det samlede personale. Dog dosisovervåges sekretærer ikke systematisk, da de ikke har patientkontakt.

 

TL-dosimeter

TL-dosimeter består af dosimeterkort og en rød plastik holder og leveres af Statens Institut for Strålehygiejne (SIS). På dosimeterkortets folie er trykt navn, fødselsdato for brugeren, måleperiode samt dosimeternummer. Man må ikke skrive eller åbne folien.

Dosimeterkortet skal placeres i den røde holder, så navnet kan læses i holderens vindue. Persondosimetret skal bæres foran på kroppen. Som hovedregel placeres dosimetret omkring bæltehøjde. Ved arbejde i isotoplaboratorie bør dosimetret anbringes i brysthøjde på grund af eventuelt blyafskærmning i vise arbejdsopgaver. Benyttes blyforklæde skal dosimetret bæres under dette.

Arbejdsmiljørepræsentanten har ansvar for at indsamle de brugte TL-dosimetre efter endt måleperiode. Dosimeterkortet returnes senest 14 dage efter endt måleperiode.

Ved tilmeldning af nyt personale, skal der oplyses navn og CPR.nr. på følgesedlen, evt. ved den allerede udleveret ekstra dosimeterkort. Man kan også give oplysningen på mail, fax eller telefon. Det er vigtigt at man oplyser tilmeldingsnummer (TILM-xxxxxxxx).

Ved afmelding af personale kan dette skrives på følgesedlen, ud for personen navn. Man kan også give oplysningen på mail, fax eller telefon. Det er vigtigt at man oplyser tilmeldingsnummer (TILM-xxxxxxxx). Dette skal gøres inden d. 15. i måneden for ikke at modtage et nyt til d. 1. i efterfølgende måned.

Hver enkelt ansat har ansvar for at udskifte dosimeterkortet til tiden.

Resultatlisten fra dosimeterkortet kontrolleres af den ansvarelige overlæge og bliver efterfølgende hængt op på personaletavlen. Arbejdsmiljørepræsentanten gemmer resultatlisten i mappen: Dosisovervågning (P:\AHH\Funktion og Billeddiagnostisk Enhed\KlinFys Nuklear\SHARE239\Backup\Arbejdsmiljø BLL PL HV\Dosisovervågning). Resultatet gemmes for den pågældende arbejdstager til personen er eller ville være fyldt 75 år, dog i mindst 30 år.

 

Ved risiko for relativt store doser til fingre og hænder, kan gratis rekvireres fingre- og håndledsdosimetre hos SIS.

 

Elektronisk persondosimeter (13.2.HH.3 og 13.2.HH.3.1. Elektronisk persondosimeter)

Elektronisk persondosimetre bruges oftest som supplement til dosimeterkortet og anvendes til:

Den enkelte bruger af elektronisk persondosimeter er selv ansvarlig for at aflæse dosimetret efter brug og udfylde 13.2.HH.3. Formular a Persondosimetri Persondosimetri og aflevere til arbejdsmiljørepræcentanten.

 

Ansvar og organisering

Arbejdsmiljørepræsentanten har ansvar for at udarbejde og vedligeholde denne instruks.

Den strålehygiejnisk ansvarlige overlæge har ansvar for at godkende denne instruks.

Sektionsledelsen har ansvar for at realisere denne instruks.

Alle ansatte, der kan blive udsat for ioniserende stråling i Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk sektion, Funktions- og billeddiadnostisk Enhed, Hvidovre Hospital skal følge denne instruks.

 

Formularer

13.2.HH.3. Formular a Persondosimetri

 

Definitioner

SIS = Statens Institut for Strålehygiejne

 

Referencer

BEK nr. 669 af 01/07/2019

BEK nr. 670 af 01/07/2019

 

Bilag/links

Statens Institut for Strålehygiejne: www.sis.dk

13.1.Reg.H. Dosimetri og strålebeskyttelse

13.2.HH.2. Beskyttelse af gravide og ammende medarbejdere mod ioniserende stråling

13.2.HH.3. Elektroniske persondosimetre RAD 60 S

13.2.HH.3.1. Elektroniske persondosimetre EPD MK2+

Kategorisering af stråleudsat personale, der arbejder med røntgenapparatur og røntgenundersøgelser