06.2.HH.9.2. Parathyreoideaskintigrafi K1+K4

Formål

Målgruppe og anvendelsesområde

Undersøgelsesprincip

Indikationer

Kontraindikationer

Amning

Forberedelse

Fremgangsmåde

Kamera

Lægemiddel og stråledosis

Fortolkning og svar

Ansvar og organisering

Formularer

Referencer

Bilag/links

 

Formål

Påvisning af parathyreoideaadenom eller hyperplasi ved hyperparathyreoidisme.

                 

Målgruppe og anvendelsesområde

Instruksen er gældende for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk sektion på Hvidovre hospital. Alle medarbejdere der udfører parathyreoideaskintigrafi i K1 og K4 har ansvar for at følge denne instruks.

 

Undersøgelsesprincip

Cellerige væv med høj metabolisme optager stoffet 99mTc-sestamibi, som bindes i mitokondrierne. Stoffet optages bl.a. i glandulae thyreoideae, glandulae parathyreoideae og muskulatur (herunder myokardiet). Normale glandulae parathyreoideae er så små og metabolisk inaktive, at optagelse af 99mTc-sestamibi ikke kan påvises med konventionel gammakamera-optagelse. Parathyreoidea-adenomer er til gengæld ofte større og mere metabolisk aktive og kan derfor påvises.

123I-iodid optages i cellerne i glandula thyreoidea via natrium/iodid symporteren men ikke i glandulae parathyreoideae og kan derfor bruges til thyreoideaskintigrafi.

Forskellen i optagelsesmønsteret mellem 99mTc-sestamibi og 123I-iodid kan udnyttes til at identificere parathyreoidea-adenomer. Ved visuel eller digital subtraktion af 123I-iodid optagelsen (thyreoidea) fra 99mTc-sestamibi optagelsen (thyreoidea + parathyreoidea) vil det resulterende billede under ideelle betingelser kun vise aktivitetsoptagelse i parathyreoidea og dermed i parathyreoidea-adenomet (-erne).

Undersøgelsen udføres som dobbeltisotop-optagelse, hvor det udnyttes at 99mTc-sestamibi og 123I-iodid har forskellig fotonenergi og dermed kan adskilles i to separate billeder ved simultan billedoptagelse.

Der laves SPECT/CT (lavdosis CT med caredose) for at lokalisere de(t) påviste adenom(er) med henblik på kirurgisk fjernelse. Efterfølgende laves desuden pinhole optagelse. Sene (d.v.s. 2 timer efter 99mTc-sestamibi injektion) pinhole optagelser kan være nødvendige hvis de tidlige optagelser ikke påviser et sikkert adenom.

 

Indikationer

Mistanke om parathyreoideaadenom eller hyperplasi ved hyperparathyreoidisme.

 

Kontraindikationer

Relativ ved graviditet.

 

Amning

Se link om ammepauser, kontakt evt. afdelingens fysiker.

 

Forberedelse

Hvis patienten er i behandling med cinacalcet (Mimpara®) skal dette pauseres i 1 uge medmindre der foreligger svær hypercalcæmi.

 

Fremgangsmåde

Patienten får injiceret 123I-iodid via venflon. Efter 1½ time injiceres 99mTc-sestamibi og efter minimum 5 minutter placeres patienten i rygleje til SPECT/CT skanneren. Umiddelbart herefter foretages pinholeoptagelserne. Patienten slutter af med parathyreoidea-ultralydsskanning udført af lægen. Sene (d.v.s. 2 timer efter 99mTc-sestamibi injektion) pinhole optagelser kan være nødvendige hvis de tidlige optagelser ikke påviser et sikkert adenom.

Kamera

06.2.HH.9.2. Bilag 1. Kamera K1 og K4 - Parathyreoideaskintigrafi

 

Lægemiddel og stråledosis

600 MBq 99mTc-sestamibi

12 MBq 123I-iodid

Effektiv dosis : 7,9 mSv

 

Fortolkning og svar

Kvalitativ billedbeskrivelse. Foreligger dagen efter, at undersøgelsen er afsluttet.

 

Ansvar og organisering

Superbrugere i K1 og K4 har ansvar for at udarbejde og vedligeholde denne instruks.

Sektionsledelsen har ansvar for at godkende og realisere denne instruks.

Alle medarbejdere der udfører parathyreoideaskintigrafi i K1 og K4 skal følge denne instruks.

 

Formularer

Ikke relevant

 

Referencer

Winzelberg GG et al. Parathyroid adenomas evaluated by Tl-201/tc-99m pertechnetate subtraction scintigraphy and high-resolution ultrasonography. Radiology 1985; 155: 231-5.

Liehn  J-C et al. Improvement of parathyroid Tl-Tc scintigraphy by using a new image subtraction method. Eur J Nucl Med 1988; 14: 184-9.

Palestro CJ, Tomas MB, Franco GA. Radionuclide imaging of the parathyroid glands. Semin Nucl Med 2005;35:266-27.

Krakauer M, Wieslander B, Myschetzky PS, Lundstrøm A, Bacher T, Sørensen CH, Trolle W, Nygaard B, Bennedbæk FN. A Prospective Comparative Study of Parathyroid Dual-Phase Scintigraphy, Dual-Isotope Subtraction Scintigraphy, 4D-CT, and Ultrasonography in Primary Hyperparathyroidism. Clin Nucl Med 2016;41:93-100.

 

Bilag/links

09.2.HH.6. Bilag 7. Ammepauser