Målgruppe og anvendelsesområde
- Direkte ultralydsvejledt aspiration
At udtage celler fra suspekte områder i glandula thyreoidea påvist ved skintigrafi eller ultralydsskanning. Der vil ofte være tale om et skintigrafisk koldt adenom, der ved ultralydsskanning viser sig ikke at være en simpel cyste. Anden indikation er kolde områder i multinodøs struma.
De udtagne celler undersøges cytologisk på Patologisk Afdeling, Rigshospitalet og danner grundlag for videre visitation af patienten. Undersøgelsen kan ikke bruges til at udelukke malignitet.
Målgruppe og anvendelsesområde
Denne instruks er gældende for alle medarbejdere, der udfører denne undersøgelse i klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk sektion, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital.
Undersøgelsesprincip
Ved indstik i glandula thyreoidea udtages celler til cytologisk undersøgelse på Rigshospitalets Patologiske afdeling. Cellerne udtages efter skintigrafi og ultralydsskanning jvnf. nedenstående. Den cytologiske undersøgelse benyttes dels diagnostisk (ved påvist malignitet), dels til visitation af patienten, idet en negativ test ikke udelukker malignitet.
Indikationer
Mistanke om malignitet i glandula thyreoidea. Typisk ved skintigrafisk ikke-fungerende solide processer, der ved ultralydsskanning er cystisk-solitær eller solid samt ved andre suspekte processer, suspekte områder i multinodøs struma og mistanke om malignitet i øvrigt.
Kontraindikationer
AK-behandling.
Sygdomme med øget blødningsrisiko, trombocytopeni, nedsatte koagulationsfaktorer m.v.
Ovenstående er relative kontraindikationer. Graviditet og amning er ikke kontraindikation.
Forberedelse
Patienten udspørges om evt. blødningsrisiko.
Patienten informeres om proceduren, herunder om mulig komplikation i form af blodansamling i skjoldbruskkirtlen og på halsen. Herudover kræves ikke forberedelse.
Patienten informeres om at han/hun skal opholde sig på afdelingen en halv time efter proceduren.
Fremgangsmåde
Læge og sygeplejerske sikrer sig patientens identitet og de cytologiske glas, der anvendes, mærkes. Lægen udfylder den patologiske rekvisition til cytologi.
Aspiration foretages i forbindelse med ultralydsundersøgelsen af glandula thyreoidea. Når der er lokaliseret et suspekt område afgøres det, om den cytologiske udtagelse skal foregå egentlig ultralydsvejledt eller som en punktur, hvor området er lokaliseret og afmærket ultralydsvejledt, men hvor selve punkturen sker uden anvendelse af ultralydstransducer.
Direkte ultralydsvejledt aspiration
Steril opdækning:
Sterilt kondom/transportbeholder til objektglas, steril gel, bakke med vattamponer og klorhexidinsprit, 4 x sprøjter, 4 x 0,6 mm kanyle (23 G blå).
Objektglas og udstrygningsglas samt transportbeholder til objektglas.
Sprøjter gøres klar med kanyler. Der sættes sterilt kondom på transducer. Punkturområdet afsprittes tre gange med klorhexidinsprit, der skal fordampe helt mellem hver afspritning. Steril gel på punkturstedet.
Under visualisering af det suspekte område føres nålen ind fra siden med nåleindstik i billedplanet. Når nålespidsen ligger tilfredsstillende udtages prøve, medens nålespidsen føres lidt frem og tilbage i processen. Aspirationen afsluttes og nålen tages ud. Sprøjten tages af nålen og fyldes med luft, nålen påsættes igen og indholdet af nålen sprøjtes ud på objektglas. Med et udstrygningsglas fordeles det udtagne materiale. Der må ikke komme gelé på objektglasset, da det kan medføre artefarkter.
Punkturen gentages tre gange.
Aspirationsteknik
Der hersker ikke enighed om, hvilken teknik der skal anvendes til udtagning af cytologisk materiale.
Den klassiske aspirationsteknik udføres ved at der under indstik udføres intermitterende sug, hvorved cytologisk materiale suges ind i kanylen. Ulempen ved denne teknik er, at blod og cystevæske i visse tilfælde vil dominere aspiratet.
Finnål, non-aspirationsteknik (også kaldet kapillærteknik eller cytopunktur) foretages ved, at der indstikkes flere gange i det suspekte område uden aspiration. Herved vil cytologisk materiale, blod og væske i mere ligelig fordeling ved en kombineret kapillær- og hydrostatisk effekt presses ind i nålelumen. Såfremt der med denne teknik ikke kommer tilstrækkeligt materiale, kan der aspireres.
Inden for de seneste år har sammenlignende undersøgelser vist bedst resultat ved såvel den ene, som den anden teknik, de seneste resultater synes dog at favorisere finnål, non-aspirationsteknikken.
Når punkturen er udført påsættes vattampon over indstiksstederne og patienten bedes om at komprimere med fast tryk i en halv time.
Efter en halv time inspiceres indstiksområdet og der palperes for evt. hæmatomer, som kan kontrolleres med ultralydsskanning. Ved mistanke om hæmatom foretages yderligere komprimering, og der suppleres med ultralydsskanning for at vurdere forholdene.
Klorhexidinsprit kan irritere huden og skal derfor fjernes med sprit efter endt procedure.
Udstrygningspræparaterne sendes til patologisk afdeling på Rigshospitalet i henhold til gældende aftale.
Ved registrering i Q-Doc, skal man huske at trykke på "Dummy knappen".
Ved påvisning af maligne celler eller sandsynligvis maligne celler visiteres pt. til operation på Rigshospitalet, medens manglende påvisning af maligne celler fører til kontrol i Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.
Svar sendes til rekvirent.
Sektionsledelsen har ansvar for at udarbejde, godkende og realisere denne instruks.
Det involverede personale har ansvar for at kende og følge denne vejledning.
06.2.HH.9.6.2. Formular a. Finnålscytologi
Kontaktperson RH:
Afdelingsbioanalytiker ###NAVN### afsnit 5443
Ikke relevant
1. Gkeli MG, Daskalopoulou D. Real-time ultrasound-guided fine needle cytology of the thyroid gland by capillary action. A modified technique without aspiration. J Buon. 2011;16:174-9.
2. Kandil E, Khalek Ma, Alabbas H, Moroz K, Islam T, Friedlander P, Jaffe BM. Comparison of ultrasound-guided biopsy technique for thyroid nodules w… respect to adequacy of cytological material. Kandil E, Khalek Ma, Alabbas H, Moroz K, Islam T, Friedlander P, Jaffe BM. ORL J Otorhinolaryngol Relat Spec 2011;73:177-81.
3. Lew JI, Snyder RA, Sanchez YM, Solorznao CC. Fine needle aspiration of the thyroid: Correlation with final histopathology in a surgical series of 797 patients. J Am Coll Surg 2011;213:188-95.
4. Maxwell JH, Giroux L, Bunner J Duvvuri U. Fine-needle thyroid aspiration-induced hemorrhage of an unsuspected parathyroid adenoma misdiagnosed as a thyroid nodule: Remission and relapse of hyperparathyroidism. Thyroid 2011;21:805-8.
5. Bohacek L, Milas M, Mitchell J, Siperstein A, Berber E. Diagnostic accuracy of surgeon-performed ultrasound-guided fine-needle aspiration of thyroid nodules. Ann Surg Oncol 2011 (E-publication 02.06.2011)
6. Lalzad A, Ristitsch D, Downey W, Little AF, Schneider-Kolsky ME. Effect of ultrasound transmission gel on ultrasound-guided fine needle aspiration cytological specimens of thyroid. Cytopathology 2011 (E-publication 12.04.2011).
7. Moon HJ, Son E, Eun-Kyung K, Yoon JH, Kwak JY. The diagnostic values of ultrasound and ultrasound-guided fine needle aspiration in subcentimeter-sized thyroid nodules. Am Surg Oncol 2011 (E-publication 02.03.2011).
8. Maurya AK, Mahta A, Mani NS, Nijhawan VS, Batra R. Comparison of aspiration vs non-aspiration techniques in fine-needle cytology of thyroid lesions. J Cytol 2010;27:51-54.
9. Kim DW, Choo HJ, Park JS, Lee EJ, Kim SH, Jung SJ, Ryu JH. Ultrasonography-guided fine-needle aspiration cytology for thyroid nodules: An emphasis on one-sampling and biopsy techniques. Diagn Cytopathol 2011 (E-publication 22.01.2011).
10. Degirmenci B, Haktanir A, albayrak R, Acar M, Sahin DA, Sahin O, Yucel A, Caliskan G. Sonographically guided fine-needle biopsy of thyroid nodules: the effects of nodule characteristics, sampling technique, and needle size on the adequacy of cytological material. Clin Radiol 2007;62:798-803.